Hybenmarmelade

den danske sommer har endnu ikke vist sig fra sin bedste side, men ikke desto mindre, så er det blevet august måned og de smukke orange hyben er blevet modne og klar til at blive plukket og forvandlet til marmelade.

jeg plejer at få et par glas hybenmarmelade af min mormor, men det vil jeg ikke få i år. jeg mistede nemlig min søde mormor tidligere denne sommer. det betyder selvfølgelig ikke, at jeg også må undvære hybenmarmelade. jeg skal selvfølgelig i stedet for, gøre min mormor kunsten efter, og lave det selv, så hun kan kigge glad og stolt ned på mig <3

ligesom meget andet marmelade, så er hybenmarmelade simpelt at lave, men det kræver lidt forarbejde, når alt kløpulveret skal fjernes fra indeni hybenfrugterne.

jeg skyller først alle frugterne og skærer dernæst bundet væk, der hvor blomsten har siddet. så skraber jeg alle frøene ud med bagenden af en teske og i en skål med vand, så jeg sikrer at alle frøene vaskes væk.

denne opskrifter giver to små marmeladeglas:

250 g hybenfrugter (renset vægt)

80 g sukker

1/2 vanillestang, kornene derfra

1/2 citron, saften derfra

1 dk vand

skær hybenfrugterne i mindre stykker. kom alle ingredienserne i en gryde, også den tomme vanillestang. kog marmeladen under svag varme. når frugterne er møre, kan du mose dem lidt, eller blot røre forsigtigt rundt for at beholde mest mulig struktur. denne lille portion fik omkring 30 minutter.

jeg skyller mine rene marmeladeglas i atamon inden jeg kommer den varme marmelade på glad og lukker låget.

 

fullsizerender-2 fullsizerender-kopi fullsizerender-3 fullsizerender-4

• marmelade • hyben • sommer • hybenroser • syltetøj

øllebrød

img_6933

jeg husker tydeligt, da jeg var barn, og min mor lavede øllebrød. derfor er det helt nostalgisk, når jeg selv laver det :-)
den syrlige smag fra rugbrødet, sødmen fra brun farin bliver så fint komplementeret af den fede flødeskum. det er virkelig en lækker måde at starte sin dag på.
denne portion jeg har lavet nedenfor strækker til 6 portioner. det kan fint holde sig i køleskabet i et par dage, men det er også frysegnet. jeg fyldte øllebrøden på mindre poser og lagde på frost, så kan jeg nemt tage en op om aftenen til optøning i køleskabet natten over, og så lune næste morgen.

du skal bruge:

500 g rugbrød
1 hvidtøl
1 dl brun farin
vand

skær rugbrødet i mindre tern og læg det i en gryde, dæk rugbrødet med vand. lad rugbrødet trække i vandet i en times tid, men længere tid, hvis du bruger et tørt brød. lad det evt. stå natten over.
sæt gryden over varmen og lad det småkoge i knap 30 minutter. det er en smagssag hvor meget du vil røre deri, om du vil have en grov eller fin konsistens på rugbrødet. jeg kan godt li, at der fortsat er en lille smule struktur deri. rør af og til, så det ikke brænder på.
tilsæt øllen og lad det småkoge endnu 15 minutter. tilsæt brun farin og smag til. kog det igennem til du har opnået den ønskede konsistens.
server den lune øllebrød med kold flødeskum.

img_6931 img_6930 img_6929

greenie 1

IMG_9783 IMG_9786 IMG_9789 IMG_9787

 

sådan her har min morgenmad set ud nogle gange, ikke mange, men nogle gange efterhåndende.
jeg har forsøgt mig med denne – sundere morgenmad, end hvad jeg plejer – da jeg helst vil spise nutellaboller med peanutbutter og banan, og det er ikke nødvendigt hver dag, har jeg efterhånden indset :-)

jeg har indtil nu forbundet mit morgenmåltid med et mere sødt måltid, end et salt. men jeg er begyndt at tænke i lidt andre baner og min cheasy vanilleyoghurt og müsli går lidt i glemmebogen for en tid.

derfor vil jeg dele lidt forskellige ”greenies” med jer den næste tid. en greenie er egentlig en smoothie lavet af grønsager i stedet for frugt.
dog har jeg ikke helt undladt frugten, hvilket du vil se i opskriften nedenfor.
denne er min første greenie, som jo kan formes som man har lyst til til, og jeg forestiller mig også, at jeg kommer til at eksperimentere med en masse forskellige smage.

jeg har købt froste grønsager. de er super nemme at arbejde med, og så er de stadig fyldte med vitaminer, ligesom de friske grønsager er. og så er det mest lækkert, at greenien er iskold. jeg har blandt andet brugt spinat og grønkål, som er frossen i små kugler.
i forhold til frossen banan, så har jeg skåret bananstykkerne ud i samme størrelse som spinatkuglerne).

du skal bruge:
50 g broccoli, frossen
30 g spinat, frossen (2 kugler)
30 g grønkål, frossen (2 kugler)
30 g banan, frossen (2 kugler)
1 kiwi
1 1/2 dl kokosmælk
vanillepulver

blend alle ingredienserne grundigt sammen. hvis du synes din greenie er for tyk, så tilsæt mere kokosmælk.
nyd den straks med granola eller anden topping.
jeg har tidligere delt denne opskrift på hjemmelavet honningristet müsli, den kunne være lækker som topping. eller denne, som er uden sukker eller honning.

rugkiks

IMG_9391

jeg vælger ofte de samme formiddags- og eftermiddagssnack, så nu, et lille forsøg på fornyelse. disse rugkiks er meget neutrale. du kan spice dem op med de krydderier du har lyst til. disse er blot krydrede med salt og peber. jeg tænker rosmarin ville være lækkert.

250 g rugmel
250 g hvedemel
1 dl olie
2 1/2 dl mælk
1 tsk bagepulver
salt og peber

bland alle ingredienserne sammen pånær salt og peber. lad dejen hvilke på køl i 15 minutter.
tænd ovne på 200 grader. rul dejen tyndt ud på et let meldrysset bord. skær eller udstik kiksene som du ønsker eller bag dem i sjove forme.
alt efter størrelse skal de ca. have 10-15 minutter i ovnen. de skal blive gyldne og sprøde.

sundere peanutkage

jeg har forsøgt mig med en sundere kage denne gang. den er sukkerfri, fri for hvedemel og smør. selv om det lyder mystisk, så er den overraskende god. jeg snuppede et stykke af den varme kage, men her til morgen prøvede jeg kold – og kold er min favorit :-)
du skal bruge mandelmel i kagen. jeg gjorde det, at jeg hakkede hele mandler helt fint i min minihakker. det er nemlig langt billigere at lave det selv.

150 g mandelmel (helt fintblendede mandler)
120 g dadler
3 æg
1/2 tsk bagepulver
3 spsk peanutbutter
1/2 tsk salt
1/2 dl mælk
5 dråber søddemiddel

topping:
100 g chokolade (evt. sukkerfri)
1 dl saltede peanuts

forvarm ovnen til 200 grader. blend alle ingredienserne grundigt sammen i en foodprocessor eller minihakker. beklæd en 20 cm springform med bagepapir og hæld dejen deri. bag kagen midt i ovnen i 20 minutter.
smelt chokoladen. hæld den over kagen og drys med peanuts.

 photo IMG_8954_zpsy2g4vbeg.jpg
 photo IMG_8960_zpsmf414y4i.jpg
 photo IMG_8962_zpsicleahcl.jpg

pulled chicken

 

trænger din sandwich til et nyt look? så fyld den med pulled chicken. det er super nemt at lave, og den marinade, som kødet tilberedes i, den kan du lave som du har lyst til. denne jeg har brugt, det er en bbq-inspireret marinade. jeg synes den passer godt hertil, men måske du foretrækker en anden.

3 store kyllingebryster

marinade:
1 dl olie
1 dl ketchup
2 spsk soya
1 fed hvidløg, presset
1 tsk løgpulver
2 spsk brun farin
*chili

tænd ovnen på 120 grader.
bland alle ingredienser og tilsæt chili, hvis du vil have en stærk marinade.
kom kyllingebrysterne i et ildfast fad og bland dem med marinaden. du kan med fordel lade herligheden trække på køl natten over, eller blot et par timer.
læg staniol over fadet og sæt fadet i ovnen i tre timer.
pluk kødet fra hinanden med to gafler.

herhjemme blev kødet serveret i lækkert hjemmebagt brød smurt med tzatziki. derudover blev brødene fyldt med agurk, tomat, peberfrugt, mozarellaost og seranoskinke (det der med kød på kød, det er slet ikke dumt! prøv det)

IMG_8902 IMG_8903 IMG_8904 IMG_8848

banana bran muffins

jeg er nu gentagne gange stødt på ordet ”bran” i min new zealandske opskriftbog. det lyder super sundt, og ser også sådan ud, på de fine billeder i bogen. bran svarer det vores ”hvedeklid”, som man kan købe i velassorterede supermarkeder. de bruges oftest i lyst bagværk herhjemme, men i mit køkken nu også i det sødere køkken. hvedeklid har ingen bageevne i sig selv, derfor bruges de sammen med hvedemel. de er rige på kostfibre og giver godt smag og saftighed til bagværket.
de muffins jeg har bagt, de er gode som morgenmad sammen med en stykke frugt og en kop kaffe. men jeg tror også de kommer med på farten, som er hurtigt, men mættende mellemmåltid. jeg har brugt et par skefulde sukrin i stedet for brun farin, som den oprindelige opskrift lyder på. det kan du gøre som du vil.
jeg har tilsat majari 64% chokolade fra valrhona. den er så lækker!! hvorfor valget faldt på denne mørke chokolade skyldes, at den giver fornemmelser af tørrede frugter og røde bær, hvilket passer godt sammen med bananerne og ikke mindst, min yoghurt med søde hindbær. det kunne også have været rosiner eller hakkede nødder og mandler.

20 muffins
1 æg
50 g chokolade, hakket
3 bananer, moste
1/2 dl olie
3 dl mel
1 tsk natron
1 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
2 spsk sukrin (eller 1 dl brun farin)
1 dl kokosmel
3 1/2 dl hvedeklid
1 3/4 dl kogende vand
2 dl yoghurt (gerne frugtyoghurt. jeg brugte en hindbær/fersken/abrikos)

forvarm ovnen til 190 grader. gør 20 muffinforme klar. kog vand og hæld det over hvedeklidene. lad det afkøle en smule. tilsæt så æg, olie og bananmos. sigt mel, natron og bagepulver i. tilsæt sukrin eller brun farin, chokolade og kokos. ælt dejen, så den er ensartet. kom dejen i klargjorte forme og bag dem midt i ovnen i ca. 15 minutter.

 photo IMG_8853_zps1qcckquz.jpg
 photo IMG_8861_zps2emxvge2.jpg
 photo IMG_8870_zps6ljcvf12.jpg
 photo IMG_8873_zpsjke2a4e4.jpg

cheddar muffins

jeg fik en fantastisk opskriftbog forleden dag. den indeholder kun opskrifter fra new zealand – og de er virkelig spændende. denne er den første opskrifter jeg forsøger mig med fra bogen, og den er måske ikke så spændende, umiddelbart, men tro mig: sådan en cheddar og briemuffin her, den er virkelig god! giv dig i kast med en ultralækkert og nem opskrift. den ville gøre sig godt på morgen- eller brunchbordet, eller som en snack i madpakken.

12 muffins:
1 æg
1/2 tsk salt
2 dl reven cheddar
12 skiver brie
2 1/2 dl mælk
5 dl mel
4 tsk bagepulver
3/4 dl olie

forvarm ovnen til 220 grader. bland bagepulver og mel i en stor skål. tilsæt cheddar. i en anden skål bland olie, æg og salt. tilsæt det til melet sammen med melet. bland hurtigt dejen sammen, men pas på med ikke at ”over-ælte” dejen! smør formene med smør og fyld dej i formene. fyld med kun halvt op. bag dem midt i ovnen i 10 min. tag dem ud, skær en lomme øverst i hver muffin og læg en skive brie deri. bag dem i yderligere 5 minutter. afkøl dem i et par minutter og nyd dem lune.

 photo IMG_8803_zpscydodbbd.jpg photo IMG_8814_zpssv4bwh3n.jpg photo IMG_8813_zpsjxfe4dsx.jpg photo IMG_8805_zpsacnkpxu0.jpg

fisk i ovn

jeg er startet med projekt ”prøv ny fisk”. for mig skal det handle om, at jeg eksperimenterer med fiskeretter på nye måder, måder jeg ikke har prøvet før. herhjemme kalder aftensmaden med på fornyelse, når det kommer til fisk. denne ret nedenfor, den er meget mild i smagen og let at spise – også for dem, som normalt ikke bryder sig om fisk, forestiller jeg mig. prøv den! og brug lige den fisk du bedst kan li.

fyld:

500 g torskefileter, lyssej, fladfisk, eller anden lys fisk (uden ben)

1⁄2 tsk salt

1 dl purløg,  frisk klippet

25 g smør

3 løg, i tynde skiver

1 porre, i skiver

6 gulerødder, skåret i skiver eller reven

1 tsk salt

peber, friskkværnet

mælkesovs:

1 spsk smør

1 spsk hvedemel

2 dl mælk, sødmælk er bedst

1/2 tsk salt

friskkværnet peber

 

del fileterne i mindre stykker og fordel dem i et smurt ovnfast fad (ca. 5 x 20 x 32 cm). drys salt og halvdelen af den klippede purløg over fisken.

smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. svits løg, porre og gulerødder i ca. 3 min. og tilsæt salt og peber.
lav mælkesovsen:
smelt smør i en gryde ved middelvarme. pisk melet i, til alt smørret er suget op. pisk mælken i lidt ad gangen. pisk konstant, til blandingen er jævn og fri for klumper. kog ved svag varme i 10 min. og pisk jævnligt.
smag til med salt, revet muskatnød eller stødt allehånde og peber.
vend de svitsede grønsager i saucen og smag til. fordel grønsagsblandingen, resten af den klippede purløg. bag retten midt i ovnen i ca. 15-20 minutter (jeg gav fisken 15 minutter – andre lignende opskrifter har en bagetid på hele 30 minutter, men jeg oplever, at fisken bliver overtilberedt så!)

IMG_8747 IMG_8754 IMG_8762

speltknækbrød

de fleste dage tager jeg mig selv i at spise lidt for meget is, lidt for mange boller med nutella og du kan selv fortsætte listen…… derfor blev det i dag til en lidt sundere eftermiddagsmad for mit vedkommende. nemlig speltknækbrød! hvis du ikke har speltgryn, så kan du snyde lidt, og bage knækbrødene med havregryn i stedet for. det smager stadig skønt.

90 g speltgryn
60 g sesamfrø
50 g græskarkerner
110 g hørfrø
50 g solsikkekerner
200 g speltmel
2½ dl vand, koldt
1 dl olie
1 tsk bagepulver
2½ tsk salt

forvarm ovnen til 200 grader.
rør alle ingredienserne sammen og del dejen i to portioner. rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir til 3 mm i tykkelsen. fjern det øverste stykke bagepapir og skær dejen for med en kniv, i den størrelsen du vil have dine knækbrød. træk bagepapiret over på en bageplade. bag knækbrødene midterst i ovnen i 25 min, til de er gyldne og sprøde. lad dem køle af, knæk dem og opbevar dem i en lufttæt beholder.

 photo IMG_8617_zpsxo9zctnv.jpg
 photo IMG_8616_zpsoq9m9pnn.jpg
 photo IMG_8618_zpsvzrbu6yu.jpg
 photo IMG_8625_zpsj8apsx6z.jpg

Older posts