favorit brownie (med valnødder)

egentlig så tror jeg faktisk, at brownie er min absolutte yndlingskage. brownie bagt med mørk chokolade og vanilleis on the side – serisøt, det er bare godt :-)

denne brownie her, den har jeg bagt gentagne gange. den eneste forskel jeg laver fra gang til gang handler om, om jeg tilsætter valnødder eller ej. for mig er en brownie med valnødder bedre end en brownie uden.
opskriften her rækker til 12 browniestykker. den skal bages i en form 28×28 cm.

du skal bruge:
2 spsk god kakaopulver
250 g chokolade, min. 60% kakaoprocent
70 g mel
400 g sukker
100 g valnødder, hakkede
140 g smør
5 æg
1/4 tsk vanillesukker
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk salt

forvarm ovnen til 175 grader.
hak chokoalden groft og smelt den forsigtigt over vandbad sammen med smøret. lad det afkøle en smule.
pisk sukker sammen med æg i en røremaskine eller brug en elpisker. massen skal ikke blive skummende og ikke for luftig.

vend chokolade- og smørblandingen i æggemassen med en dejskraber. sigt mel, bagepulver, salt og vanillesukker og den det i dejen. rør den dejen er ensartet og vend så valnødderne i.

beklæd en form med bagepair. vend dejen ud deri. bag brownien midt i ovnen i 30-40 min. bagetiden afhænger fa den enkelte ovn. min brownie fik 32 min. den skal være en lille smule ubagt, når du tager den ud, så den bliver lækker blød og chewy, når den er afkølet. hvis du stikker en kødnål eller tandstik i kagen skal der kun hænge en lille smule ubagt dej ved.

lad gerne din brownie afkøle til næste dag – og server gerne is dertil :-)

img_1317 img_1324 img_1320 img_1330

  • brownie – chokolade – kage  – chokoladekage -valnødder – brownies

pæretærte

disse små pæretærter her! de er seriøst go’e :-) MUMS
de består af en mørdejsbund og en lækker krydret crumble på toppen.
jeg havde en håndfuld meget modne pærer, så de fik nyt liv i ovnen. hvis du ikke har friske pærer på lager, så kan du godt bruge halve pærer fra dåse.

8 små tærter:

5 pærer, halverede uden kernehus

mørdej:
150 g smør
240 g mel
125 g sukker
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk ingefær, stødt
1 æg

bland smørret i melet med fingrene til de smuldrer sammen. tilsæt ingefær, vanillesukker og sukker. saml smuldredejen med ægget. ælt kun dejen til den er sammenhængende. læg den tildækket på køl i en time.

crumbletop:
125 gram smør, blødt
1 dl hvedemel
1 dl havregryn
1 dl sukker
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk ingefær, stødt

bland alle ingredienserne sammen til crumblen. det skal være smuldret og ikke sammenhængende.

forvarm ovnen til 200 grader.
tag mørdejen ud fra køleskabet. del dejen i 8 stykker. rul dem flade og beklæd bunden i tærteformene med mørdej. brug ikke bagepapir og smør ikke formene. læg en halv pære i hver form og smuldr crumble på toppen.
bag tærterne midt i ovnen i ca. 20 min.

server lune med creme fraiche.

*hvis du ikke vil bage små tærter, så brug en stor tærteform, 28 cm. i diameter. brug samme mængde mørdej, pærer og crumble. tærten skal således bages i længere tid. måske omkring 30 min.

og en ting mere. det ville ikke have skadet, hvis der blev drysset kanelsukker på toppen eller serveret blød vanilleis til :-) det pointerende min kæreste lige. og hvor har han dog ret <3

img_1308 img_1313 img_1315 img_1305

  • pære – pear – pie – pies – kage – kager – pæretærte – pearpie – peartart – sommer – tærte – tærter

cheesecake med brombær

jeg har været på brombærjagt igen. måske for sidste omgang i denne sæson. hvem ved :-)

endnu en kage er det blevet til. denne gang en klassisk cheesecake med en tvist af brombær. kagen er bagt, så hvis du er nervøs for at bruge husblas i cheesecakes, så frygt ej.

du skal bruge:
175 g digestivekiks
75 g smør, smeltet
100 g brombær, renset og tørre
400 g flødeost (jeg brugte philadelphia naturel, original – altså ikke fedtfattig)
150 g sukker
1 tsk vanillesukker
4 æg, sammenpisket
*ekstra brombær + flormelis til pynt / brombærmarmelade

forvarm ovnen til 180 grader. smør en 24 cm springform med smør eller beklæd den med bagepapir.
knus kiksene, enten i en pose og giv dem nogle tæsk – eller brug en foodprocessor :-)
bland de knuste kiks med den smeltede smør. bred massen ud i den klargjorte springform, så kiksemassen danner en ensartet fast bund.
fordel bærene på kiksebundet og stil denne på køl.
forbered fyldet. bland flødeost, sukker og vanillesukker i en røremaskine eller brug en elpisker. tilsæt æggene og rør kun massen til den er ensartet og fortsat cremet og let tyk.
hæld ostemassen på den klargjorde kiksebund med bær og bag kagen midt i ovnen i 30-40 min. kagen er færdig, når ostemassen er fast i kanterne og kun bævrer en smule i midten, når du forsigtigt “ryster” formen.
lad kagen afkøle en smule, inden du befrier den fra formen.
jeg kom en rest brombærmarmelade ovenpå min kage, men dette er valgfrit! du kan fint nøjes med at pynte kagen med friske bær og drysse med lidt flormelis.

 

fullsizerender-3

fullsizerender

fullsizerender-2

  • cheesecake – kage – brombær – brombærkage – cheesecakes

chokoladebrud

jeg har hygget mig med at bage disse skønne chokoladebrud. ser de ikke bare skønne ud? :-)
de er bagt med tre forskellige slags chokolade, for at gøre smagsoplevelsen ekstra spændende.

img_0243

disse boller skal hæve over to omgange af to timer hver, så det er et lidt langsommeligt hyggeprojekt.
jeg fik 8 store boller af denne opskrift, og jeg synes næsten, at de skal være så store :-)

du skal bruge:
20 g gær
2 1/2 dl vand, lunken
450 g hvedemel
en tsk honning
1/2 tsk salt
50 g smør, blødt
1 æg
100 g chokolade, gerne forskellige kakaoprocenter (jeg brugte 70, 64 og 32% kakaoindhold)

opløs gøren i vandet. tilsæt honning og salt og gradvist melet. ælt dejen grundigt. hvis du har en røremaskine så brug dejkrogen og ælt dejen i ca. 8 minutter. dejen skal være blød og smidig.
lad dejen hæve  tildækket i en times tid.
læg dejen ud på et let meldrysset bord og lav en fordybning i midten. hak chokoladen i små stykker. slå ægget ud i denne fordybning og vend det ind i dejen. jeg bruger to spatler og vender dejen som på billedet nedenfor, hvor jeg bager gulerodsbrud. tilsæt chokoladen og vend det i dejen.

img_5812

del dejen i 8 dele og form dem til nogenlunde runde boller. læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i endnu en time, lunt og tildækket.
Tænd ovnen på 200 grader. bag bollerne midt i ovnen i 12-15 minutter.

img_0241

 

  • chokolade – boller – chokoladeboller – chokoladebrud – hjemmebag – brød – kager – triplechocolate

chokoladeroulade

det er blevet tid til et sukkerchok igen. denne bombe af en chokoladeroulade er en ny opskrift, jeg har bagt for første gang, efter at have smagt den for et par uger siden. den er super lækker, og det er derfor nødvendigt, at du bruger en rigtig god chokolade, da det er kagens bærende element. min yndlingschokolade er fra valrhona men callebaut kan også anbefales :-) brug en mørk chokolade med minimum 60% kakaoindhold.

rouladen består at selve rouladedejen og en chokoladesmørcreme. start med at lave chokoladesmørcremen, da den skal være kold inden brug.

chokoladecreme:
2 æggeblommer
2 dl fløde
150 g chokolade, mørk
100 g smør
100 g flormelis

chokoladedej:
90 g sukker
90 g hvedemel
2 spsk kokosmel
3/4 tsk bagepulver
1 nip salt
50 g smør
50 g chokolade
3 æg

  1. start med at lave chokoladesmørcreme. varm mælken i en kasserolle. når den er godt varm, men under kogepunktet tilsættes chokoladen og sluk for varmen. lad varmen fra fløden smelte chokoladen og stil dette på køl og afkøl fuldstændig.
    Gå først til trin 2, når rouladen er bagt!

    bag rouladen:
    forvarm ovnen til 225 grader varmluft. til chokoladedejen smeltes smør og chokolade i en kasserolle. æg og sukker piskes lyst og luftigt. bland mel, bagepulver, salt og kokosmel sammen og vend dette med en dejskraber i æggeblandingen. tilsæt så den smeltede chokolade og rør dejen til en ensartet masse. bred dejen ud på bagepapir, ca 28*32 cm. bag kagen midt i ovnen i 5 minutter.
    vend den bagte roulade ud på et nyt stykke bagepapir drysset med sukker. læg et viskestykke over hele kagen for at holde på varmen og fugten. lad den afkøle en smule.

  2. bland smør, flormelis og æggeblommer sammen, til det bliver en blød og lind masse. pisk chokoladeflødemassen til en flødeskum og vend smørmassen deri.smør chokoladecremen ud over den afkøledede roulade og rul den sammen.
    smelt evt. chokolade og overtræk rouladen.

img_0131 img_0137 img_0140img_0145 img_0143

roulade – chokolade – chokoladeroulade – smørcreme – chokoladecreme – chokoladekage – kage

kartoffelboller

jeg er meget opmærksom på ikke at smide madvarer ud, og jeg tænker meget over at undgå madspild i mit køkken. derfor fik et par kogte kartofler fra aftensmaden i går nyt liv, og blev brugt i en bolledej i dag.
de kogte kartofler tilføjer ikke blot god kartoffelsmag til disse boller, de bidrager også med en lækker fugtighed som sikrer saftige boller, helt uden brug af fedtstof.

bollerne i opskriften nedenfor er bagt med 15 g gær og dejen har hævet lunt i to timer. hvis du blot har en time til rådighed, så brug 30 g gær i stedet for. du kan også nøjes med knap 10 g gær og lad dejen hæve på køl natten over – koldhævet brød er også super lækkert!

10-12 boller:

1 dl grahamsmel (eller anden grov meltype)
5 dl hvedemel
15 g gær
1 æg
2 kogte kartofler (blommestørrelse)
4 dl vand, lunken
1 tsk salt
1 tsk sukker

*sesam, birkes eller andet drys

mos de kolde kogte kartofler. hvis du vil beholde lidt struktur og kunne se og smage hele kartoffelstykker, så mos dem ikke fuldstændig. smuldr gæren i vandet og rør til gæren er opløst.
brug gerne en røremaskine, hvis du har sådan en.
tilsæt sukker, salt, æg og grahamsmel og ælt dejen. tilsæt gradvist hvedemelet imens du ælter. jeg æltede dejen i 14 minutter på medium hastighed så dejen blev helt smidig, elastisk og skinnende. hvis du ælter i hånden, så ælt i så lang tid, du orker :-)
lad dejen hvile lunt ved stuetemperatur i et par timer tildækket med en fugtigt klæde.
forvarm ovnen til 225 grader med en bageplade i. når ovn og bageplade er varm tages bagepladen ud og dækkes med et stykke bagepapir. tag en lille skål med koldt vand og dyb dine hænder deri. tag så en klat af den færdighævede dej og form til en bolle og læg på bagepladen. vandet skal hjælpe dig, så den klistrede dej ikke hænger for meget ved dine hænder. drys med sesam, birkes eller andre korn eller kerner.
bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 minutter. de skal være gyldne og sprøde.
lad bollerne afkøle en smule.

img_0109img_0121img_0127img_0128

 

 

fastelavnsboller deluxe

fastelavn i år falder sådan forholdsvis sent :-) og YES for det! det betyder jo nemlig, at du kan nå at spise en masse fastelavnsboller…. jeg har bagt et par portioner og må snart i gang igen. der er mange bud på hvordan den bedste fastelavnbolle skal smage og se ud. personligt har jeg mange yndlings fastelavnsboller. både dem med gærdej, men også gammeldags fastelavnsboller med wienerbrødsdej er jeg vild med. dog er jeg enig med mig selv i, at der skal være både vanillecreme og skøn remonce med marcipan i. sådan synes jeg bare de smager bedst :-) meeen står der en fastelavnsbolle med lækker flødeskum foran mig – så snupper jeg også gerne den! det som gør denne opskrift extra lækker og luksus er, foruden den fede vanilleprikkede kagecreme og remoncen, et stykke mørk valrhona chokolade. denne bitterhed fra chokoladen komplementerer det fede og søde fyld super godt, synes jeg!

ca. 14 fastelavnsboller:

dej:
125 g smør
1 3/4 dl sødmælk
25 g gær
1 tsk salt
50 g sukker
1/2 tsk kardemomme, stødt
ca. 600 g hvedemel
2 æg

vanilleprikket kagecreme:
2 1/2 dl sødmælk
2 æggeblommer
1 vanillestang
30 g majsstivelse
75 g sukker

remonce:
50 g smør
50 g sukker
50 marcipan, helst minimum 60% mandler
16 stykker chokolade, minimum 60% kakaoindhold

1 æg til pensling, sammenpisket

evt. glasur eller smeltet chokolade som pynt

start med at lave vanillecremen, så den kan køle af. kom mælken i en gryde sammen med halvdelen afsukkeret og skrab kornene ud fra vanillestangen og tilsæt både vanillekorn og den tommevanillestang. bring dette i kog. i en skål piskes resten af sukkeret sammen med de to æggeblommer og majsstivelsen. hæld nu den varme mælkeblanding over i æggemassen under konstant piskning! hæld blandingen tilbage i gryden og kog cremen igennem til den tykner. lad cremen afkøle i en kold skål, og læg gerne husholdningsfilm ned over cremen, helt ned på cremen, så undgår du, at der kommer en tør “skorpe” på cremen. nu til bolledejen. smelt smørret i en gryde og varm mælken deri til ca. 37 garder. kom mælk og smør i en røremaskine og smuldr gæren deri. tilsæt salt, sukker, kardemomme og rør rundt. tilsæt så æggene et ad gangen og derefter melet, og så lidt ad gangen. ælt dejen grundigt, i 5-10 minutter. dejen skal være smidig og blød og ikke hænge faste i skålens sider, når den æltes. lad dejen hæve tildækket og lunt i en times tid. til remoncen røres ingredienserne blot sammen i en skål til en ensartet masse. rul dejen ud på et meldrysset bord til en stor firkant. skær derefter mindre kvadrater ud, ca 10-12 cm på hver side. læg derefter et stykke chokolade på hver firkant sammen med en skefuld remonce og vanillecreme. luk firkanterne ved at folde de fire hjerne sammen omkring fyldet og læg bollernepå en bageplade med samlingen nedad. lad igen bollerne hæve tildækket i en times tid. pensl bollerne med et sammenpisket æg. forvarm ovnen til 200 grader og bag bollerne midt i ovnen i ca. 12 minutter. pynt evt. fastelavnbollerne med glasur eller smeltet chokolade!

 

img_0103 img_0093 img_0086 img_0098

fastelavn boller fastelavnsboller vanillecreme remonce glasur kage vanille

hveder

er du klar til på torsdag?
ellers er jeg helt klar og kan hjælpe dig! denne opskrift nedenfor er stensikker. du får de lækreste hveder, som vil imponere enhver :-)

jeg plejer at spise hveder torsdag aften, aftenen inden St. Bededag. og oftest også i dagene op til. og efter. mon ikke det bliver lige så i år. i hvert fald har jeg bagt ikke mindre end 20 hveder – og vi er 2 i husstanden.

20 stk.

4 æg
150 g smør
750 g hvedemel
1 1/2 tsk kardemomme
1 tsk salt
2 spsk sukker
3 dl mælk
40 g gær

smelt smøret og lad det afkøle lidt.
lun mælken til 35 grader. smulr gæren og rør det ud deri.
smelt smøret
i en en står skål blandes mel, salt, sukker og kardemomme. tilsæt melblandingen i den lune mælk. rør dejen på røremaskine eller brug dejkroge på en håndmixer.
tilsæt æggene et ad gangen og til sidst den smeltede smør. ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter.

lad dejen hæve lunt i 45 minutter. for runde boller og læg dem forholdsvis tæt sammen på en bageplade beklædt med bagepapir. lad bollerne efterhæve i 30 minutter. forvarm imens ovnen på 200 grader.
bag hvederne midt i ovnen i 15 – 20 minutter.
lad dem køle helt af, inden de flækkes, ristes og spises med smør!

og husk, du må først spise dem torsdag aften…..

IMG_9852 IMG_9860 IMG_9857 IMG_9848

chokoladekage med lækker glasur

jeg var forleden dag/aften/nat deltager i et søvnprojekt i forbindelse med min uddannelse. i løbet af natten skulle mit hold og jeg bage en kage(som minder om kagen nedenfor), uden brug af vægt og lign. og nogle af ingredienserne var uden opgivne mængder. jeg blev lidt sat på prøve pga. træthed!!! og jeg måtte desværre skuffe mit hold med en 2.plads…. de havde ellers sat deres lid til mig :-)

efterfølgende var jeg nødt til at lave projektet om og vise mig fra en lidt bedre side! det kunne ikke passe, at jeg ikke kunne lykkes med verdens mest simple kakaokage. resultatet blev heldigvis meget bedre i mit eget køkken og der er spist rut og stub. jeg må derfor erkende, at jeg behøver min gode tilpas lange nattesøvn, for at være velfungerende i køkkenet :-)

10 stykker:
2 æg
180 g hvedemel
3/4 dl vand
3/4 dl mælk
250 sukker
150 g smør
1 tsk bagepulver
4 spsk kakaopulver
1 sopsk vanillesukker
1 knivspids salt

glasur:
1/2 dl mælk
30 g smør
250 g flormelis
2 spsk kakaopulver

forvarm ovnen til 175 grader. pisk æg og sukker lyst og luftigt. smelt smøret i en gryde og hæld det i en skål sammen med vand og mælk, så det kan afkøle. bland mel, salt, vanillesukker, bagepulver og kakao sammen. i en røremaskine/stor skål og elpisker bland melblandingen sammen med de våde ingredienser. under omrøring tilsæt et æg ad gangen. hæld dejen i en smurt springform(ca. 26 cm) eller beklædt med bagepapir. bag kagen midt i ovnen i ca. 3o minutter.

lad kagen køle af og lav glasuren. varm mælken i en gryde. sluk for blusset og rør smøret ud deri. tilsæt kakao og flormelis og rør glasuren glat. hæld den på den afkølede kage.

 

IMG_9529 IMG_9525

kanelsnegle (koldhævede)

disse snegle er for lækre! de er bløde, søde og svampede.
remoncen i mine snegle plejer kun at bestå af brun farin, men her er en blading af brun farin og rørsukker, det fungerer super godt!
de er koldhævede. det er en rigtig nem måde, at have friskbagt brød og kage på om morgenen. jeg forberedte disse snegle om aftenen og lod dem hæve koldt natten over på køl. voilá om morgenen var de hævet op og klar til at blive bagt.
hvis du ikke vil koldhæve, men bage sneglene samme dag, så brug 30 g gær og lad dejen hæve lunt i 1-2 timer. form sneglene og lad dem hæve lunt endnu en time, inden de bages på samme vis som opskriften nedenfor.

IMG_4715

12 snegle:

remonce:
100 g rørsukker
5o g brun farin
150 g smør, blødt
1 tsk kanel

dej:
10 g gær
2 1/2 dl sødmælk
500 g hvedemel
1 æg
75 g sukker
50 g smør, blødt
i nip salt

*æg til pensling

rør ingredienserne til remoncen sammen og stil tilside.
rør gør ud i mælken. rør ægget, sukker og salt deri. tilsæt melet og det bløde smør. ælt dejen grundigt. brug gerne i røremaskine med dejkrog og ælt i ca. 10 minutter.
rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel 50*40 cm.
smør remocen ud derpå. rul dejen sammen til en roulade og skær rouladen ud i 12 snegle. læg dem side om side i et ildfast fad med husholdningsfilm over. lad dem hæve natten over i køleskabet.
tag fadet ud af køleskabet og lad det temperere i ca. 30 minutter, pensl dem evt. med æg. tænd ovnen på 200 grader. bag sneglene midt i ovnen i 16-18 minutter.

IMG_9357 IMG_9356

Older posts