greenie 1

hveder

er du klar til på torsdag?
ellers er jeg helt klar og kan hjælpe dig! denne opskrift nedenfor er stensikker. du får de lækreste hveder, som vil imponere enhver :-)

jeg plejer at spise hveder torsdag aften, aftenen inden St. Bededag. og oftest også i dagene op til. og efter. mon ikke det bliver lige så i år. i hvert fald har jeg bagt ikke mindre end 20 hveder – og vi er 2 i husstanden.

20 stk.

4 æg
150 g smør
750 g hvedemel
1 1/2 tsk kardemomme
1 tsk salt
2 spsk sukker
3 dl mælk
40 g gær

smelt smøret og lad det afkøle lidt.
lun mælken til 35 grader. smulr gæren og rør det ud deri.
smelt smøret
i en en står skål blandes mel, salt, sukker og kardemomme. tilsæt melblandingen i den lune mælk. rør dejen på røremaskine eller brug dejkroge på en håndmixer.
tilsæt æggene et ad gangen og til sidst den smeltede smør. ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter.

lad dejen hæve lunt i 45 minutter. for runde boller og læg dem forholdsvis tæt sammen på en bageplade beklædt med bagepapir. lad bollerne efterhæve i 30 minutter. forvarm imens ovnen på 200 grader.
bag hvederne midt i ovnen i 15 – 20 minutter.
lad dem køle helt af, inden de flækkes, ristes og spises med smør!

og husk, du må først spise dem torsdag aften…..

IMG_9852 IMG_9860 IMG_9857 IMG_9848

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

greenie 1