brombærkage

cheesecake med brombær

jeg har været på brombærjagt igen. måske for sidste omgang i denne sæson. hvem ved :-)

endnu en kage er det blevet til. denne gang en klassisk cheesecake med en tvist af brombær. kagen er bagt, så hvis du er nervøs for at bruge husblas i cheesecakes, så frygt ej.

du skal bruge:
175 g digestivekiks
75 g smør, smeltet
100 g brombær, renset og tørre
400 g flødeost (jeg brugte philadelphia naturel, original – altså ikke fedtfattig)
150 g sukker
1 tsk vanillesukker
4 æg, sammenpisket
*ekstra brombær + flormelis til pynt / brombærmarmelade

forvarm ovnen til 180 grader. smør en 24 cm springform med smør eller beklæd den med bagepapir.
knus kiksene, enten i en pose og giv dem nogle tæsk – eller brug en foodprocessor :-)
bland de knuste kiks med den smeltede smør. bred massen ud i den klargjorte springform, så kiksemassen danner en ensartet fast bund.
fordel bærene på kiksebundet og stil denne på køl.
forbered fyldet. bland flødeost, sukker og vanillesukker i en røremaskine eller brug en elpisker. tilsæt æggene og rør kun massen til den er ensartet og fortsat cremet og let tyk.
hæld ostemassen på den klargjorde kiksebund med bær og bag kagen midt i ovnen i 30-40 min. kagen er færdig, når ostemassen er fast i kanterne og kun bævrer en smule i midten, når du forsigtigt “ryster” formen.
lad kagen afkøle en smule, inden du befrier den fra formen.
jeg kom en rest brombærmarmelade ovenpå min kage, men dette er valgfrit! du kan fint nøjes med at pynte kagen med friske bær og drysse med lidt flormelis.

 

fullsizerender-3

fullsizerender

fullsizerender-2

  • cheesecake – kage – brombær – brombærkage – cheesecakes

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

brombærkage