PANDEKAGEDAG... guf for min søde tand

müsli (uden sukker)

måske synes du, der er for mange for mange kedelige gryn, for lidt nødder, for mange rosiner, eller noget helt fjerde galt med den müsli du køber ved købmanden…. derfor synes jeg, at du skal blande din egen morgenmadsmüsli :-)
det er forskelligt hvad jeg blander i min müsli fra gang til gang. her er blot ét bud:

6 dl havregryn
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl kokosmel
1 dl hakkede hasselnødder
1 dl knuste corn flakes
1 dl rosiner
1 dl hakkede bananchips
1/2 dl tørret ananas
1/2 dl tørret papaya
1/2 tsk vanillepulver
1 tsk kanel

havregryn, græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, kokosmel og hasselnødder spredes ud på en bageplade med bagepapir. sæt i en 225 grader varm ovn i 5-10 min. men HOLD ØJE, for kokosmelet brænder hurtigt. når grynene har taget lidt farve, skal blandingen køle helt af, inden den blandes med de øvrige ingredienser og opbevares i en lufttæt beholder :-)
jeg synes de tørrede frugter søder rigtig meget i sådan en müsli. hvis ikke det er nok, så kan du hakke lidt mørk chokolade og komme i, eller riste grynene i honning.
når det er sagt, så er der ingen grænser for, hvad du kan komme i din müsli. i dag havde jeg ikke andre nødder end hasselnødder, så dem måtte jeg nøjes med i denne omgang
2013-02-13 19.13.222013-02-13 19.30.502013-02-13 19.36.01

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

PANDEKAGEDAG... guf for min søde tand