hasselnøddeboller med semolina og gulerod

jeg kastede mig over en stor portion boller forleden dag. det blev til flere forskellige slag, blandt andet boller bagt med semolinamel og hasselnødder. semolinamel er en italiensk meltype. den er knap så fin i konsistensen som durumhvede, men semolina har samme gyldne farve. den egner sig rigtig godt til hjemmelavet pasta, men også i bagværk til pizza eller boller som her. hvis du undlader hasselnødder og gulerødder, så kan du med fordel bage pizzaer af dejen nedenfor.

ca. 20 boller
35 g gær
30 g honning eller sukker
1 tsk salt
7 dl lunken vand
100 g hasselnøddekerner
2 spsk olie
400 g hvedemel
500 g semolina
100 g rugmel
1 gulerod, skrællet og fintreven
*blå birkes

rist hasselnødderne på en tør pande til de begynder at dufte. lad dem køle af og hak dem groft. opløs gæren i vand og tilsæt de øvrige ingredienser. hvis du bruger en røremaskine, så brug dejkrogen og ælt dejen i +10 minutter til den er smidig og glat. lad dejen hæve tildækket og lunt i et par timer.
tænd ovnen på 225 grader og sæt en bageplade derind. læg dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i boller. læg bollerne på den varme bageplade (tag gerne pladen ud inden ovnen når 225 grader). lad bollerne efterhæve i 20 minutter på den lune bageplade. pensl bollerne med vand og drys med blå birkes. bag bollerne midt i den varme ovn i ca. 15 minutter.
 photo IMG_8215_zps95f467d9.jpg
 photo IMG_8211_zpsec9b2358.jpg
 photo IMG_8223_zpsecb73b22.jpg
 photo IMG_8225_zps4f50ca65.jpg

græskarkage

nu blev det tid til endnu et kageeksperiment i mit køkken!
jeg plejer ikke at være super begejstret for græskar – men når det bliver blandet sammen med ordet ”kage”, så sker der noget… de små hokkaidogræskar vrimler over det hele for tiden, og de er faktisk super gode at bruge i det søde køkken (og det salte for den sags skyld). deres varme og søde smag klæder julekrydderier som kanel og ingefær rigtig godt.

amerikanerne laver ”pumpkin pies” i stor stil, men det projekt har jeg ikke vovet, at kaste mig ud i endnu. godt nok ser de gode og lækre ud, meeen jeg skal lige vænne mig til græskarsmagen lidt endnu. allerede efter denne kagesucces, synes jeg, at er jeg godt på vej! hvis du ligesom mig, har været lidt tilbageholdende med græskar, så er det er rigtig godt sted at starte, med denne kage.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-17kl191027_zps3d0dfd6f.png

12 personer:
1 hokkaidogræskar
3 æg
350 g hvedemel
170 g smør, blødt
200 g brun farin
250 g sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1 tsk ingefær, stødt

tænd ovnen på 180 grader. skær græskaren i både og sæt dem i en ildfast fad med staniol over. bag græskaren i 35 minutter til det er mørt. lad græskarbådene køle af, fjern skallen og mos græskaren til en ensartet pure.
pisk æg, sukker, brun farin og smør sammen til det bliver luftigt. tilsæt de øvrige ingredienser. fyld dejen i en stor rugbrødsform beklædt med bagepapir. bag kagen midt i ovnen i 60-70 minutter (min fik 70). eller mere præcist, så skal brød og kager nå en kernetemperatur på mellem 92-96 grader, før de er færdige (ligesom på billedet øverst).
lad kagen køle af i formen, inden du vender den ud. kom evt. glasur eller creme cheese frosting på.
 photo IMG_8179_zps5a34a5ac.jpg
 photo IMG_8169_zps87eb40aa.jpg
 photo IMG_8181_zps36c1b1ee.jpg

valnøddebrød og valnøddeboller

forleden dag fik jeg en valnøddebolle for første gang i lang tid. og sikke en skam, at jeg lod det gå så lang tid, for valnøddeboller er da super lækre! opskriften nedenfor indeholder blandt andet en mørk hvidøl, masser af solsikkekerne og valnødder. jeg har brugt to forskellige slags rugmel, en ”almindelig” rugmel og en grov rugmel. det er ikke nødvendigt, så vælger du at gå med kun den ene af slagsen, så vælg almindelig rugmel (vælger du alligevel udelukkende den grove rugmel, så spæd til med en smule mere vand i dejen).

opskriften her er til en ordentlig portion. jeg bagte et stort brød og 12 boller, derfor kan du med fordel halvere opskriften.

4 dl lunken vand
50 g gær
750 g hvedemel
100 g grov rugmel
150 g rugmel
3 tsk salt
1 fl mørk hvidøl
75 g valnødder
75 g solsikkekerner

rist valnødder og solsikkekerner på en tør pande til de tager lidt farve og lad dem køle af.
rør gær ud i vand og tilsæt mel, salt og øl. ælt dejen grundigt i 10 min – gerne på maskine. tilsæt kerne og øl og ælt igen i to minutter.
lad dejen hæve lunt og tildækket i en time. form dejen to til brød eller et brød og 10-12 boller. lad bollerne efterhæve i endnu en time.
forvarm ovnen til 250 grader. rids brødene i toppen inden de bages midt i ovnen i 25 minutter. bollerne skal kun have 13-15 minutter.
 photo IMG_8147_zpsd0fc98d6.jpg
 photo IMG_8150_zps2c22c0e7.jpg
 photo IMG_8163_zpsac9fd31a.jpg

kaffeis

siden jeg købte min store wilfa ismaskine (som i øvrigt er på tilbud her) så har iskøkkenet været glohedt herhjemme! jeg har eksperimenteret og gjort ved, og nogle gange er det lykkedes bedre end andre. for eksempel er jeg ikke nået til at lave en acceptabel skyris, trods flere ihærdige forsøg. jeg er fortsat overbevist om, at is = fløde.
det er meget oppe i tiden, at finde sundere alternativer og erstatninger for kager og søde sager. men nogle ting, dem skal man bare lade være, fuldstændig som det er meningen, at de skal være. ligesom flødeisen. den overbevisning, er jeg i hvert fald kommet frem til! det betyder ikke, at jeg ikke giver skyrisen endnu et forsøg engang. måske til sommer :-)

opskriften, som jeg vil dele med jer nu er nok mest en voksenis. eller en is til dig, som elsker duften af nylavet kaffe, men ikke selv drikker en kop. kaffesmagen i isen her er nemlig lækker og mild uden kaffebønnernes bitterstoffer. måske bliver du skræmt alligevel, og tænker, nej tak, jeg drikker ikke kaffe! men giv isen en chance – den er virkelig fantastisk! jeg læse om kaffeis, at hvis du elsker duften af kaffe, så ryger isen ind på din top 3. over yndlingsis. og ganske rigtigt, det udsagn var ingen undtagelse hos mig!

is til fire:
120 g sukker
60 g æggeblommer (3-4 æggeblommer)
2 1/2 dl sødmælk
2 1/2 dl fløde
1 vanillestang
45 g kaffebønner, hele
1 lille knivspids salt

kom fløde, mælk, vanillekorn og stang, salt, kaffebønner og halvdelen af sukkeret i en tykbundet gryde. bring det op til lige under kogepunktet, læg låg på og sluk for blusset. lad mælken trække i 10 minutter. sigt blandingen og kassér kaffebønnerne (jeg vidste i hvert fald ikke, hvad jeg skulle stille op med mine). bland så æggeblommer og resten af sukkeret og pisk det grundigt, til det er lyst og luftigt. hæld forsigtigt lidt at den varme mælk over æggeblommerne under fortsat grundig piskning. dette gøres langsomt, så æggeblommerne vendes til varmen, og ikke bliver til røræg! tilsæt gradvist alt mælken og hæld hele blandingen tilbage i gryden. varm massen op til præcis 85 grader under omrøring. her er et termometer uundværligt!
køl massen af og sæt den på køl. når massen er helt kold, hæld den på ismaskine og kør til den ønskede konsistens. spis direkte fra maskinen eller frys isen.
 photo IMG_8139_zps44d618da.jpg

cookies med vanillesmag

dette er en opskrift, som ikke kan blive mere nem og ligetil. den er til dig, som omgående får brug for et sukkerfiks, og ikke kan vente på kagen, som skal ”sætte sig” på køl, til dagen efter. disse cookies er lækre sprøde med et hint af vanille og salt. prøv dem!

ca. 10 cookies:

1 dl sukker
1 dl brun farin
1 æg
50 g smør, blødt
1 tsk vanilleessens
3 dl hvedemel
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1 knivspids salt

tænd ovnen på 175 grader. bland sukker, brun farin og smør sammen i en røremaskine eller med håndmixer. tilsæt ægget og vanille, når sukkermassen er lys og luftig. sigt mel, salt, bagepulver og natron sammen og vend det i dejen. læg bagepapir på en bageplade og læg cookiedej derpå med to skeer. læg højst seks små klumper på én bageplade, de flyder nemlig meget ud! bag midt i ovnen i omkring 8 minutter. lad dine cookies køle lidt af og blive sprøde.
 photo IMG_8121_zps3a140af7.jpg
 photo IMG_8110_zps671c165b.jpg
 photo IMG_8124_zps2b7c910c.jpgja, som du kan se ovenfor, så fungerer de her cookies også ret så godt sammen med denne is her!

gulerodsboller

om et par dage afslutter jeg en uges ferie, som har budt på regnvejr, familiefødselsdag og en masse andre ting. blandt andet har jeg fået læst en masse kogebøger, særligt en ny bagebog med ene økologiske opskrifter. det er fra netop den bog, at jeg har fået inspiration til nedenstående. den oprindelige opskrift er uden rugmel, men det synes jeg klæder det meste brød. det er en super nem dej med et strejf af gulerod. hemmeligheden bag det lækre resultat er blandt andet æltetiden, hævetiden og ikke mindst den høje temperatur i ovnen.
når det handler om gulerodsboller, så har jeg faktisk kun begrænset kendskab og erfaring (hvis man kan have en speciel erfaring indenfor gulerodsbagning!?) jeg vender nemlig tilbage til denne gamle opskrift HVER GANG. jeg tror det ændrer sig nu. jeg er nemlig allerede vild med min nye version!

ca. 12 boller:
4 dl lunken vand
300 g hvedemel
100 g rugmel
30 g gær
1/2 tsk salt
1 spsk honning
1 gulerod, fintreven

opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. ælt dejen grundigt, gerne i 15 minutter til dejen bliver glat, skinnende og smidig (dejen er klistret og våd, så det er en fordel med en røremaskine med dejkrog, ellers brug en grydeske eller ”klørfem”). lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 1/2 time. forvarm ovnen på 250 grader. hvis du har en bagesten, så kan du med fordel bage bollerne derpå. det gjorde jeg selv.
vend dejen ud på en meldrysset bord. dejen er våd og løber lidt, men sådan skal den være, så HOLD IGEN med melet. brug en kniv, spatel eller et andet redskab til at dele dejen til boller.
smid bollerne på en brandvarm bageplade med bagepapir eller direkte på bagestenen. bag bollerne midt i ovnen i 10-12 minutter. den meget høje temperatur giver bollerne en skøn farve og sprød skorpe, som bagestenen bidrager yderligere til.
 photo IMG_8099_zpsf9d471d3.jpg
 photo IMG_8105_zps6f1f508b.jpg
 photo IMG_8102_zpsa8a77bad.jpg

hindbærsnitter

en ny verden åbnede sig for mig forleden dag, hvor jeg ville bage hindbærsnitter. jeg havde købt et færdiglavet marmeladeglas og gik i krig med min mørdej, da jeg opdagede, at jeg var kommet til at købe rabarber/jordbærmarmelade. jeg gik lidt i panik, da det egentlig var efter min kærestes fødselsdagsønske, at jeg skulle lave HINDBÆRsnitter. men ved i hvad? ingen skade sket. snitterne blev skønne, og det er absolut ikke sidste gang, at hindbær bliver forbyttet med noget andet.

ca. 10 hindbærsnitter

50 g flormelis
150 g smør, blødt
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
200 g hvedemel
1 lille vanillestang
1/2 dl kold vand

marmelade
glasur (af vand og flormelis)
krymmel

flæk vanilletsangen og bland kornene med flormelis. kom smør, hvedemel, bagepulver og salt i en stor skål, evt. en røremaskine. ælt smørret sammen med melet og tilsæt vanille og flormelis. saml til sidst dejen med vand. ikke noget med at ælte dejen. læg dejen på køl i 30 minutter.
forvarm ovnen til 200 grader.
rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord (ca. 4 mm tyk) og skær to (måske flere afhængig af ovnstørrelse) lange stænger (rektangler), som har den bredde, som dine hindbærsnitter skal have, og en længe som svarer til 10 hindbærsnitter. prik lidt huller med en gaffel i dejen. bag dine stænger midt i ovnen i ca. 12 minutter til de er let gyldne. lad dem afkøle.
smør marmelade på den ene ”plade” og glasur og krymmel på den anden. saml pladerne og skær dine hindbærsnitter ud.
 photo IMG_2202_zps751a154e.jpg

mælkechokoladeis

det her er virkelig lækkert! blød, sød og super cremet flødeis! jeg synes først, du skal lave denne is, når du har en rigtig god chokoladeis. det er den vigtigste ingrediens heri, så gå ikke på kompromis! selv har jeg brugt jivara fra valrhona. det er en mælkechokolade med en kakaoprocent på 40. det er ikke svært at lave sin egen is, men det kræver til udstyr. for eksempel er det her nødvendigt med et termometer og en fordel med en ismaskine.
jeg holdt fødselsdag for min familie i weekenden, og jeg var så heldig at få en opskriftbog kun med isopskrifter i! derfor er jeg fyldt med ny inspiration, selv om det måske ikke er issæson :-)

fire portioner i skål eller 6 ispinde.
2 1/2 dl sødmælk
2 1/2 dl fløde
80 g sukker
175 g god mælkechokolade (min 40%)
70 g æggeblommer
1 vanillestang
1/2 knivspids salt

hak chokoladen og kom den i en stor skål. varm mælk og fløde i en gryde sammen med vanillekorn og vanillestang. pisk æggeblommer sammen med sukker til en lækker lys masse. når mælkblandingen når kogepunktet slukker du. pisk fortsat grundigt i æggeblandingen og tilsæt nu en skefuld af den varme mælk. forsæt sådan under konstant piskning så æggene kan ”vende sig til” den varme mælk, uden at blive til røræg! derfor, pisk pisk pisk! dette er super nemt, hvis du har en røremaskine med piskeris, ellers brug en håndmixer. når de to ting er blandet sammen, så hældes det hele tilbage i gryden. varm nu massen forsigtigt op til præcis 85 grader – dette kræver et termometer! hæld den 85 grader varme tyknede creme over den hakkede chokolade og lad det smelte. afkøl massen ved at sætte skålen i et ”isbad” (et fad med isvand og isterninger). sæt massen på køl og lad den blive helt kold, inden du kører den på ismaskine.
 photo IMG_8079_zpsafaf824e.jpg