græskarkage

hasselnøddeboller med semolina og gulerod

jeg kastede mig over en stor portion boller forleden dag. det blev til flere forskellige slag, blandt andet boller bagt med semolinamel og hasselnødder. semolinamel er en italiensk meltype. den er knap så fin i konsistensen som durumhvede, men semolina har samme gyldne farve. den egner sig rigtig godt til hjemmelavet pasta, men også i bagværk til pizza eller boller som her. hvis du undlader hasselnødder og gulerødder, så kan du med fordel bage pizzaer af dejen nedenfor.

ca. 20 boller
35 g gær
30 g honning eller sukker
1 tsk salt
7 dl lunken vand
100 g hasselnøddekerner
2 spsk olie
400 g hvedemel
500 g semolina
100 g rugmel
1 gulerod, skrællet og fintreven
*blå birkes

rist hasselnødderne på en tør pande til de begynder at dufte. lad dem køle af og hak dem groft. opløs gæren i vand og tilsæt de øvrige ingredienser. hvis du bruger en røremaskine, så brug dejkrogen og ælt dejen i +10 minutter til den er smidig og glat. lad dejen hæve tildækket og lunt i et par timer.
tænd ovnen på 225 grader og sæt en bageplade derind. læg dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i boller. læg bollerne på den varme bageplade (tag gerne pladen ud inden ovnen når 225 grader). lad bollerne efterhæve i 20 minutter på den lune bageplade. pensl bollerne med vand og drys med blå birkes. bag bollerne midt i den varme ovn i ca. 15 minutter.
 photo IMG_8215_zps95f467d9.jpg
 photo IMG_8211_zpsec9b2358.jpg
 photo IMG_8223_zpsecb73b22.jpg
 photo IMG_8225_zps4f50ca65.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

græskarkage