hindbærsnitter

gulerodsboller

om et par dage afslutter jeg en uges ferie, som har budt på regnvejr, familiefødselsdag og en masse andre ting. blandt andet har jeg fået læst en masse kogebøger, særligt en ny bagebog med ene økologiske opskrifter. det er fra netop den bog, at jeg har fået inspiration til nedenstående. den oprindelige opskrift er uden rugmel, men det synes jeg klæder det meste brød. det er en super nem dej med et strejf af gulerod. hemmeligheden bag det lækre resultat er blandt andet æltetiden, hævetiden og ikke mindst den høje temperatur i ovnen.
når det handler om gulerodsboller, så har jeg faktisk kun begrænset kendskab og erfaring (hvis man kan have en speciel erfaring indenfor gulerodsbagning!?) jeg vender nemlig tilbage til denne gamle opskrift HVER GANG. jeg tror det ændrer sig nu. jeg er nemlig allerede vild med min nye version!

ca. 12 boller:
4 dl lunken vand
300 g hvedemel
100 g rugmel
30 g gær
1/2 tsk salt
1 spsk honning
1 gulerod, fintreven

opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. ælt dejen grundigt, gerne i 15 minutter til dejen bliver glat, skinnende og smidig (dejen er klistret og våd, så det er en fordel med en røremaskine med dejkrog, ellers brug en grydeske eller ”klørfem”). lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 1/2 time. forvarm ovnen på 250 grader. hvis du har en bagesten, så kan du med fordel bage bollerne derpå. det gjorde jeg selv.
vend dejen ud på en meldrysset bord. dejen er våd og løber lidt, men sådan skal den være, så HOLD IGEN med melet. brug en kniv, spatel eller et andet redskab til at dele dejen til boller.
smid bollerne på en brandvarm bageplade med bagepapir eller direkte på bagestenen. bag bollerne midt i ovnen i 10-12 minutter. den meget høje temperatur giver bollerne en skøn farve og sprød skorpe, som bagestenen bidrager yderligere til.
 photo IMG_8099_zpsf9d471d3.jpg
 photo IMG_8105_zps6f1f508b.jpg
 photo IMG_8102_zpsa8a77bad.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

hindbærsnitter