lys bønnekage med banan

boller med blandede korn

så kunne jeg ikke holde bagelysten tilbage længere! jeg har forsøgt mig med en anderledes ”hæveteknik” af min bolledej i dag, end jeg tidligere har prøvet – og det blev rigtig godt og vellykket! jeg bagte en lille portion på sølle syv boller – men så har jeg en god grund til at bage endnu en portion allerede om et par dage. hvis syv boller er alt for lidt til dit temperament, så lav dobbelt-op.

for mig var min røremaskine uundværlig i dag. jeg er nemlig ikke i tvivl om, at æltetiden på godt 20 min. var altafgørende for det gode resultat til slut. min boller er hævet store og flotte og indeni er de lette og luftige. ud over den ekstra lange æltetid (for det meste kører jeg kun dejen i 10 min.), så lod jeg dejen hæve i oven ved omkring 35 grader af to omgange. jeg fornemmer, at den høje hæve-temperatur har givet et bedre resultat, end når jeg lader min dej ved stuetemperatur – så denne metode er helt klar værd at prøve af :-)

50 g gær
2,5 dl lunken vand
3 dl hvedemel
1 dl rugmel
1 dl femkorns-blanding
1 tsk honning
2 spsk olie
1/2 tsk salt

forvarm ovnen til ca. 35 grader.
smuldr gæren i en røreskål (en røremaskine er en kæmpe fordel!). tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i 20 min. ved lav til middel hastighed med en dejkrog. kom hvedemel i et ildfast fad og læg dejen deri. lad dejen hæve i ovnen i 30 min. læg dejen ud på en meldrysset bord og del dejen i syv. lad være alt røre for meget ved dejen, så du slår luften ud deri. læg bollerne på en bageplade med bagepapir og sæt pladen tilbage i ovnen i endnu 30 min. skru op til 220 grader om bag bollerne i yderligere 20-30 min. afhængig af hvor hurtig din ovn stiger i grader. bollerne skal være gyldne og sprøde og lyde hule i bunden, når du banker derpå.

 photo IMG_7041_zps5174d0a5.jpg

P.S: det lækre bagestykke på billedet ovenfor, som jeg blandt andet lægger over mit brød, når det skal hæve (og når jeg ellers har mulighed for at bruge det) har jeg fået af min svigermor. hun har lavet hele fire styks – forskellige vel og mærke, som jeg fik i julegave. de er super skønne, og jeg har allerede haft dem alle i brug mange gange :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

lys bønnekage med banan