mælkechokoladeis

hindbærsnitter

en ny verden åbnede sig for mig forleden dag, hvor jeg ville bage hindbærsnitter. jeg havde købt et færdiglavet marmeladeglas og gik i krig med min mørdej, da jeg opdagede, at jeg var kommet til at købe rabarber/jordbærmarmelade. jeg gik lidt i panik, da det egentlig var efter min kærestes fødselsdagsønske, at jeg skulle lave HINDBÆRsnitter. men ved i hvad? ingen skade sket. snitterne blev skønne, og det er absolut ikke sidste gang, at hindbær bliver forbyttet med noget andet.

ca. 10 hindbærsnitter

50 g flormelis
150 g smør, blødt
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
200 g hvedemel
1 lille vanillestang
1/2 dl kold vand

marmelade
glasur (af vand og flormelis)
krymmel

flæk vanilletsangen og bland kornene med flormelis. kom smør, hvedemel, bagepulver og salt i en stor skål, evt. en røremaskine. ælt smørret sammen med melet og tilsæt vanille og flormelis. saml til sidst dejen med vand. ikke noget med at ælte dejen. læg dejen på køl i 30 minutter.
forvarm ovnen til 200 grader.
rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord (ca. 4 mm tyk) og skær to (måske flere afhængig af ovnstørrelse) lange stænger (rektangler), som har den bredde, som dine hindbærsnitter skal have, og en længe som svarer til 10 hindbærsnitter. prik lidt huller med en gaffel i dejen. bag dine stænger midt i ovnen i ca. 12 minutter til de er let gyldne. lad dem afkøle.
smør marmelade på den ene ”plade” og glasur og krymmel på den anden. saml pladerne og skær dine hindbærsnitter ud.
 photo IMG_2202_zps751a154e.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

mælkechokoladeis