blinis med kyllingesalat til forret

jeg har ofte lidt problemer med at fastlægge mig på en menu, når vi får gæster på besøg. men faktisk var det anderledes, da vi fejrede fødselsdag med nogle søde venner i sidste weekend. jeg besluttede mig hurtigt for, hvad forretten og desserten skulle være (hovedretten voldte mig lidt større problemer) :-)

desserten blev min yndlingskage i tre lag, som du kan finde opskriften på her: http://ensdtand.bloggersdelight.dk/?s=danmarks+bedste+livret

forretten havde jeg haft i tankerne et stykke tid. det var nemlig en ret, som jeg ikke havde lavet tidligere – men hungret efter længe, for den ser smadder god og hyggelig ud. det er nemlig disse små fine blinis, som er små pandekager bagt med boghvedemel, med kold kyllingesalat med æbler og forårsløg.

 Skærmbillede 2013-10-31 kl. 17.13.41

blinis som forret til 4-5 personer:
100 g hvedemel
100 g boghvemel
2 æg, delt i blommer og hvider
1/2 tsk salt
1/2 tsk honning
1 1/2 dl youghurt naturel
1/2 – 1 dl vand
1 lille tsk bagepulver
smør til stegning

bland de to slags mel, salt og bagepulver sammen. rør youghurt, honning, æggeblommer sammen og lidt af vandet sammen, og hæld det i melblandingen. hvis dejen føles for tyk, så tilsæt mere vand. lad dejen stå tildækket på køkkenbordet i en time.
pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. steg små blinis i rigeligt smør på en middelvarm pande, et par minutter på hver side.

kyllingesalat:
200 g kyllingefilet, stegt i ovnen til det har en kernetemp. på 75 grader, skåret i tern
1 dl mayonaise
1-2 dl skyr
salt og peber
1 sort able, i tern
4 forårsløg, i skiver

rør alle ingredienserne samen og smag til med salt og peber. du kan tilsætte henholdsvis mayonaise og skyr efter smag og behag. jeg kan bedst li’ halv af hver.

sæt en skefuld kyllingesalat på hver blinis og top med til ekstra grønne forårsløg. blinis’erne må gerne være lune, når de serveres, selvom salaten er kold :-)

efterårsmos

kartoffelmos er meget godt, men meget meget godt, hvis der også er andre rodfrugter i! især i denne lidt kølige efterårstid, er det skønt med mos til aftensmad. der er utallige måder at variere sin kartoffelmos på, her er blot én af dem :-)

i denne version af kartoffelmos har jeg tilsat knoldselleri og gulerødder. jeg skrællede og skar kartofler i mindre tern, det samme gjorde jeg med knoldselleri og gulerødder. jeg tog en god mængden kartofler, halvt så meget knoldselleri som kartofler, og halvt så mange gulerødder som knoldselleri – nærmere kan jeg ikke komme målene…

da hele molevitten var kommet i en gryde, dækkede jeg rodfrugterne med vand og kogte dem møre i ca. 15 min UDEN salt. så ”piskede” jeg rodfrugterne til mos med en håndmixer, tilsatte en god klat smør og lidt lun mælk, samt gode mængder salt og peber. det var det. ganske enkelt, nemt og lækkert :-)

 photo a429bfc2-19c6-4ebb-9bfe-73e003ec075c_zps186344e9.jpg

æbletærte på amerikansk

jeg er blevet den heldige ejer af en meget lækker amerikansk kogebog. den eneste ulempe er dog, at det giver lidt udfordringer i forhold til oversættelse og omregning fra ”cups”, ”ounces” og ”pounds”, – men resultatet har ikke slået fejl. endnu….
jeg var vild med dansk æblekage med smuldredej, men efter, at jeg har prøvet denne amerikanske æbletærte, så er jeg faktisk kommet i tvivl om, hvilken en jeg synes bedst om. måske dem begge. prøv denne, og se hvad du synes :-)

det her er en forholdsvis stor tærte, så jeg vil mene, at der er nok til 10-12 stykker :-)

tærtebund- og låg:
400 g hvedemel
4 spsk sukker
1/2 tsk salt
220 g smør, blødt
1 æg
1 dl koldt vand (måske lidt mere)

æblefyld:
2 spsk citronsaft
1 dl sukker
1  spsk kanel
0,5 dl hvedemel
1/2 tsk salt
1 kg æblebåde (ca. 1,5 kg inden de bliver skrællet og skåret i både)

hæld citronsaften over æblebådene, så de ikke bliver brune. drys de tørre ingredienser over og rør i blandingen.

rør alle ingredienser til dejen sammen i en skål ELLER kom alle ingredienserne i en food processor (pånær vandet). kør til massen bliver til krummer, og tilsæt så vandet lidt af gangen, indtil dejen samler sig og bliver blød og lækker. lad nu dejen ligge tildækket på køl i et par timer.

forvarm ovnen til 200 grader
del dejen i to næsten lige store klumper. bunden skal være lidt større end låget. rul bunden ud, ca. 32 cm i diameter. smør en 28 cm. tærteform og læg bunden deri. forbag bunden midt i ovnen i 15 min.
fyld æblefyld på hele bunden. rul låget ud, ca. 30 cm. i diameter og læg det over fyldet. fold bunden sammen med toppen rundt i kanten, så æblefyldet er helt pakket ind. skær små lufthuller i toppen og drys evt. med perlesukker. bag tærten færdig i ca. 45 min. tærten skal være gylden og æblerne helt møre, når du prikker i dem :-)

spis tærten lun med dejlig kold creme fraiche til! IMG_6581

IMG_6588

pebernødder

jeg er blevet fanget i en meget tidlig julestemning – igen i år. men det er også kun fordi julekrydderier er nogle af de mest lækre! kanel, kardemomme, allehånde – og jeg kunne fortsætte listen….. jeg har kastet mig ud i en omgang pebernødder, en opskrift fra ”lagkagehuset”, som jeg ikke har prøvet før. men den er allerede blevet en yndlings :-)

opskriften var rigtigt til fire bageplader, men jeg lavede portionen halvt så stor, så ingredienserne nedenfor giver pebernødder til to bageplader:

125 g smør, blødt
125 g sukker
1/2 – 1 dl fløde (mælk kan også bruges)
1/2 tsk ingefær
1/2 tsk kanel
1/2 tsk hvid peber
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
250 g hvedemel

forvarm ovnen til 200 grader
sigt alle de tørre ingredienser sammen i en skål. i en røremaskine røres sukker og smør godt sammen. tilsæt fløde (eller mælk) og saml dejen med de tørre ingredienser. min dej for var smule tør, så jeg måtte tilsætte lidt mere væske end 1/2 dl.
nu kan du med fordel lade dejen ligge godt pakket ind i køleskabet i et par dage, så dejen for alvor kan trække smag. hvis ikke du kan vente på det, så rul dejen ud til lange pølser og skær dem i små stykker, og rul dem til pebernødder. pebernødderne hæver godt i ovnen, så lav dem mindre, end det resultat du vil ende op med :-)
bag pebernødderne i ca. 10 min. hvis du bager to plader af gangen, så byt plads undervejs.

Skærmbillede 2013-10-20 kl. 11.39.21

mormor-æblekage i nye klæder

her på ”æblets dag” har jeg lavet en masse skønt med æbler. blandt andet denne nyfortolkning af den klassiske æblekage som normalt laves med fløde og makroner.

jeg holder rigtig meget af min mormors æblekage med makroner og fløde, så den får hun lov at lave til mig. hun er nemlig bedst :-)
derfor har jeg lavet den klassiske æblekage om til en sundere, mere mættende æblekage. denne er uden fløde og makroner. den er sød som en hver anden dessert, men alligevel kunne jeg sagtens finde på at snuppe en portion til morgenmad! ups….

 photo 17911723-bd57-4873-8729-fceb399f33f7_zps1b51e83b.jpg

jeg kogte en kæmpe portion æblegrød med en anelse sukker og store mængder vanille! jeg lod den varme grød køle af og satte den på køl. i mellemtiden ”kørte” jeg to skiver mørkt rugbrød til krummer i en minihakker. på en pande varmede jeg en lille smule neutral olie og ristede rugbrødskrummerne deri sammen med et par spsk. farin og en lille tsk. kanel. da det var blevet sprødt og lækkert, lod jeg det køle af på et stykke bagepapir. i en skål rørte jeg to dl. skyr sammen med lidt sødemiddel.

jeg lavede tre portionsanretninger i små glas, men man kunne sagtens lave én stor æblekage. nederst i glasset lagde jeg æblegrød. derpå lidt skyr, æblegrød igen, og øverst den sprøde rugbrødsknas.
jeg lavede en kæmpe portion æblegrød, så der var nok til maaange portioner, men rugbrødsknas og skyren rakte til tre dejlige æblekager :-)

hurtige småkager

ja hurtige, det må man sige, at de er, men også lidt for kedelige. derfor forsøgte jeg undervejs at pifte dem lidt op :-) jeg tror det lykkedes
jeg fandt denne opskrift på småkager, bagt med et smørbart blandingsprodukt, som er sundere end rigtigt smør, så det ville jeg prøve. jeg brugte et smørbart produkt fra ”levevis”, som langtfra indeholder ligeså mange ”irriterende” fedtstoffer som alm smør. dog tror jeg, at jeg er kommet frem til, at jeg hellere vil bage småkager og cookies med rigtig smør, for smagen var ikke helt den samme (eller er det mon bare noget jeg bilder mig ind??). men man kan afgjort sige, at dette valg er sundere, så på kaloriefronten er der helt klart en besparelse at hente :-)

en portion giver mange småkager, måske 75 stk.
250 g ”smør”
250 g sukker
1 æg
75 g mandler, HELT finthakket (evt. mandelmel)
375 g hvedemel
1/2 tsk vanillepulver

(da jeg synes, at smagen var for neutral og kedelig tilførte jeg):
50 g hakket hvid chokolade
1 lille håndfuld hakkede tørrede tranebær
1 tsk lakridspulver

rør smøret sammen med sukkeret til det bliver lyst. tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt. sæt dejen på køl i 30 min.
tænd ovnen på 175 grader. rul dejen meget tyndt ud og udstik små småkager, eller rul dejen til en tyk pølse og skær småkager deraf.
læg dem på papirpapir på plader og bag dem af flere omgange, for de fylder sindsygt meget! bag dem i ca. 12 min og lad dem køle af :-)

jeg har købt et lille stempel, så jeg troede jeg kunne lave nogle ekstra gode småkager! men jeg må erkende, at de ikke smager bedre af den grund :-P ups

 photo IMG_6541_zps02e9c3c7.jpg
 photo foto3-1_zps248dcd52.jpg

champignonpaté med ris og hasselnødder

her er en herlig paté, som hovedsageligt er lavet på ris, champignoner og hasselnødder. den kan serveres varm som en hovedret, eller som en kold lille forret. opskriften er fra Karolines Køkken, og den er sidenhen kommet i en let udgave uden fløde og hvide ris – men det må blive en anden dag :-)

  • 500 g champignoner, skivet
  • 3 mellemstore løg, hakkede
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 50 g hasselnøddekerner, hakkede
  • 1 tsk tørret timian
  • 20-30 g smør
  • 2 æg
  • ¼ liter fløde (både piske- eller madlavningsfløde kan bruges)
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 dl ris, parboiled
  • ca. 5 hakkede enebær

opvarm ovnen til 175 grader. kog risene som anvist på pakken og lad dem køle lidt af. rens champignonerne og skær dem i skiver. hak løgene og pres hvidløget. hak hasselnødderne (brug en brødkniv – i hvert fald en med takker, så har du bedre styr på nødderne). smelt smøret i en pande og brun fyldet af to omgangen sammen med enebær og timien. i en skål røres fløde og æg sammen med salt og peber. tilsæt fyldet til æggeblandingen og hæld hele molevitten i en alm. str. rugbrødform, et ildfast fad eller hvad end du synes. bag pateen midt i ovnen i 60 min.

jeg har serveret retten med en grønt salat, fordi det synes jeg passer bedst. jeg lavede en dressing til salaten af salatost, lidt mælk og basilikumblade. jeg blendede alle tingene og tilsatte lidt mælk ad gangen, så konsistens blev tynd som en dressing :-)

 photo IMG_6530_zpsc773d4e7.jpg
 photo IMG_6533_zps69c98b2d.jpg
 photo IMG_6539_zpseeda777c.jpg