hurtige småkager

mormor-æblekage i nye klæder

her på ”æblets dag” har jeg lavet en masse skønt med æbler. blandt andet denne nyfortolkning af den klassiske æblekage som normalt laves med fløde og makroner.

jeg holder rigtig meget af min mormors æblekage med makroner og fløde, så den får hun lov at lave til mig. hun er nemlig bedst :-)
derfor har jeg lavet den klassiske æblekage om til en sundere, mere mættende æblekage. denne er uden fløde og makroner. den er sød som en hver anden dessert, men alligevel kunne jeg sagtens finde på at snuppe en portion til morgenmad! ups….

 photo 17911723-bd57-4873-8729-fceb399f33f7_zps1b51e83b.jpg

jeg kogte en kæmpe portion æblegrød med en anelse sukker og store mængder vanille! jeg lod den varme grød køle af og satte den på køl. i mellemtiden ”kørte” jeg to skiver mørkt rugbrød til krummer i en minihakker. på en pande varmede jeg en lille smule neutral olie og ristede rugbrødskrummerne deri sammen med et par spsk. farin og en lille tsk. kanel. da det var blevet sprødt og lækkert, lod jeg det køle af på et stykke bagepapir. i en skål rørte jeg to dl. skyr sammen med lidt sødemiddel.

jeg lavede tre portionsanretninger i små glas, men man kunne sagtens lave én stor æblekage. nederst i glasset lagde jeg æblegrød. derpå lidt skyr, æblegrød igen, og øverst den sprøde rugbrødsknas.
jeg lavede en kæmpe portion æblegrød, så der var nok til maaange portioner, men rugbrødsknas og skyren rakte til tre dejlige æblekager :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

hurtige småkager