kartoffelboller med skinke og et grydebrød

her har jeg lavet én dej – til to forskellige ting. et kartoffelbrød bagt i en gryde og seks kartoffelboller med skinke og krydderurter som passer ret godt ned i madpakken.

grydebrød er ofte blevet omtalt som ”verdens bedste brød”. dette er en lidt anden variation, end det almindelig grydebrød – se denne opskrift her. dette er nemlig bagt med rugmel og kartofler. kartofler er rigtig gode i bagværk, fordi de fylder brødet med en skøn fugtig og svampet konsistent. varmen fra støbejernsgryden sørger for, at brødet begynder at bage i det sekund dejen kommes i gryden, samt at skorpen bliver sprød og lækker. hvis du ikke har en støbejernsgryde, men måske har en stegeso, så kan den fungere helt på samme vis. ellers kan du blot lave en større portion boller.

opskrift 1 brød og 6 boller
5 dl lunken vand
20 g gær
1 dl rapsolie
1 tsk groft salt
1 spsk honning
7-8 dl hvedemel (+ mel til formning)
1 1/2 dl havregryn
1 dl fuldkornhvedemel
3 dl rugmel
230 g kartoffel (kogt, afkølet og most)
solsikkekerner (valgfrit)
seks skiver seranoskinke, eller anden skinke
krydderyrter fx. oregano og basilikum

dejen: rør gæren ud i vandet. tilsæt de øvrige ingredienser (pånær skinke og solsikkekerner) og ælt/rør dejen i 10 minutter. hvis du har en røremaskine, så brug dejkrogen. lad dejen hæve ved stuetemperatur i 4-5 timer (en enkelt time er også okay, men brug så dobbelt så meget gær).

tænd ovnen på 250 grader. stil støbejernsgryden derind, så den bliver ligeså varm som ovnen. hæld dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i to (den ene lidt større end den anden).

kartoffelbrød: når ovnen og gryden har nået 250 grader fordeles *solsikkekerne i grydens bund (valgfrit) og den ene halvdel af dejen kommes deri. sæt låg på gryden (eller staniol) og bag brødet nederst i ovnen i 20 minutter. skru derefter ned til 2oo grader og bag brødet i endnu 20 minutter. hvis skorpen ikke er blevet helt sprød, så kan du evt. tage brødet ud af gryden og tænde for ovnens grill et kort stykke tid. lad brødet køle af, inden du skærer af det.

kartoffelboller: del den anden halvdel af dejen til seks boller. rul en skive skinke omkring hver bolle, drys med salt og krydderurter, og bag bollerne midt i ovnen i 20 minutter.

 photo IMG_7383_zps82b90658.jpg
 photo IMG_7377_zpsd3b23f30.jpg
 photo IMG_7375_zps381b8c62.jpg
 photo IMG_7381_zps92c6a8c9.jpg
 photo IMG_7372_zps57c6ef18.jpg

jordbærispinde

jeg er kommet lidt i tvivl om, hvor god en ide det var, at jeg anskaffede mig en fantastisk ismaskine! det er nemlig gået hen og er blevet farligt, for nu laver jeg is hele tiden! ups….
det skønne er, at der er rig mulighed for at eksperimentere med forskellige smage og farver. jeg har fortsat kun haft gang i flødeis og yoghurtis, men snart vil jeg forsøge med lækker sorbet. photo Skaeligrmbillede2014-06-21kl113114_zps76327892.png

opskriften nedenfor er en basis flødeis med jordbær. du kan sagtens tilsætte vanille og bruge andre bær i stedet for jordbør. men lige nu, hvor det bugner med danske jordbær overalt, så synes jeg næsten ikke, at det kunne være anderledes :-)

jeg har ”støbt” mine is i små forme og overtrukket dem med hvis chokolade efterfølgende. det er slet ikke nødvendigt, så har du ingen isforme, så frys blot hele molevitten i en større plastikform, så du kan lave fine iskugler derfra.

lidt om at overtrække en ispind
når jeg overtrækker mine is, så smelter jeg 100 g chokolade (jeg beregner 25 g. chokolade pr. is) over vandbad. derudover, så tilsætter jeg 2 spsk. kokosolie (en anden neutral vegetabilsk olie – f.eks. rapsolie kan også bruges) pr. 100 g chokolade til chokoladen over vandbad. olien gør chokoladen tyndere, så den flyder bedre og det letter overtrækningen.

dette chokolade-overtræknings-halløj med olie og chokolade kaldes også ”magic shell” – se evt. denne video, så forstår du hvad jeg mener.
når chokoladen er smeltet, så tager jeg vandbadet af varmen og lader chokoladen den køle en smule af.

når chokoladen er svalet, tager jeg mine is ud fra fryseren – men kun en ad gangen. den vender jeg i maizenamel. jeg du læste rigtigt!. maizenamelet tager fugtigheden fra isen, så den ikke er våd, når chokoladen hældes over. brug en god stor ske og overtræk isen med chokolade. chokoladen størkner hurtigt, så hvis du skal have noget ”pynt” på, så skal det gå stærk :-)

hvis du hellere vil have iskugler i en skål eller et kræmmerhus, så kan du stadig lave en chokoladesovs/magic shell på samme måde som ovenfor og hæld den over isen.

ingrediensr til isen (ca. 8 is i forme):
100 g sukker
3 dl sødmælk
2,5 dl fløde
1 knivspids salt
400-500 g jordbær

ingredienser til overtræk af fire is:
100 g chokolade
2 spsk kokosolie
maizenamel
”pynt”
*nogle bruger også en mindre mængde chokolade pr. is og mere kokosolie – hvor forholdet hedder 2 dele chokolade til 1 del kokosolie. jeg kan godt li en tykt lag chokolade, derfor er der ikke særligt meget olie i min blanding.

hæld ingredienserne til isen sammen, på nær jordbærene. rør godt og stil blandingen på køl i en times tid – og rør gerne undervejs, så sukkeret opløses helt.

rens jordbærene og skær toppene af. hak dem fint, eller blend dem i en blender. jeg kan godt li, at der stadig er lidt konsistent tilbage, derfor blender jeg ikke mine.
hæld blandingen på ismaskinen og kør i 30 min. tilsæt så de hakkede jordbær og frys blandingen i endnu 10-20 minutter.

hvis du ikke har en ismaskine, så kan du blande alle ingredienserne sammen fra start af. hæld blandingen i en plastikbeholder og frys den i omkring 4 timer. rør i blandingen en, helst to gange i timen evt. med en håndmixer, så du minimerer risikoen for, at isen krystaliserer.

jeg hældte min ismasse i små isforme og satte en træpind deri. så satte jeg dem i fryseren i et par timer, inden jeg overtrak dem med hvid chokolade.

 photo IMG_7365_zpsf393a3fb.jpg
 photo IMG_7368_zps1236360e.jpg
 photo IMG_7367_zps3315b1e1.jpg
 photo IMG_7364_zpsf5bc7fed.jpg

rabarberkage med kokos og hvid chokolade

jeg er stadig glad for rabarber, og jeg nyder sæsonen i fulde drag, så længe den varer ved. jeg har fået bagt en del kager med rabarber den senere tid, og de fleste af dem, de er bagt med kokosmel. der er noget særligt godt over rabarber og kokos. jeg husker, at jeg sidste sommer bagte rabarberkager med marcipan – og det er stadig godt. hvis ikke du har prøvet variationen med kokos, så snyd ikke dig selv for det! jeg tilsatte noget af saften, som rabarberne afgav, og det gav kagen en meget yndig farve. derfor skal du endelig gemme lidt saft, hvis du også vil have en svag rosa-farvet kage.

denne kage er ikke meget forskellig mine tidligere rabarber- og kokoskager – men den er dog forbedret en smule med hakkede mandler og hvid chokolade.
opskriften nedenfor rækker til to springforme (ca. 24 cm) eller til en bradeplade (ca. 20*35 cm)

200 g kokosmel
200 g hvedemel (måske mere)
200 g smør
400-500 g rabarber
200 g rørsukker
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
4 æg
1 knivspids salt
100 g hvid chokolade, hakket
1 dl mandler, hakkede
2 spsk kartoffelmel
4 spsk rørsukker
kokoschips

tænd ovnen på 200 grader. skær rabarberne i én cm lange stykker. bland dem med kartoffelmel og 2 spsk rørsukker.
pisk æg og sukker hvidt og luftigt i ca. fem minutter. bland bagepulver, vanillesukker og salt i hvedemelet. smelt smørret og bland det sammen med æg og sukker. rør dernæst alle ingredienserne sammen (pånær 1/3 rabarber og kokoschips), også gerne noget saft fra rabarberne, så kagen tager lidt farve. hvis dejen er for flydende, så tilsæt lidt mere hvedemel end de 200 g. hæld dejen i en smurt form og fordel den sidste 1/3 rabarber på toppen. drys med 2 spsk rørsukker og kokoschips.
bag kagen midt i ovnen i 20-25 min.

Skærmbillede 2014-06-19 kl. 16.48.09

grillede ferskner

 photo IMG_7352_zps901574d6.jpg
 photo IMG_7344_zpsf2ea3917.jpg

det her er sommer! rigtig sommer. fed og sød flødeis med varm grillet frugt, det går ret godt hånd i hånd!
stenfrugter egner sig godt, til at få varme og farve på grillen. de er faste i kødet, og de bliver hurtigt varmet igennem og møre. jeg har brugt ferskner denne gang, men det kunne ligeså vel have være nektariner, blommer eller abrikoser. jeg spiste selv to og godt med is dertil, men efter et stort grillmåltid, så vil jeg mene, at en enkelt pr. mand kan være nok.
jeg er særligt glad for kakaonibs for tiden, og bruger dem overalt hvor jeg kan, som erstatning for hakket mørk chokolade. de er meget kraftige i smagen, så hvis du ikke er lidt bitterheden i mørk chokolade, så hak evt. din egen mælkechokolade og drys over desserten.

ingrediensliste:
is (jeg vil anbefale dig at lave denne herlighed, hvis du har en ismaskine)
nødder
acaciehonning
kakaonibs
stenfrugter

skær frugterne igennem på midten og fjern stenene. gril dem i et par minutter på hver side. anret dem på en tallerken, drys med kakaonibs, nødder og flydende honning. lav små iskugler og lad dem smelte af frugternes varme.

koldhævede grovboller

nu går jeg snart på lidt sommerferie, men tyvstarter lige i dag med en solrig fridag. jeg elsker de her stille morgener, hvor der er tid til nybagte boller og nutella en masse. ahhh herligt.jeg rørte dejen sammen i går eftermiddags, og så har den fået lov at hæve på køl natten over. der er noget særlig lækkert over den seje konsistens på langtids, koldhævet brød, som jeg er rigtig glad for. jeg synes også, at smagen udvikler sig på en anderledes god måde – og så er det jo drøn hurtigt at bikse sådan en dej sammen, og det kræver ingen former for fancy køkkenmaskine. en stor skål og en grydeske, så er du godt kørende.du kan tilsætte de kerner og frø du holder mest af. det er kun fantasien, som sætter grænser!
denne opskrift giver ca. 15 boller.

dag 1:
1 dl mælk
5 dl kold vand
4 dl hvedemel
3 dl rugmel
2 dl havregryn
1 dl 5-kornsblanding
15 g gær
3 spsk olie
1 tsk salt
1 spsk honning

dag 2:
*1 dl hvedemel (til formning)
*1 dl solsikkekerner (til pynt)

rør gæren ud i mælken. tilsæt de øvrige ingredienserne og rør den våde dej sammen. fortvivl ikke – dejen skal være meget klistret. sæt dejen på køl, tildækket i en stor skål, så der er plads til, at den kan hæve. lad dejen hæve natten over, eller omkring 12 timer.

dag 2. tænd ovnen på 225 grader og sæt en bageplade derind. hæld 1 dl mel ud på bordet og saml forsigtigt dejen deri. brug en spatel eller kniv og del dejen i ca. 15 lige store stykker. vend dem i melet, pensl med vand og drys med solsikkekerner. mine solsikkekerne kom på bollernes bund denne gang. sæt bollerne på den varme bageplade og bag dem midt i ovnen i ca. 20 min. de skal være gyldne og sprøde på toppen. men hold øje med dem. bagetiden er forskellig fra ovn til ovn – og min ovn er ikke super god,så måske er 15 min nok hos dig.

 photo IMG_7326_zpseb821fbd.jpg
 photo IMG_7328_zps4816c8ca.jpg
 photo IMG_7329_zpsb865caea.jpg

mac and cheese

jeg er gået i amerikansk stemning! men kun for en kortere periode…. jeg må ærligt indrømme, at denne osteomgang, den var lidt svær at komme igennem. i denne mac and cheese skal der (ligesom mange andre) bruges uhyre mængder af ost, og det kan gå hen og blive en smule kvalm. derfor anbefaler jeg ÉN portion pr. mand, ikke to. ikke halvanden. ÈN. egentlig er det en meget nem ret, og der mulighed for lidt variation. jeg ristede lidt bacon og røget pølse og kom på toppen.
efter mødet med denne ret, så står det klart for mig, hvorfor mange amerikanere er tykke. dette er en oste-kalorie-bombe uden lige! den er fed og voldsom, men også lidt sjov og meget forskellig fra danske retter.
det er ikke hverdagskost herhjemme, så engang imellem  må det godt være lidt skævt og anderledes :-D

4 personer:
250 g grovpasta
30 g smør
3 spsk hvedemel
1/2 tsk salt
1 knivspids salt
3 1/2 dl mælk
250 g chedderost
1 tsk paprika
1/2 tsk cayennepeber
1 dl rasp
1 dl parmesanost, reven
*bacon og pølse 

tænd ovnen på 200 grader. kog pastaen i saltet vand som anvist på pakken. smelt smørret i en gryde og tilsæt salt, peber, paprika, cayennepeber og mel. rør rundt til melet har samlet sig og tilsæt langsomt mælken lidt ad gangen. rør grundigt i sovsen, så der ikke kommer klumper i. når alt mælken er tilsæt skal sovsen koge godt igennem i fem minutter. rør chedderost i. smag sovsen til med salt og peber. hæld den kogte pasta i et mellemstort ildfast fast og hæld ostesovsen over. drys med parmesanost og rasp, og *evt. stegt bacon og pølse. sæt fadet i ovnen i 20 min.

 IMG_7309

Skærmbillede 2014-06-05 kl. 10.09.22