øllebrød

Hvid chokoladekage med rabarber

Denne lækre sommerkage udsprang af min blondie, som jeg egentlig havde påtænkt at bage. Men jeg havde ikke nok hvid chokolade i huset, så jeg måtte improvisere og resultatet blev denne lækre sag.

fullsizerender fullsizerender-2

Foruden den fede hvide chokolade og friske syrlige rabarber, så har denne kage fået selvskab af hakkede mandler og knuste makroner. Det giver et lækkert sprødt twist, til den ellers bløde kage.

Min yndlings hvide chokolade er fortsat “ivoire” fra franske valrhona. En sjælden gang imellem kan du finde valrhona på tilbud, så hold øje med diverse chokolade-hjemmesider og butikker. Jeg plejer at gå på chokoladejagt i Salling. Desværre er mit lager ved at svinde ind, hvorfor jeg også kun havde 175 g hvid chokolade til denne kage – og ikke 300 g, som jeg normalt ville have brugt i min blondie.

Det er dog fortsat en tung og massiv kage, så den kræver ikke et stort stykke pr. mand. Opskriften nedenfor giver ca. mindre 10 stykker.

3 æg
175 g sukker
175 g hvid chokolade, hakket
175 g smør
150 g mel
150 g rabarber, tern
1 knivspids salt
10 makroner, knuste
20 mandler, hakkede
1 vanillestang, kornene derfra

Forvarm ovnen til 175 grader.

Smelt smør og chokolade over vandbad. Rør sukker og æg luftigt på en røremaskine eller brug en håndmixer. Vend chokoladen i ægge-sukkerblandingen under konstant piskning. Vend melet i sammen med vanillekorn. Pisk dejen til en ensartet masse og vend mandler og makroner i.

Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir, ca. 25×25 cm.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 35 minutter. Skær først kagen ud, når det er afkølet helt og har “sat sig”. Den holder sig lækker og fugtig i op til tre dage.

  • rabarber * chokolade * hvid chokolade * rabarberkage * kage * brownie * blondie * ivoire * valrhona * chokoladekage * chocolate * rhubarb * rhubarb cake

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

øllebrød