karamelsnitter med marengs!

fuldkornstærte med laks og spinat

denne tærtebund minder mig om knækbrød!
men det er vel ikke en skidt ting. er det?
i hvert fald, så er den super simpel at lave, og den smager rigtig godt. Og den er tilmed sund.

vi spiste en grøn salat sammen med tærten, og resterne blev brugt til madpakker dagen efter. hvis du ikke er interesseret i at have rester til dagen efter, så mætter denne tærte nemt fire mand til aftensmad :-)
jeg har brugt en lille tærteform på ca. 26 cm. i diameter.

tærtebund:
5 spsk hvedemel
5 spsk rugmel
5 spsk fuldkorns hvedemel
5 spsk hørfrø
1/2 tsk salt
1 æg
4 spsk olie
40 g smør

fyld:
300 g laks
150 g frossen spinat
1 1/2 dl mælk
4 æg
1 knivspids salt
friskkværnet peber
1 knivspids muskatnød, reven

forvarm ovnen til 175 grader.
bland alle ingredienserne sammen til tærtedejen. saml dejen og tryk den ud i en smurt tærteform eller en som er beklædt med bagepapir. tryk dejen op af formens sider.
forbag tærtedejen midt i ovnen i 10 minutter –> så den mest af alt minder om et stort knækbrød.
nu til fyldet. kom 1/2 dl mælk i en gryde sammen med spinat for middel varme. spinaten tør hurtigt op. tilsæt reven muskatnød, salt og peber, og giv det er hurtigt opkog.
rør æggene sammen med den resterende mælk. skær laksen i tern. fordel laksen på den forbagte tærtebund sammen med spinaten (uden væden). hæld til sidst æggemassen over. bag tærten i 20 minutter.

 

IMG_0142 IMG_0153 IMG_0155

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

karamelsnitter med marengs!