yoghurtis med vanille

vegetartærter

jeg er faktisk god til at bage til fryseren og jeg synes, at det er super smart! det er dejlig nemt på travle hverdage, at der er fyldt på med lidt frosne frokostgodter, så der er tid til en masse andet end at lave madpakker (selv om, jeg elsker at lave madpakker). dette er en lille portion på 9 minitærter, og de tager ikke meget mere en 30 minutter at lave, og så er der frokost til en uge eller to – hvis der kommer en god salat med på sidelinjen.

jeg fik en stor squash forærenede forleden dag, og jeg havde egentlig planlagt, at den skulle fungere som aubergine i en slags moussaka, men halvdelen blev brugt i denne omgang. foruden squash, så har jeg kommet gulerødder, champignon, løg, hvidløg og parmesanost i mit tærtefyld – men som altid, så er det kun fantasien, som sætter grænserne. hvis du ikke har små tærteforme, som dem jeg har brugt, så kan du med fordel lave én stor. det er blot bagetiden du så ændrer på.
i tærtedejen har jeg brugt hele fire forskellige slags mel. det er slet ikke nødvendigt, men jeg synes det giver et sjovt spil og lidt kant. de grove meltyper er sundere alternativer til rent hvedemel, og så er de super gode i tærter. majsmelet er første gang jeg bruger i en tærtebund, så det er lidt en forsøg, men det giver bare god smags og så knaser det skønt, når du tager et bid.
når man laver en tærtedej (en mørdej), udelukkende med hvedemel, så er der stor risiko for, at dejen glider ned at siderne på formen under bagning. dette – at dejen krymper, det undgår du næsten 100% ved at bage med de grove meltyper. fordelen ved dette er, at fyldet i tærterne ikke løber op over kanten og brænder fast på bagsiden af tærten. det er hverken pænt, og det smager heller ikke spor godt. derfor er mine tærtekanter ikke spor flotte i dag, men de er høje og de holder fyldet på plads.

9 minitærter
dej:
50 g smør, koldt
2 dl rugmel
1 dl fuldkornshvedemel
1/2 dl majsmel (eller erstat det med rugmel)
1/2 dl hvedemel
1 tsk salt
1 dl yogourt naturel (eller andet surmælksprodukt)
*hvedemel til udrulning

fyld:
2 gulerødder
1 løg
1 lille squash
3 champignon
2 fed hvidløg
2 dl reven parmesan
1 æg
1 1/2 dl æggehvider
1 knivspids peber

tænd ovnen på 200 grader. ælt alle ingredienserne sammen til en fast dej. ælt den ikke for længe. hvis ikke du skal bage tærterne med det samme, så stil dejen på køl.
del dejen i 9 lige store stykker og rul dem flade, ca. 4 mm i tykkelse.
spary bageformene med olie eller andet fedtstof. læg dejen deri og forbag tærtebundene midt i oven i 10 minutter.

skræl gulerødder og riv dem sammen med squashen. hak løget og champignonerne fint. pres hvisløgene. svits løg, hvidløg og champignoner i lidt olie på en pande. pisk ægget sammen med hviderne, tilsæt parmesanost og de revne grønsager. tilsæt dernæst løg, champignon og hvidløg samt peber. fordel fyldet i de forbagte tærtebunde og bag dem i igen. denne gang i ca. 15 minutter til fyldet og ægge massen har ”sat sig”.

 photo IMG_7711_zps0e34e380.jpg
 photo IMG_7709_zps0c3be2e0.jpg
 photo IMG_7705_zps28717099.jpg
 photo IMG_7700_zpsdead020f.jpg
 photo IMG_7713_zpsba1ab88a.jpg

2

  • staysimple

    Hvor ser det lækkert ud!!! :-)

    http://staysimple.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Johanne Kronborg

      tak staysimple!
      jeg er også godt tilfreds med resultatet. sunde små tærter, fyldt med smag – det er noget ved:-)
      og et andet plus er, at tærter er rigtig gode til tøm-køleskabet-og-undgå-madspild!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

yoghurtis med vanille