pølsehorn med sesam og oregano

hjemmelavet frisk pasta

så skete det endelig, dagen hvor jeg langt om længe købte mig en pastamaskine! der er såååå mange forskellige maskiner på markedet, men min blev en fin cremetfarvet version fra Jamie Oliver. det er flot at se på (og det må en køkkenmaskine helst gerne være….), men først og fremmest så virker den robust og stabil, og så kører den bare derudaf, så jeg kan ikke klage :-)

den første portion pasta, som jeg kørte igennem maskinen, den kasserede jeg. der sad lidt snuller og sådan på maskinen, som lige skulle af vejen, inden den var helt klar. en vigtig ting at huske, det er, af maskinen ikke må komme i kontakt med vand. den skal rengøres med en tør klud og en pensel. min maskine kan lave hele plader, som til lasagne, tynde strimler, som vi kender fra spaghetti og en lidt tykkere version, tagliatelle, som vi fik lavet herhjemme.

frisk pasta til to:
1 æg
en lille knivspids salt
1 tsk olivenolie
50 g tipo 00 mel (italiensk hvede)
50 g durummel

(en huskeregel er, at du skal bruge 1 æg pr 100 g mel. vi lavede en blanding af den proteinholdige hvedemel tipo 00 og durum, men man kan også lave pasta af ren hvedemel, men måske bliver pastaen en smule mere ”tung”. så hvis man kan finde en hvedemel med højt proteinindhold, så er det at foretrække)

alle ingredienserne skal blandes godt og grundigt sammen. jeg lagde først melet på bordet, og slog ægget ud deri, og så brugte jeg en gaffel og miksede ægget sammen og ind i melet. og så kom jeg olie og salt i. blandingen virker meget tør og smuldret, men du skal bare blive ved og ved med at blande, så skal pastadejen nok komme til at hænge sammen og blive en god fast dej. og hvis det absolut ikke sker, så må du tilføje endnu et æg og mel efter behov. lad pastaen hvile i køleskabet en halv times tid, inden du finder maskinen frem. man kan rulle dejen ud i forskellige tykkelser, start med den tykkeste, og kør derefter dejen tyndere og tyndere – men ikke helt tynd! da vores pastaplader var blevet lange og tynde (man kunne nææsten kigge igennem), så var det tid til at skifte funktion, og lave vores tagliatelle :-) jeg hang et viskestykke over en åben køkkenlåge, og derpå hang vi vores pastastrimler, så de ikke klistrede sammen. pastaen skal koges i saltet vand i 2 min. mums!!

til vores friske tagliatelle, der fik vi en tomatsauce med kylling :-) drysset med persille og parmesan

IMG_6089

IMG_6095

 

IMG_6097

IMG_6101

IMG_6105

IMG_6111

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

pølsehorn med sesam og oregano