koldhævede rug- og hørfrøstykker
endnu en variation af koldhævede boller, som jeg forsøger mig med rigtig mange gange om måneden! jeg er dybt forelsket i koldhævet brød for tiden, og har faktisk været det længe. jeg synes det færdige resultat har meget mere struktur over sig, og smagen er bedre og mere intens, end brød man bager på normal vis. bollerne her er skønne, fordi de på toppen bliver overfyldt med de hersens små brune hørfrø. dem kan jeg rigtig godt li :-)
10 boller:
2 dl rugkerner
7-8 dl hvedemel
10 g gær
1/2 tsk salt
1 spsk honning
2 spsk olie
5 dl vand
1/2 – 1 1/2 dl hørfrø (efter behag)
rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser – pånær hørfrøene. rør dejen godt og grundigt sammen med en ske og stil den til hævning i køleskabet i mindst 10 timer.
forvarm ovnen 225 grader. lad evt. bagepladen stå i ovnen, så den er brandvarm, når du lægger bollerne på. vend forsigtigt dejen ud af skålen på en meldrysset bord. del dejen i ti og vend hver boller i mel, så de ikke klistrer.
hæld en smule vand i en tallerken og hørfrø i en anden. læg bagepapir på den varme bageplade. dyp den ene side af bollerne i vand og derefter i hørfrø. læg bollerne på bagepladen med hørfrøene opad. bag bollerne midt i ovnen i 25 min :-)
Ingen kommentarer endnu