foccacia

oksecuvette (intervalstegning)

det er ikke ofte, at jeg kaster mig ud i projekter, som indbefatter store mængder kød på denne måde som følger. jeg er rædselsslagen for, at jeg tilbereder kødet på en forkert måde, så det bliver ødelagt. det er både synd for koen og for min pengepung… det må også være grunden til, at jeg aldrig selv har lavet en beef wellington. en ret, som jeg synes er fuldstændig fantatisk!

MEN denne metode, intervalstegning, den virker bare! det kan ikke fejle, hvis du følger de mange step trin for trin. i denne tilberedning har jeg brugt en cuvette, men en culotte egner sig ligeså godt.

en steg, culotte eller cuvette (her 1,6 kg)
3 tsk salt
4 fed hvidløg
staniol
stegetermometer

du skal tilberede stegen forskelligt, afhængig af hvor meget den vejer. min vejede 1,6 kg, og den fik 15 min i hvert interval.
du kan bruge skemaet nedenfor som en guide:

Stegens vægt 1 – 1,3 kg 1,3 – 1,5 kg 1,5 – 1,7 kg +1,7 kg
Interval 1 10 minutter 12 minutter 15 minutter 20 minutter
Interval 2 10 minutter 12 minutter 15 minutter 20 minutter
Interval 3 10 minutter 12 minutter 15 minutter 20 minutter
Interval 4 10 minutter 12 minutter 15 minutter 20 minutter
Interval 5 57 grader 57 grader 57 grader 57 grader
Interval 6 Hviletid 45 min. Hviletid 45 min. Hviletid 45 min. Hviletid 45 min.

tænd ovnen på 190 grader (varmluft 180 grader). rids et ternet mønster i overfladisk i stegen og drys med salt og hvidløg. interval 1: kom stegen i et ildfast og placer det midt i oven i 15 min (afhængig af størrelse). tag fadet ud på køkkenbordet og lad stegen stå utildækket i 15 min (interval 2.). stil kødet tilbage i ovnen i endnu 15 min (interval 3). lad igen stegen hvile på køkkenbordet i 15 min utildækket (interval 4).
sæt et stegetermometer i stegen og sæt stegen tilbage i ovnen indtil temperaturen når 57 grader (interval 5). påbegynd interval 6, hvor stegen skal pakkes ind i 4 lag sølvpapir og lægges tilbage i det ildfaste fad – som IKKE skal tilbage i ovnen. hæld evt. væske fra fadet. lad blot stegen hvile sådan i 45 min, og den er klar og perfekt til udskæring.
IMG_7300

jeg serverede foccacia, krydderkartofler og en grøn sommersalat til min steg.

1

  • Hans

    Den er stegt flot men på billedet har du skåret den fuldstændig forkert! Man skal skære på tværs af fibrene.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

foccacia