kokoskage med rabarber

kærnemælksbrød

jeg brugte forleden eftermiddag i køkkenet med kærnemælk. det blev til en portion af disse
kærnemælkspandekager, og så forsøgte jeg at bage et brød udelukkende på kærnemælk. normalvis bager jeg kun på vand, men den syrlige smag fra kærnemælken, den er jeg blevet ret vild med. der får en snært af den gode smag, som man også får i et surdejsbrød.

1 brød:
5 dl kærnemælk
6 dl hvedemel
3 dl fuldkornshvedemel
1 dl rugmel
25 g gær
1 tsk salt
1 spsk honning

rør gæren ud i mælken, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt. hvis du har en røremaskine, så kør dejen derpå i min. 10 min. lad dejen stå til hævning tildækket i en melet skål på køkkenbordet. min dej stod til hævning i omkring fem timer.
forvarm ovnen til 200 grader. jeg bagte mit brød i en ovnfast oval skål, som jeg satte i ovnen imens den vareme op. du kan bruge en hvilken som helst form, eller bare forme brødet og lægge det direkte på bagepapir på en varm bageplade. når pladen, formen, skålen eller hvad end du bager i, er varm inden dejen kommes i, så synes jeg, at skorpen bliver mere lækker og sprød. effekten er lidt den samme som ved en pizzasten, hvor varmen også stråler op i pizzabunden og bager den lækker sprød på nul komma fem :-)
mit brød fik ca. en time i ovnen. det sidste kvarter bagte jeg det uden form.

 photo IMG_6640_zps458b1cf8.jpg
 photo IMG_6643_zpse5c57ef6.jpg
 photo IMG_6642_zps06d711c7.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

kokoskage med rabarber