chocolate chip cookies

et bud på en hyggelig brunch

i går lavede vi brunch herhjemme sammen med nogle søde søde veninder. og ååååh hvor er det bare hyggeligt at hygge med dem, og især rund om et veldækket bord hihi :-)

vi fik stablet et brunch-bord på benene, som blandt andet bestod af:
røræg og bacon
amerikanske pandekager
ciabattastykker
smørcroissanter
yoghurt med skovbærkompot og knas
blandet frugt
juice, kaffe
oste, marmelade
nutella, surip, ketchup

jeg synes oftest det handler om at vælge fra, når man skal lave brunch, for forslagene til andre og endnu flere retter var mange.
for eksempel:
omeletter
muffins
arme riddere
brunch pølser
røget laks
scones (opskrift ligger på bloggen fra et tidligere indlæg)
mexicanske æg, påskrift længere nede på siden
smoothies og juice
osv. osv. osv. osv…….

ciabattastykkerne bestod af en for- og brøddej. fordejen lavede jeg i går aftes og hævede natten over. brødejen blev blandet i i morges, og så havde vi lækre ciabattastykker sidst på formiddagen. hvis du hellere vil have et brød, så passer opskriften her til to stk. lækre ciabattabrød som disse – http://ensdtand.bloggersdelight.dk/2013/03/naesten-com-ciabattebrod/

fordej:
10 g gær
2,5 dl koldt vand
150 g durummel
100 gram fuldkornhvedemel
5 gram salt

brøddej:
2,5 dl koldt vand
250 gram durummel
10 gram salt

fordej: jeg rørte gær ud i vand og mel og salt i bagefter. jeg rørte det i en skål med en grydeske, ikke på maskine endnu. konsistensen skal være lettere flydende. så skal dejen stå tildækket ved stuetemperatur i mindst 8 timer, og gerne længere og natten over.
derefter skal brøddejens vand og mel blandes i. denne dej kørte jeg på min køkkenmaskine i lidt over 10 min ved lidt over middel hastighed, og rørte så saltet i og kørte endnu et minut. efter æltning var dejen meget elastisk og flydende, men uden af vare klistret, og så er den helt perfekt.
så skal dejen have lov at hæve endnu engang. denne gange 2-3 timer. jeg lagde ”klatter” af den lettere flydende dej på en bageplade, og bagte bollerne i en 225 grader varm ovn i 20 min.

små tykke pandekager: se billeder her: http://ensdtand.bloggersdelight.dk/2013/03/sweet-buttermilk-american-pancakes/ 
6 dl kærnemælk
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
2 spsk sukker
2 æg
ca. 220 g hvedemel

jeg rørte mælk og æg sammen og tilsatte så det tørre ingredienser. konsistensen skal være tyk, men flydende, så måske er det nødvendigt at komme en smule mere mel i end de 220 g.
jeg satte dejen på køl i 30 min, inden jeg stegte små tykke pandekager i smeltet smør. når der kommer huller og små bobler i overfladen på pandekagen, så skal de vendes.

croissanterne er lidt mere omstændige at lave, men her er en udførlig opskrift http://www.anarka.dk/blog/2009/04/13/hjemmelavede-croissanter/
hvis man vil have en fyldt croissant, kan man for eksempel lægge lidt chokolade eller ost deri, inden man ruller og bager dem.

image

yoghurt med bærkompot og knas er lidt mere ligetil. jeg kogte omkring 200 g optøede skovbær med to spsk sukker og lidt limesaft. da bærerne havde kogt i små 10 min, masede jeg dem lidt med en gaffel og satte kompotten på køl. jeg kom lidt yoghurt naturel op i høje glas og lagde tre-fire tsk kold kompot på. øverst dryssede jeg knas på, i form af sukker- og smørristede havregryn.

vanillesirup kan man lynhurtig bikse sammen, hvis ikke man har en sirup i skabet, og selvfølgelig også hvis man har en sirup i forvejen. man skal nemlig kun bruge vand, sukker og en vanillestang – og de to sidste kan de fleste finde i gemmeren.
1 vanillestang
1 1/2 dl vand
1 dl sukker
vanillekornene, sukker, vand og den tomme vanillestang – som stadig er fyldt med en masse lækker smag! – kommes i en gryde. blandingen skal koge i fem-10 min, til blandingen så småt begynder at tykne. hvis siruppen bliver for tyk, så kan du tilsætte en smule mere vand og røre rundt. af denne portion får du ca. en dl færdig vanillesirup, som du for eksempel kan bruge på pandekager eller i din kaffe.

mexicanske æg er en hurtigt og lækker lille ret, som tilberedes i en pande. du skal bruge til fire personer:

1 1/2 spsk olie
1 løg, finthakket
1 peberfrugt, hakket i tern
1 chili, finthakket uden kerne (mere efter behov)
1 fed hvidløg, knust
1/2 tørret oregano
2 tomater, hakkede
2 dåser tomater, hakkede
1 dl vand
8 æg
100 g fetaost, smuldret

varm olien i panden og svits løg og peberfrugt. tilsæt hvidløg, oregano, chili, friske og flåede tomater og vand. bring blandingen i kog under låg og kog igennem i 10 min, til den tykner en smule. lav otte huller i overfladen og slå et æg ud i hver. læg igen lågen på og vent yderligere fem min, til æggene har sat sig. drys feta på toppen og server med brød eller hvedetortillas :-)

2013-04-06_10.24.17

selv om det er lækkert med god mad, så må jeg indrømme, at der ikke er noget der slår søde veninder og godt selskab :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

chocolate chip cookies