luxus 3-lags brownie

cannelloni

cannelloni er en klassisk italiensk ret. mange kender den nok bedst som en pastaret, men denne version er anderledes.

enten fylder man nogle pastarør med fyld, eller ruller fyld ind i tynde små pandekager, som jeg har gjort denne gang. pastarørene kan være lidt vanskelige at finde herhjemme – så faktisk kan man bruge lasagneplader i stedet for, som er forkogt, inden de rulles med fyld.

jeg havde lavet fyld til halvdelen af cannellonierne af ricotta, spinat og parmesan, og det var rigtig lækkert! den anden halvdel blev fyldt med kødsauce. da alle cannellonierne var fyldt og rullet, hældte jeg bechamelsauce over, dernæst tomatsauce og så i ovnen. som tilbehør til cannellonierne fik vi en meget kedelig salat, men det var lige hvad evnerne rækkede til i aften.
mine pandekager blev ca. 20 cm i diameter, og det var lige stort nok, i forhold til hvad jeg synes de burde være. jeg bagte 10 pandekager – men opskriften siger, at der er nok til 12 personer, så næste gang skal mine pandekager være lidt mindre, så der er dej til to mere.

der skal bruges forholdsvis mange elementer til retten, så find tingene frem,så du får overblik over hele molevitten. fyldet, pandekagerne og tomatsaucen kan laves klar på forhånd. til sidst skal bechamelsaucen laves, pandekagerne fyldes og rulles, og så skal fadet i ovnen.

pandekager:
3 æg
150 g hvedemel
50 g smeltet margarine eller smør
21/2 – 3 dl mælk
lidt salt
rør alle ingredienserne godt sammen, så dejen bliver blød og glat. lad derefter dejen stå i 20 min.

tomatsauce:
2 fed pressede hvidløg
2 spsk olivenolie
400 g hakkede tomater fra dåse
lidt salt
evt. basilikumblade
steg hvidløg i varm olie. nar det begynder at dufte, tilsættes tomater og salt. saucen skal småkoge i 15 min, så tomaterne er kogt lidt ud. tilsæt basilikum og purer evt. saucen til sidst.

bechamelsauce:
60 g smør
salt og peber
40 g hvedemel
51/2 dl mælk
friskrevet muskatnød
smelt smørret i en lille gryde og pisk melet i og rør hele tiden. tilsæt mælken over flere omgange, kog stille, og rør fortsat til saucen er tyk og cremet. krydr med salt, peber og muskatnød.

fyld: (mængderne nedenfor er fyld til alle pandekagerne – jeg lavede kun en halv portion, og fyldte kødsauce i resten)
300 g spinatblade, (du kan bruge frisk spinat, eller optøet fra frost, og drænet for vand)
1/2 kg ricotta
1 æg, sammenpisket
80 g parmesan
friskrevet muskatnød
hvis spinaten er frisk, så skal det skylles og varmes i en lille gryde. når spinaten er ‘faldet sammen’, skal det køle af, og vrides for overskydende væske. hak spinaten og rør det sammen med ricotta, æg, parmesan, muskatnød, salt og peber.

kødsauce: (mængderne nedenfor er fyld til alle pandekagerne – måske endda mere end det. jeg brugte højst halvdelen)
500 g oksekød
400 g hakkede tomater
2 fed hvidløg
salt og peber
1 hakket løg
1 tsk paprika
brun oksekød i en gryde sammen med paprika, løg og hvidløg. når alt kødet har taget farve, tilsæt hakkede tomater, salt og peber. kog saucen i ca. 20 minutter. man kan sagtens tilsætte alverdens krydderurter og krydderier til denne kødsauce, for eksempel lidt frisk mynte.

jeg lavede alle elementerne klar. så fyldte og rullede jeg cannellonierne, hældte bechamelsauce over, dernæst tomatsauce og så i en 200 grader varm ovn i 20-30 min.

foto 1foto 2foto 4-001

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

luxus 3-lags brownie