müsli (uden sukker)

luxus 3-lags brownie

524584_3420128898462_748451969_n

billedet af kagen er fra foråret sidste år, men den er lækker uanset hvornår den bliver serveret, forår som efterår!
brownie er en af mine yndlingslækkerier, det samme er cheesecake. derfor er denne brownie ikke mindre end fantastisk!!! begge elementer indgår nemlig i smuk harmoni…

denne opskrift fra Hummingbird Bakery giver ca. 12 portioner

til brownien skal du bruge:
200 g mørk chokolade
200 g smør (gerne uden salt)
250 g flormelis
3 æg
100 g hvedemel

cheesecake:
400 g flødeost
150 g flormelis
1/2 tsk vanillekstrakt
2 æg

hindbærskum:
3 dl piskefløde
100 g flormelis
150 g hindbær (lidt ekstra til pynt)

tænd ovnen på 170 grader.
start med at smelte chokoladen jævnt over vandbad. kom smør og flormelis i en røremaskine med en flad spatel og pisk til det er godt indarbejdet. pisk godt videre og kom æggene i et ad gangen. rør melet i lidt efter lidt. rør videre ved høj hastighed indtil dejen er jævn. hæld langsomt chokoladen i og rør igen godt. hæld dejen i en smurt form og glat overfladen.

til cheesecakefyldet skal flødeost, sukker og vanilleekstrakt piskes jævnt og tykt ved lav hastighed. tilsæt de to æg et ad gangen og pisk godt, indtil fyldet er jævn og cremet – men stop inden osten skiller! smør cheesecakefyldet. bag kagen i omkring 30-40 min. kagen skal være let gylden i kanten og fast at røre ved. dæk så kagen til og sæt på køl i minst to timer, og helst natten over.

hindbærfyldet laves ved at røre fløde, sukker og hindbær sammen i en røremaskine med en flad spatel og pisk til det er fast, men ikke stift. læg så den kolde brownie på et skærebræt og smør hindbærfyldet ovenpå cheesecaken.

hvis man ikke synes, at hindbær af sagen, så kan andre bær sagtens bruges i stedet for. for eksempel et lækkert blåbærfyld :-)

4

  • Astrid

    Hej
    Bager du brownien med chesecakefyldet på? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Johanne Kronborg

      Hej Astrid :-) Ja det gør jeg. Browniedej nederst, så cheesecakefyld på og så i ovnen med kagen :-) Kig evt. opskriften her i stedet for: http://ensdtand.bloggersdelight.dk/?s=brownie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Astrid

      Mange tak for det hurtige svar :-)
      Bliver chesecake fyldet så hårdt eller hvordan? Er det stadig lidt blødt og snasket..? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Johanne Kronborg

      Det skal være blødt og “blævre” lidt inde midt på kagen, ellers skal cheesecakefyldet gerne blive fast ude langs kanterne, så er den vagt færdig :-)
      Kh Amalie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

müsli (uden sukker)