tomatrisotto og alt for lækre rester!
jeg kan rigtig godt lide risotto, men næsten endnu bedre lide, når der er rester til dagen efter! fordi risottorester = friterede risottokugler :-D men på den anden side…. hvad er ikke godt, når det har været en tur i den gyldne brønd!
i forgårs lavede jeg en god portion tomatrisotto med broccoli og paprikakylling, men man kan variere risotto i det uendelige. det betød, at jeg i går havde nogle lækre risottorester, som jeg med stor glæde kunne kaste mig over!
tomatrisotto til fire personer (eller middag for to – to dage i træk):
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
4 dl risottoris
1 liter bouillonvand
1 dåse flåede tomater
salt og peber
en god klump reven parmesan
to kyllingebryster
et broccoli
(dag to + æg, rasp og olie)
pil og hak løg og hvidløg og svits det i varm olie. tilsæt ris og lad det svitse med. tilsæt en dl. bouillon og lad det koge ind. hæld derpå tomat og mere bouillon. du skal gradvist tilsætte mere bouillonvand i takt med, at risene opsuger det. dette betyder også, at du ofte skal røre i risene, så de ikke brænder på eller tørrer ud. denne proces tager omkring 30 min, og så skulle risene gerne være kogt møre, men stadig have bid.
imens kogte jeg et broccoli i få minutter og kom de små buketter i risottoen. jeg havde også hakket to kyllingebryster i små tern og ristet på en pande i røget paprika, dem kom og også i den færdige risotto. til slut smage jeg retten til med parmesan, salt og peber :-)
i går havde jeg så nogle lækre rester klar. jeg rørte et enkelt æg i min kolde risotto og formede massen til små kugler, som jeg rullede i rasp. jeg stegte kuglerne i varm olie i en pande. jeg vendte kuglerne i olien undervejs, og lagde dem på køkkenrulle bagefter, så det overskydende fedt kunne dryppe af :-) og de her risottokugler, ja de er næsten bedre end selve risottoen, men i og med, at frituren er indblandet, så må jeg hellere begrænse denne ret, ellers kunne den sagtens være på menuen hver uge….. hihi! :-D
Ingen kommentarer endnu