cannelloni

cornbread og chili

chili1
i aften står den på vaske ægte cowboymad. cornbread og chili!
vi elsker chili con carne herhjemme, så det står forholdvis ofte på menuen. jeg plejer at lave en god stor portion, så der er lækre rester til dagen efter – hvor retten KUN er blevet bedre.

det er forskelligt hvad, vi får af tilbehør til chilien, eller om vi overhovedet får noget. nogle gange lyst hvedebrød, andre gange kartoffelmos, eller som i dag, majsbrød. majsbrød er et meget kraftigtsmagende brød. det har en karakteristisk og lidt sød smag, men passer godt til chili eller oste.

majsbrød
1 1/2 – 2 dl syrnet mælkeprodukt, for eksempel cultura naturel
25 g gær
1 stor spsk hytteost
1 tsk groft salt
1 spsk honning
75 g majsmel
200-250 g hvedemel
(evt. 1 spsk knuste fennikelfrø)

varm det syrnede mælkeprodukt stille i en gryde, uden at det skiller. når det er ‘lunken’, hældes det i en skål og gæren røres ud heri. tilsæt salt, hytteost, honning og majsmel (evt. fennikel). hæld melet i over flere omgange og ælt dejen godt (tilsæt 200 g mel, og tilsæt en smule efter hævning, hvis det er nødvendigt). sæt dejen til hævning et lunt sted i 2 timer. form da brødet rundt og efterhæv på en bageplade i 30 min. bag brødet i en 200 grader varm ovn i 20 min. vend da brødet med bundet opad, og bag endnu 10 min. i en slukket ovn.

i chilien er der:
300 g oksekød
1 dåse kidneybønner
1 løg
4 gulerødder i tern
3 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
2 dl yoghurt naturel (eller andet syrnet mælkeprodukt)
lidt kulør
olie
2 laurbærblade
salt og peber
chilisovs efter behov
garam masala efter behov
lidt mørk chokolade

garam masala er et blandingskrydderi, som man sagtens selv kan blande. i min blanding er der:
spidskommen
sorte perberkorn
kanel
koriander
kardemomme
chili
salt
– og har man ikke disse krydderier, eller en færdigblandet garam masala, så kommer man langt med salt, peber og chili.

hakket løg, hvidløg og oksekød svitsede jeg i varm olie. da alt kødet havde taget farve, tilsatte jeg chilisovs og garam masala og rørte lidt i det. derfter hældte jeg tomat og yoghurt på, tilsatte bønner, gulerødder, laurbærblade og satte låg på. retten fik lov koge stille og roligt i 30 min. så smagte jeg til med salt, peber, mere chili og garam masala og kom lidt kulør i samt et lille stykke mørk kvalitetschokolade, bare lige for at runde smagene i retten af.
tit og ofte køber jeg bønner, som i ligger i chilisovs, som jeg også tilsætter (så kan man måske undlade yoghurt). i dag brugte jeg bønner i vand, og det skal hældes fra inden bønnerne tilsættes. man kan sagtens tilsætte andre grønsager til retten, end de gulerødder jeg har kommet i. det smager lækkert med søde majs eller tern af peberfrugter :-) igen er det fantasien, der sætter grænserne!2013-02-16 14.45.53

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

cannelloni