efterårskage med marcipan og æbler

cremesnegl med kanel

lad mig præsentere jer for to rigtig gode ting, her samlet i én kage. kanelsnegl med creme. tro mig, det er virkelig ligeså godt som det lyder :-)

sneglen består af tre komponenter. vanillecreme, remonce og selve dejen.
jeg laver først cremen og remoncen og så dejen lidt sidst. også selv om den skal hæve.

du skal bruge:

vanillecreme:

2 1/2 dl sødmælk
50 g sukker
2 æg
1 vanillestang (korn og stang)
2 spsk majastivelse

opløs majsstivelsen i 1/2 dl sødmælk. kog den resterende mælk sammen med sukker, æg, vanillekorn + stang. tilsæt majsstivelsen. lad cremen koge godt igennem, ca. 8 min, til den tykner, men rør hyppigt undervejs. fyld cremen på en sprøjtepose og læg den på køl.

remonce:
100 g smør
100 g brun farin
2 spsk kanel

bland alle ingredienserne sammen i en gryde. varm massen op og lad den småsimre i 15 min. og sikr dig at sukkeret er opløst og massen er blevet ensartet og karamelagtig. lad den køle af.

dej:
25 g gær
100 g smør
3 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
1 dl sødmælk
300 g mel

1 æg (til pensling)

smelt smøret og lun mælken og smuldr gæren deri. bland derefter alle ingredienserne sammen i en skål eller en røremaskine. Ælt dejen grundigt til den er glat og smidig. lad den hæve lunt i 30 minutter.

rul derefter dejen ud på et meldrysset bord, ca. 40×30 cm. rør i remoncen til den er ensartet. smør den ud over dejen, så hele dejen er dækket. rul dernæst dejen stramt sammen til en roulade, rul fra de bredeste ende. skær derefter sneglene ud i 12 stk. og læg dem på en bageplade men 3 cm. imellem hver snegl.
tag så sprøjteposen med vanillecremen. sæt sprøjteposen ned i midten af hver snegl og sprøjt creme ned i sneglen. lad dem hæve i endnu 30 minutter. opvarm ovnen imens til 200 grader. inden sneglene bages pensles de med et sammenpisket æg. bag dem midt i ovnen i 12-14 minutter.


img_7816 img_7817

  • SNEGL * KANEL * KANELSNEGL * BRØD * KAGE * KAGER * BAG

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

efterårskage med marcipan og æbler