limetærte

fastelavnsboller deluxe

fastelavn i år falder sådan forholdsvis sent :-) og YES for det! det betyder jo nemlig, at du kan nå at spise en masse fastelavnsboller…. jeg har bagt et par portioner og må snart i gang igen. der er mange bud på hvordan den bedste fastelavnbolle skal smage og se ud. personligt har jeg mange yndlings fastelavnsboller. både dem med gærdej, men også gammeldags fastelavnsboller med wienerbrødsdej er jeg vild med. dog er jeg enig med mig selv i, at der skal være både vanillecreme og skøn remonce med marcipan i. sådan synes jeg bare de smager bedst :-) meeen står der en fastelavnsbolle med lækker flødeskum foran mig – så snupper jeg også gerne den! det som gør denne opskrift extra lækker og luksus er, foruden den fede vanilleprikkede kagecreme og remoncen, et stykke mørk valrhona chokolade. denne bitterhed fra chokoladen komplementerer det fede og søde fyld super godt, synes jeg!

ca. 14 fastelavnsboller:

dej:
125 g smør
1 3/4 dl sødmælk
25 g gær
1 tsk salt
50 g sukker
1/2 tsk kardemomme, stødt
ca. 600 g hvedemel
2 æg

vanilleprikket kagecreme:
2 1/2 dl sødmælk
2 æggeblommer
1 vanillestang
30 g majsstivelse
75 g sukker

remonce:
50 g smør
50 g sukker
50 marcipan, helst minimum 60% mandler
16 stykker chokolade, minimum 60% kakaoindhold

1 æg til pensling, sammenpisket

evt. glasur eller smeltet chokolade som pynt

start med at lave vanillecremen, så den kan køle af. kom mælken i en gryde sammen med halvdelen afsukkeret og skrab kornene ud fra vanillestangen og tilsæt både vanillekorn og den tommevanillestang. bring dette i kog. i en skål piskes resten af sukkeret sammen med de to æggeblommer og majsstivelsen. hæld nu den varme mælkeblanding over i æggemassen under konstant piskning! hæld blandingen tilbage i gryden og kog cremen igennem til den tykner. lad cremen afkøle i en kold skål, og læg gerne husholdningsfilm ned over cremen, helt ned på cremen, så undgår du, at der kommer en tør “skorpe” på cremen. nu til bolledejen. smelt smørret i en gryde og varm mælken deri til ca. 37 garder. kom mælk og smør i en røremaskine og smuldr gæren deri. tilsæt salt, sukker, kardemomme og rør rundt. tilsæt så æggene et ad gangen og derefter melet, og så lidt ad gangen. ælt dejen grundigt, i 5-10 minutter. dejen skal være smidig og blød og ikke hænge faste i skålens sider, når den æltes. lad dejen hæve tildækket og lunt i en times tid. til remoncen røres ingredienserne blot sammen i en skål til en ensartet masse. rul dejen ud på et meldrysset bord til en stor firkant. skær derefter mindre kvadrater ud, ca 10-12 cm på hver side. læg derefter et stykke chokolade på hver firkant sammen med en skefuld remonce og vanillecreme. luk firkanterne ved at folde de fire hjerne sammen omkring fyldet og læg bollernepå en bageplade med samlingen nedad. lad igen bollerne hæve tildækket i en times tid. pensl bollerne med et sammenpisket æg. forvarm ovnen til 200 grader og bag bollerne midt i ovnen i ca. 12 minutter. pynt evt. fastelavnbollerne med glasur eller smeltet chokolade!

 

img_0103 img_0093 img_0086 img_0098

fastelavn boller fastelavnsboller vanillecreme remonce glasur kage vanille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

limetærte