Det er blevet tid til et lille pip herfra efter et stille forår :-)

Det er ikke mange nye spændende brød eller kager jeg får bagt i denne hede, eller bare lavet mad i det hele taget. Grillpølser og koldskål har reddet mange aftensmåltider herhjemme i de forgange uger. Men én kage har jeg dog bagt adskillige gange nu. Opskriften har jeg fra min mormor, på en håndskrevet gammel seddel. En pundkage med friske frugter eller bær. Super simpel og lækker!

De kan egentlig bruge de frugter eller bær du har lyst til, hvad enten du har blåbær, hindbær, jordbær, rabarber, æbler eller pærer. Hvad som helst. Jeg har bage denne kage med grønne rabarber og deres lidt syrlige smag synes jeg komplementerer den søde kage rigtig godt (-:

Jeg er rigtig glad for rabarber, og at jeg for første gang i år har høstet mine egne rabarber, i min egen kolonihave, ja, det må siges at have været en succes! Snart er det jordbærenes tid til at blive plukket og det glæder jeg mig ikke mindre til. Men nu til hvad dette lille skriv egentligt handler om. En sommerlig kage med syrlige grønne rabarber.

Du skal bruge:
275 g hvedemel
275 g smør, blødt
275 g rørsukker
275 g æg (fire æg str. L)
275 g rabarber + 125 g rabarber
1 tsk bagepulver
1/2 dl perlesukker

Forvarm ovnen til 200 grader. Beklæd en 28 cm springform med bagepapir eller smør den grundigt med smør.
Skyld og rens alle rabarber og skær dem i 1 cm små stykker.
Pisk smør og sukker lyst. Tilsæt ét æg ad gangen. Bland mel og bagepulver og vend det i ægge-sukkermassen. Vend 275 g rabarbertern i dejen med en dejskraber og fordel dejen i den klargjorte form. Vend de resterende 125 g rabarber med perlesukker og fordel dem øverst på dejen, tryk dem let ned i dejen.

Bag kagen midt i ovnen i 25-30 min. I min ovn skal kagen bage i 30 min. Nyd kagen med kold creme fraiche.

img_1414 img_1411 img_1408

 

  • rabarber – kage – sommer – rabarberkage – bær – pundkage – frugtkage – tærte

cremesnegl med kanel

lad mig præsentere jer for to rigtig gode ting, her samlet i én kage. kanelsnegl med creme. tro mig, det er virkelig ligeså godt som det lyder :-)

sneglen består af tre komponenter. vanillecreme, remonce og selve dejen.
jeg laver først cremen og remoncen og så dejen lidt sidst. også selv om den skal hæve.

du skal bruge:

vanillecreme:

2 1/2 dl sødmælk
50 g sukker
2 æg
1 vanillestang (korn og stang)
2 spsk majastivelse

opløs majsstivelsen i 1/2 dl sødmælk. kog den resterende mælk sammen med sukker, æg, vanillekorn + stang. tilsæt majsstivelsen. lad cremen koge godt igennem, ca. 8 min, til den tykner, men rør hyppigt undervejs. fyld cremen på en sprøjtepose og læg den på køl.

remonce:
100 g smør
100 g brun farin
2 spsk kanel

bland alle ingredienserne sammen i en gryde. varm massen op og lad den småsimre i 15 min. og sikr dig at sukkeret er opløst og massen er blevet ensartet og karamelagtig. lad den køle af.

dej:
25 g gær
100 g smør
3 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
1 dl sødmælk
300 g mel

1 æg (til pensling)

smelt smøret og lun mælken og smuldr gæren deri. bland derefter alle ingredienserne sammen i en skål eller en røremaskine. Ælt dejen grundigt til den er glat og smidig. lad den hæve lunt i 30 minutter.

rul derefter dejen ud på et meldrysset bord, ca. 40×30 cm. rør i remoncen til den er ensartet. smør den ud over dejen, så hele dejen er dækket. rul dernæst dejen stramt sammen til en roulade, rul fra de bredeste ende. skær derefter sneglene ud i 12 stk. og læg dem på en bageplade men 3 cm. imellem hver snegl.
tag så sprøjteposen med vanillecremen. sæt sprøjteposen ned i midten af hver snegl og sprøjt creme ned i sneglen. lad dem hæve i endnu 30 minutter. opvarm ovnen imens til 200 grader. inden sneglene bages pensles de med et sammenpisket æg. bag dem midt i ovnen i 12-14 minutter.


img_7816 img_7817

  • SNEGL * KANEL * KANELSNEGL * BRØD * KAGE * KAGER * BAG

efterårskage med marcipan og æbler

nu hvor efteråret for alvor er over os, vil jeg dele en kage med jer, som virkelig smager af netop denne årstid. den er krydret, sød og tung, fyldt med smag, og så SKAL den spises indenfor i varmen, helst med en kop kaffe eller te :-)

du skal bruge:

5 æbler
3 æg
200 g marcipan
200 g smør
250 g sukker
250 g hvedemel
1 øko citron, skallen
1 vanillestang, kornene derfra
1/2 tsk salt
1 tsk kardemomme
2 tsk bagepulver

1 tsk kanel
1 dl sukker
100 g mandler (smuttede eller ej).

Forvarm ovnen til 175 grader.
Skyl æblerne. Fjern kernehuset og skær tynde æblebåde, ca. 3 mm tykke. Bland 1 tsk kanel med 1 dl sukker og vend det med æblerne. Stil dem til side.
Sukker og æg pisken til en lys og luftig æggesnaps. Brug en røremaskine eller håndmixer.
Riv skallen af citronen fint og riv marcipanen groft. Vend dette forsigtigt i æggesnapsen sammen med vanillekorn. Smelt smørret og vend det i.

Sigt de tørre ingredienser sammen, altså mel, kardemomme, salt og bagepulver. Vend det i æggesnapsen med en dejskraber, vær lidt forsigtig, så du ikke slår alt luften ud.

Beklæd bunden af en 26-springform med bagepapir og smør siderne med smør. Hæld halvedelen af dejen deri. Fordel de tre af de fem æbler på dejen. Jeg lagde mine æblebåde i en stor og mindre cirkel hele vejen rundt i springformen. Fordel således den resterende dej ovenpå æblerne og pynt af med de sidste to æbler. Drys mandler ovenpå.

Bag kagen midt i oven i 50 min.

Server gerne kagen med fed creme fraiche eller vanilleis!

img_1331 img_1335 img_1338 img_1332

favorit brownie (med valnødder)

egentlig så tror jeg faktisk, at brownie er min absolutte yndlingskage. brownie bagt med mørk chokolade og vanilleis on the side – serisøt, det er bare godt :-)

denne brownie her, den har jeg bagt gentagne gange. den eneste forskel jeg laver fra gang til gang handler om, om jeg tilsætter valnødder eller ej. for mig er en brownie med valnødder bedre end en brownie uden.
opskriften her rækker til 12 browniestykker. den skal bages i en form 28×28 cm.

du skal bruge:
2 spsk god kakaopulver
250 g chokolade, min. 60% kakaoprocent
70 g mel
400 g sukker
100 g valnødder, hakkede
140 g smør
5 æg
1/4 tsk vanillesukker
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk salt

forvarm ovnen til 175 grader.
hak chokoalden groft og smelt den forsigtigt over vandbad sammen med smøret. lad det afkøle en smule.
pisk sukker sammen med æg i en røremaskine eller brug en elpisker. massen skal ikke blive skummende og ikke for luftig.

vend chokolade- og smørblandingen i æggemassen med en dejskraber. sigt mel, bagepulver, salt og vanillesukker og den det i dejen. rør den dejen er ensartet og vend så valnødderne i.

beklæd en form med bagepair. vend dejen ud deri. bag brownien midt i ovnen i 30-40 min. bagetiden afhænger fa den enkelte ovn. min brownie fik 32 min. den skal være en lille smule ubagt, når du tager den ud, så den bliver lækker blød og chewy, når den er afkølet. hvis du stikker en kødnål eller tandstik i kagen skal der kun hænge en lille smule ubagt dej ved.

lad gerne din brownie afkøle til næste dag – og server gerne is dertil :-)

img_1317 img_1324 img_1320 img_1330

  • brownie – chokolade – kage  – chokoladekage -valnødder – brownies

pæretærte

disse små pæretærter her! de er seriøst go’e :-) MUMS
de består af en mørdejsbund og en lækker krydret crumble på toppen.
jeg havde en håndfuld meget modne pærer, så de fik nyt liv i ovnen. hvis du ikke har friske pærer på lager, så kan du godt bruge halve pærer fra dåse.

8 små tærter:

5 pærer, halverede uden kernehus

mørdej:
150 g smør
240 g mel
125 g sukker
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk ingefær, stødt
1 æg

bland smørret i melet med fingrene til de smuldrer sammen. tilsæt ingefær, vanillesukker og sukker. saml smuldredejen med ægget. ælt kun dejen til den er sammenhængende. læg den tildækket på køl i en time.

crumbletop:
125 gram smør, blødt
1 dl hvedemel
1 dl havregryn
1 dl sukker
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk ingefær, stødt

bland alle ingredienserne sammen til crumblen. det skal være smuldret og ikke sammenhængende.

forvarm ovnen til 200 grader.
tag mørdejen ud fra køleskabet. del dejen i 8 stykker. rul dem flade og beklæd bunden i tærteformene med mørdej. brug ikke bagepapir og smør ikke formene. læg en halv pære i hver form og smuldr crumble på toppen.
bag tærterne midt i ovnen i ca. 20 min.

server lune med creme fraiche.

*hvis du ikke vil bage små tærter, så brug en stor tærteform, 28 cm. i diameter. brug samme mængde mørdej, pærer og crumble. tærten skal således bages i længere tid. måske omkring 30 min.

og en ting mere. det ville ikke have skadet, hvis der blev drysset kanelsukker på toppen eller serveret blød vanilleis til :-) det pointerende min kæreste lige. og hvor har han dog ret <3

img_1308 img_1313 img_1315 img_1305

  • pære – pear – pie – pies – kage – kager – pæretærte – pearpie – peartart – sommer – tærte – tærter

cheesecake med brombær

jeg har været på brombærjagt igen. måske for sidste omgang i denne sæson. hvem ved :-)

endnu en kage er det blevet til. denne gang en klassisk cheesecake med en tvist af brombær. kagen er bagt, så hvis du er nervøs for at bruge husblas i cheesecakes, så frygt ej.

du skal bruge:
175 g digestivekiks
75 g smør, smeltet
100 g brombær, renset og tørre
400 g flødeost (jeg brugte philadelphia naturel, original – altså ikke fedtfattig)
150 g sukker
1 tsk vanillesukker
4 æg, sammenpisket
*ekstra brombær + flormelis til pynt / brombærmarmelade

forvarm ovnen til 180 grader. smør en 24 cm springform med smør eller beklæd den med bagepapir.
knus kiksene, enten i en pose og giv dem nogle tæsk – eller brug en foodprocessor :-)
bland de knuste kiks med den smeltede smør. bred massen ud i den klargjorte springform, så kiksemassen danner en ensartet fast bund.
fordel bærene på kiksebundet og stil denne på køl.
forbered fyldet. bland flødeost, sukker og vanillesukker i en røremaskine eller brug en elpisker. tilsæt æggene og rør kun massen til den er ensartet og fortsat cremet og let tyk.
hæld ostemassen på den klargjorde kiksebund med bær og bag kagen midt i ovnen i 30-40 min. kagen er færdig, når ostemassen er fast i kanterne og kun bævrer en smule i midten, når du forsigtigt “ryster” formen.
lad kagen afkøle en smule, inden du befrier den fra formen.
jeg kom en rest brombærmarmelade ovenpå min kage, men dette er valgfrit! du kan fint nøjes med at pynte kagen med friske bær og drysse med lidt flormelis.

 

fullsizerender-3

fullsizerender

fullsizerender-2

  • cheesecake – kage – brombær – brombærkage – cheesecakes

brombærkage

jeg er så heldig, at jeg kan plukke lækre brombær lige bagved, hvor vi bor. derfor har jeg været lidt ekstra glad i denne august måned. det betyder også, at min fryser bugner, så jeg går efteråret i møde med forsyningerne klar :-)

jeg har lavet lækre brombærsmoothies, lavet marmelader ad flere omgange og nu har jeg givet mig i kast med en lille brombærkage.

kagen er super simpel og så smager den skønt med fed creme fraiche elle letpisket flødeskum.
kagen består at to elementer. en kagedej og en crumble-topping.

du skal bruge:
175 g brombær
150 g hvedemel
100 g smør
1 æg
75 g sukker
1 tsk bagepulver
1/2 tsk kanel
1/2 tsk vanillesukker
3/4 dl sødmælk

crumble-topping:
40 g mandler
25 g smør
25 g sukker
2 spsk hvedemel

forvarm ovnen til 160 grader.
skyl og rens bærrene. smelt smøret og lad det afkøle lidt. bland mel, bagepulver, kanel, vanillesukker og sukker. rør ægget sammen med mælken og rør dette i melblandingen. rør dejen, til den er ensartet og vend forsigtigt brombærrene i.

fordel dejen i en smurt springform (22 cm i diameter), eller beklæd en springform med bagepapir.

bland alle ingredienserne til topping og blend dette i en blender eller minihakker, til det bliver en grynet masse, som kan smuldres over kagen.tryk toppingen let ned i dejen.

bag kagen midt i ovnen i 25-30 min.

img_1301 img_1302 img_1303 img_1300

  • brombær – bær – kage – sommer -bærkage – crumble – creme fraiche –

Hybenmarmelade

den danske sommer har endnu ikke vist sig fra sin bedste side, men ikke desto mindre, så er det blevet august måned og de smukke orange hyben er blevet modne og klar til at blive plukket og forvandlet til marmelade.

jeg plejer at få et par glas hybenmarmelade af min mormor, men det vil jeg ikke få i år. jeg mistede nemlig min søde mormor tidligere denne sommer. det betyder selvfølgelig ikke, at jeg også må undvære hybenmarmelade. jeg skal selvfølgelig i stedet for, gøre min mormor kunsten efter, og lave det selv, så hun kan kigge glad og stolt ned på mig <3

ligesom meget andet marmelade, så er hybenmarmelade simpelt at lave, men det kræver lidt forarbejde, når alt kløpulveret skal fjernes fra indeni hybenfrugterne.

jeg skyller først alle frugterne og skærer dernæst bundet væk, der hvor blomsten har siddet. så skraber jeg alle frøene ud med bagenden af en teske og i en skål med vand, så jeg sikrer at alle frøene vaskes væk.

denne opskrifter giver to små marmeladeglas:

250 g hybenfrugter (renset vægt)

80 g sukker

1/2 vanillestang, kornene derfra

1/2 citron, saften derfra

1 dk vand

skær hybenfrugterne i mindre stykker. kom alle ingredienserne i en gryde, også den tomme vanillestang. kog marmeladen under svag varme. når frugterne er møre, kan du mose dem lidt, eller blot røre forsigtigt rundt for at beholde mest mulig struktur. denne lille portion fik omkring 30 minutter.

jeg skyller mine rene marmeladeglas i atamon inden jeg kommer den varme marmelade på glad og lukker låget.

 

fullsizerender-2 fullsizerender-kopi fullsizerender-3 fullsizerender-4

• marmelade • hyben • sommer • hybenroser • syltetøj

Hvid chokoladekage med rabarber

Denne lækre sommerkage udsprang af min blondie, som jeg egentlig havde påtænkt at bage. Men jeg havde ikke nok hvid chokolade i huset, så jeg måtte improvisere og resultatet blev denne lækre sag.

fullsizerender fullsizerender-2

Foruden den fede hvide chokolade og friske syrlige rabarber, så har denne kage fået selvskab af hakkede mandler og knuste makroner. Det giver et lækkert sprødt twist, til den ellers bløde kage.

Min yndlings hvide chokolade er fortsat “ivoire” fra franske valrhona. En sjælden gang imellem kan du finde valrhona på tilbud, så hold øje med diverse chokolade-hjemmesider og butikker. Jeg plejer at gå på chokoladejagt i Salling. Desværre er mit lager ved at svinde ind, hvorfor jeg også kun havde 175 g hvid chokolade til denne kage – og ikke 300 g, som jeg normalt ville have brugt i min blondie.

Det er dog fortsat en tung og massiv kage, så den kræver ikke et stort stykke pr. mand. Opskriften nedenfor giver ca. mindre 10 stykker.

3 æg
175 g sukker
175 g hvid chokolade, hakket
175 g smør
150 g mel
150 g rabarber, tern
1 knivspids salt
10 makroner, knuste
20 mandler, hakkede
1 vanillestang, kornene derfra

Forvarm ovnen til 175 grader.

Smelt smør og chokolade over vandbad. Rør sukker og æg luftigt på en røremaskine eller brug en håndmixer. Vend chokoladen i ægge-sukkerblandingen under konstant piskning. Vend melet i sammen med vanillekorn. Pisk dejen til en ensartet masse og vend mandler og makroner i.

Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir, ca. 25×25 cm.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 35 minutter. Skær først kagen ud, når det er afkølet helt og har “sat sig”. Den holder sig lækker og fugtig i op til tre dage.

  • rabarber * chokolade * hvid chokolade * rabarberkage * kage * brownie * blondie * ivoire * valrhona * chokoladekage * chocolate * rhubarb * rhubarb cake

øllebrød

img_6933

jeg husker tydeligt, da jeg var barn, og min mor lavede øllebrød. derfor er det helt nostalgisk, når jeg selv laver det :-)
den syrlige smag fra rugbrødet, sødmen fra brun farin bliver så fint komplementeret af den fede flødeskum. det er virkelig en lækker måde at starte sin dag på.
denne portion jeg har lavet nedenfor strækker til 6 portioner. det kan fint holde sig i køleskabet i et par dage, men det er også frysegnet. jeg fyldte øllebrøden på mindre poser og lagde på frost, så kan jeg nemt tage en op om aftenen til optøning i køleskabet natten over, og så lune næste morgen.

du skal bruge:

500 g rugbrød
1 hvidtøl
1 dl brun farin
vand

skær rugbrødet i mindre tern og læg det i en gryde, dæk rugbrødet med vand. lad rugbrødet trække i vandet i en times tid, men længere tid, hvis du bruger et tørt brød. lad det evt. stå natten over.
sæt gryden over varmen og lad det småkoge i knap 30 minutter. det er en smagssag hvor meget du vil røre deri, om du vil have en grov eller fin konsistens på rugbrødet. jeg kan godt li, at der fortsat er en lille smule struktur deri. rør af og til, så det ikke brænder på.
tilsæt øllen og lad det småkoge endnu 15 minutter. tilsæt brun farin og smag til. kog det igennem til du har opnået den ønskede konsistens.
server den lune øllebrød med kold flødeskum.

img_6931 img_6930 img_6929