spinatvafler

brownie

helt almindelig god brownie!
IMG_6274 (1) IMG_6274

jeg er vild med en brownie, som er krakkeleret på overfladen. hård og knasende og helt blød og lækker indeni, og hvis den stadig er varm og lidt underbagt, så synes jeg næsten det er bedst :-)

denne brownie er helt almindelig uden nogle mystiske eller fancy ingredienser.
jeg lavede og bagte den på 40 minutter!

jeg delte den med tre veninder og vi havde kun et enkelt stykke tilbage…
opskriften rækker fra 4-6 stykker – afhængig af, hvor grådig du er! men det gode er, at denne brownie holder sig lækker og frisk flere dage efter den er bagt, så du kan sagtens bage den til dig selv og nyde den både til eftermiddagskaffen og aftenkaffen flere dage i træk (jeg taler af erfaring!).

du skal bruge:
180 g chokolade, ca. 60% kakao
180 g sukker
50 g hvedemel
30 g kakaopulver
en knivspids salt
60 g smør
2 æg, store

forvarm ovnen til 200 grader.
hak chokoladen og smelt den over vandbad sammen med smøret. lad det afkøle en smule.
bland mel, kakao og salt i en røreskål. pisk æg og sukker let sammen. tilsæt den smeltede chokolade og vend til sidst melblandingen i.
hæld dejen i en smurt form, ca.15*15 cm. bag kagen midt i ovnen i 30 minutter. lad den køle af eller spis den lun med is :-)

 

  • kage *  brownie * kage * chokoladekage * kakao * chokolade *

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

spinatvafler