ckokoladetrøfler af brændt hvid chokolade og sprøde peanuts!

der var den lækreste opskrift i magasinet lækkerier, som jeg bare måtte afprøve! jeg må blank erkende, at den er ligeså lækker, som den lyder!

jeg har efterhånden lavet en håndfuld lækre julede opskrifter den seneste tid, men det holder frygtelig dårligt herhjemme! jeg er allerede løbet tør for skønne julekager, og vi har kun d. 2. december. i næste uge sætter jeg igen ind med nybagte julegodter og tager hul på julekonfekten med nougat og marcipan. min yndlings indtil videre i år er disse ingefærrør.

til ca. 20 trøfler skal du bruge:
200 g hvid chokolade
15 g glukosesirup
100 g fløde
* evt. et nip salt.

100 g peanuts, saltede
100 g sukker

tænd ovnen på 125 grader. hak den hvide chokolade groft. beklæd en bageplade med bagepapir eller brug et ildfast fad. kom chokoladen deri. bag chokoladen i 1/2 – 1 time, rør i den hvert 10. minut. chokoladen gryner og tykner undervejs, men fortvivl ikke, det skal den gøre. farven skal skifte fra hvid til lækker lydebrun. det tog en time for mig :-)

kog fløde og glukosesirup op og hæld det i en skål sammen med den hvide, nu lysebrune chokolade. smag evt massen til med et nip salt. stil den på køl i minimum tre timer eller natten over.

hak peanuts groft. varm sukkeret på en pande, til det bliver godt brunt og karamellisetet. tilsæt de hakkede peanuts og rør godt.
hæld de karameliserede peanuts ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af, inden du hakker dem fint.

rul små kugler af den afkølede trøffelmasse og rul dem i hakkede karameliserde peanuts. opbevar trøflerne på køl.

IMG_9335 IMG_9333 IMG_9331 IMG_9326