julekrydrede rosinkager

jeg har fornøjet mig med disse lækkerbiskner i dag! de smager skønt af jul, så jeg skal nok få lavet mig endnu en portion inden julen er ovre.
målene nedenfor er lidt mystiske, og opskriften kan med fordel x 2, hvis man er en større husholdning end 2, som skal slås om kagerne – de er nemlig bedst, når de er nybagte.

ca. 18 stk.
2 spsk smør
1/4 dl brun farin
1/4 dl rørsukker
3/4 dl hvedemel
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk kanel
1/4 stødt nelliker
1 dl rosiner, små
1 spsk appelsinsaft
*evt. lidt fintreven appelsinskal

forvarm ovnen til 175 grader.
pisk smør, brun farin og rørsukker luftigt. bland mel, bagepuler, kanel, nelliker og bagepulver og bland det i smørblandingen. kom appelsinsaft og skal i. rør til slut rosinerne i.
rul dejen i 18 kugler, ca. på størrelse med et godt kirsebær. lav godt plads imellem kagerne på bagepladen, da de flyder lidt ud. bag kagerne midt i ovnen i ca. 15 minutter.

IMG_9282

IMG_9286 IMG_9283

ingefærrør

jeg har forsøgt mig med lidt nye og anderledes juleopskrifter i år.

denne opskrift på ingefærrør dyppet i mørk chokolade er en af dem. de er super gode!
den minder mig om den italienske dessert ”cannoli”, hvis du kender den?

denne opskrift giver ca. 18 rør:
65 g hvedemel
65 g smør
65 g sukker
65 g sirup
1 tsk ingefær

evt. 50 g chokolade.
forvarm ovnen til 180 grader. smelt smøret og tilsæt sukker og sirup. bland mel og ingefær sammen i en skål og hæld den lune blanding over. rør den bløde dej sammen.
sæt små teskefulde på en bageplade med to teskeer. jeg lagde 9 klatter pr. plade og bagte to plader. bag kagerne midt i ovnen i 10-12 minutter. lad kager afkøle et par minutter og rul de fortsat varme kager om en pind eller finger, så der danner et rør. smelt evt. chokolade og dyp den ene ende deri.

 

IMG_9265 IMG_9256IMG_9276

chokoladetrøfler

ved du noget med end chokolade med chokolade på?
nej, jeg gør heller ikke! derfor er trøfler en total yndlings hos mig. især ved juletid!

jeg har brugt lige dele fløde og chokolade til selve trøflerne, og overtrukket dem med 1/2 del chokolade efterfølgende. hvis du synes, at det er lige lovlig meget chokolade, så kan du nøjes med at trille trøflerne i kakaopulver, hakkede nødder eller hvad end du ønsker.

jeg har brugt chokolade fra valrhona, fordi jeg synes det smager bedst, men brug den slags, du synes bedst om. jeg har brugt mørk chokolade, altså chokolade med en kakaoprocent højere end 60% både til selve trøflerne og til overtræk, men mælkechokolade kan også bruges.
temperaturerne nedenfor til temperering gælder for mørk chokolade. hvis du skal overtrække med andre typer chokolade, så skal varmegraderne være anderledes
ca. 40-50 små trøfler:

250 g god chokolade
2 1/2 dl fløde
2 spsk sukker

*chokolade til overtræk (jeg brugte 125 g)

hak chokoladen groft. varm fløden i en tykbundet gryde med sukker. det skal ikke koge. smelt chokoladen i den varme fløde. når massen er ensartet, hældes den i en skål eller et lille fad og stilles på køl i ca. 3 timer. massen skal være kold og have sat sit, inden den kan rulles til trøfler.
jeg formede mine trøfler med en lille melonske, men det kan også fungere med teske eller blot med fingrene. rul dem i hvad du ønsker, eller temperere chokolade og overtræk de kolde trøfler.

jeg tempererede mørk chokolade og overtrak trøflerne med det. jeg brugte en kraftig 72% chokolade, så der var tryk på smag og konsistens!

temperering:
hak de 125 g chokolade. smelt 75 g over vandbad til chokoladen er præcis 55 garder. varm det forsigtigt op! vandbadet må ikke koge på noget tidspunkt.
tag skålen af vandbadet og rør de resterende 50 g i. rør indtil temperatuen på chokoladen er faldet til 28-29 garder. det tager længere tid, end du tror :-)
varm så igen chokoladen op, men kun til 31 grader! så er den klar til overtræk.

IMG_4448

 

chimichurrisauce

mangler du lidt nyt til din sandwich eller burger??
læs lige med nedenfor :-)

jeg har netop lavet denne smukke grønne chimichurrisauce.
2015-11-17 20.35.08

i opskriften her er det nok sauce til fire-seks burgere/sandwiches:
3 dl persille, frisk
2-4 fed hvidløg – afhængig af, hvor sej du er!
2 spsk oregano, tøret
1 dl olivenolie
1 tsk salt
1/2 tsk peber
1 knivspids chiliflager
3 spsk hvidvinseddike

blend hele molevitten grundigt!
kan opbevaren på køl i et par dage.

2015-11-17 20.34.22