oliventapenade

mandeltærte med jordbær

jeg plukkede lækre danske sommerjordbær i weekenden. det blev til hele 6 kg. derfor har jeg kokkereret på livet løs og smæsket mig i jordbær. indtil nu er det blevet til jordbærsorbetispinde og mandeltærte med jordbær på toppen. sidstnævnte får du opskriften på nedenfor.

du skal bruge knap 200 g mandelmel i denne opskrift. jeg lavede mit eget sådan her:
kom 200 g mandler i en ildfast skål. hæld vand på, til mandlerne er dækket. læg husholdningsfilm over. sæt skålen i mikroovn for fuld hammer i omkring tre minutter. smut mandlerne og tør dem med en stykke køkkenrulle. blend mandlerne helt fint til mel.

mørdej:
120 g smør
80 g flormelis
30 g mandelmel
1 æg
1/2 vanillestang, kornene derfra
235 g hvedemel
½ tsk salt

tag 60 g hvedemel i en stor røreskål og bland det sammen med æg, flormelis, smør, mandelmel og vanillekorn. pisk ikke ingredienserne, men vend dem sammen til massen er ensartet. tilsæt på den resterende mængde hvedemel og salt. saml dejen og rul den ud mellem to stykker bagepapir til 2-3 mm tykkelse.

læg dejen i køleskabet i en times tid. lad derefter dejen temperere fem minutter på køkkenbordet og beklæd en tærteform med løs bund med dejen. jeg beholdt et stykke bagepapir under dejen, unden jeg lagde den i formen, men du kan også nøjes med at smøre formen med en lidt smør, inden du lægger dejen i. fjern overskydende den fra tærteformens kant, så kanten bliver helt skarp. jeg plejer at køre en kagerulle hen over formen. prik huller men den gaffel i mørdejsbunden. sæt dejen på køl i endnu 30 minutter. lav mandelfyldet imens.

mandelfyld:
250 g lyst rørsukker
250 g smør
1/2 vaniljestang, kornene derfra
165 g mandelmel
3 æg
30 g hvedemel

forvarm ovnen til 190 grader.
bland sukker, smør og vanillekorn sammen i en røreskål. tilsæt mandelmelet. tilsæt et æg ad gangen og pisk et minut imellem hvert æg. sigt hvedemel i massen og vend det i med en dejskraber. fordel fyldet over den kolde mørdejsbund. bag tærten midt i ovnen i 45 minutter. jeg måtte lægge et stykke bagepapir over tærten efter 25 minutter som beskyttelse, da tærten allerede der, havde fået en fin gylden overflade. lad kagen afkøle. pynt med jordbær og cremefraiche.

ekstra:
jordbær
evt. fed creme fraiche

 photo IMG_9100_zps5ibofpo0.jpg
 photo IMG_9105_zpsmpbe4wsk.jpg
 photo IMG_9121_zpsnlrdofgh.jpg
 photo IMG_9119_zps7izmtwa9.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

oliventapenade