spicy casserole med kylling, salsa og majspandekager

det har været et ualmindeligt kedeligt sommervejr i min weekend. dog har det indbudt til hygge og læsning i kogebøger en masse. jeg greb en yndlingsbog, ”Picky Palate” af Jenny Flake. den bog er spækket med amerikanske fede usundheder! der er ikke sparet på hverken sukker, fløde, cream cheese, ost, smør og andre ingredienser, som får kolesteroltallene til at skyde i vejret, bare ved at læse opskrifterne.

i dag blev det til en middagsopskrift med et spicy salsa-tvist – stadigvæk med store mængder ost og fed creme fraiche. men mystisk nok er det også sneget en lille squash og et par peberfrugter ind. hvis du synes det hele bliver lidt for fedt, så drop den fede creme fraiche til fordel for et magert produkt, og halver eventuelt mængden af cheddar.

jeg har skrevet ”casserole” i overskiften. casserole er en samlebetegnelse for det retter som tilberedes i store fade og lignende, som retten også serveres i efter den har været i ovnen. retten her minder om en lasagne, da den er lagdelt med majspandekager og kødfyld og drysset med ost øverst.

6 portioner:

4 kyllingebryster, stegt, afkølet og pillet i små stykker
6 store majspandekager (tortillas)
3 dl creme friache (jeg brugte 18%)
2 dl salsa (jeg brugte en mediumstærk, færdigkøbt)
1 squash/zucchini
2 løg
2 fed hvidløg
2 peberfrugter
salt, peber
3 dl reven cheddarost
olie

forvarm ovnen til 200 grader. hak grøntsager i små tern, løg og hvidløg meget fint. varm olie i en stor pande med høje sider eller i en stor gryde. svits løg, hvidløg, peberfrugt og squash deri i fem minutter. tilsæt så kylling, salsa og creme fraiche. varm det hele godt igennem i ca. 10 minutter. smag til med salt og peber, men pas på med saltet, hvis der er salt i salsaen.
skær majspandekagerne hver i otte trekanter. fordel halvdelen i bunden af et ildfast fad, som er smurt med olie. fordel dernæst halvdelen af kyllingefyldet derpå. så majspandekager, og så det sidste kyllingefyld. drys reven cheddarost over hele fadet. bag herligheden i ovnen i 15-20 minutter.

 photo ab61861d-d9ed-40d0-8102-53975ee77c3f_zpsun7urkkm.jpg

mandeltærte med jordbær

jeg plukkede lækre danske sommerjordbær i weekenden. det blev til hele 6 kg. derfor har jeg kokkereret på livet løs og smæsket mig i jordbær. indtil nu er det blevet til jordbærsorbetispinde og mandeltærte med jordbær på toppen. sidstnævnte får du opskriften på nedenfor.

du skal bruge knap 200 g mandelmel i denne opskrift. jeg lavede mit eget sådan her:
kom 200 g mandler i en ildfast skål. hæld vand på, til mandlerne er dækket. læg husholdningsfilm over. sæt skålen i mikroovn for fuld hammer i omkring tre minutter. smut mandlerne og tør dem med en stykke køkkenrulle. blend mandlerne helt fint til mel.

mørdej:
120 g smør
80 g flormelis
30 g mandelmel
1 æg
1/2 vanillestang, kornene derfra
235 g hvedemel
½ tsk salt

tag 60 g hvedemel i en stor røreskål og bland det sammen med æg, flormelis, smør, mandelmel og vanillekorn. pisk ikke ingredienserne, men vend dem sammen til massen er ensartet. tilsæt på den resterende mængde hvedemel og salt. saml dejen og rul den ud mellem to stykker bagepapir til 2-3 mm tykkelse.

læg dejen i køleskabet i en times tid. lad derefter dejen temperere fem minutter på køkkenbordet og beklæd en tærteform med løs bund med dejen. jeg beholdt et stykke bagepapir under dejen, unden jeg lagde den i formen, men du kan også nøjes med at smøre formen med en lidt smør, inden du lægger dejen i. fjern overskydende den fra tærteformens kant, så kanten bliver helt skarp. jeg plejer at køre en kagerulle hen over formen. prik huller men den gaffel i mørdejsbunden. sæt dejen på køl i endnu 30 minutter. lav mandelfyldet imens.

mandelfyld:
250 g lyst rørsukker
250 g smør
1/2 vaniljestang, kornene derfra
165 g mandelmel
3 æg
30 g hvedemel

forvarm ovnen til 190 grader.
bland sukker, smør og vanillekorn sammen i en røreskål. tilsæt mandelmelet. tilsæt et æg ad gangen og pisk et minut imellem hvert æg. sigt hvedemel i massen og vend det i med en dejskraber. fordel fyldet over den kolde mørdejsbund. bag tærten midt i ovnen i 45 minutter. jeg måtte lægge et stykke bagepapir over tærten efter 25 minutter som beskyttelse, da tærten allerede der, havde fået en fin gylden overflade. lad kagen afkøle. pynt med jordbær og cremefraiche.

ekstra:
jordbær
evt. fed creme fraiche

 photo IMG_9100_zps5ibofpo0.jpg
 photo IMG_9105_zpsmpbe4wsk.jpg
 photo IMG_9121_zpsnlrdofgh.jpg
 photo IMG_9119_zps7izmtwa9.jpg