fødselsdagsboller

kunne jeg friste med disse? det er uden tvivl de lækreste fødselsdagboller jeg til dato har bagt. de er super søde, luftige og bløde.
jeg har langtidshævet min dej, men nedenfor har jeg beskrevet hvordan du ligeså vel kan bage bollerne umiddelbart efter du har lavet dejen.

ca. 15 boller:
2 1/2 dl sødmælk
400 g hvedemel
50 g smør, blødt
50 g sukker
1/2 tsk salt
35 g gær ** eller 10 g
__________________

1 æg
1 tsk sukker

hvis du vil lade dejen langstidshæve på køl natten over, så brug 10 g gær. hvis du vil bage bollerne umiddelbart efter du har lavet dejen, så brug 35 g. hvis du bruger 35 g gær, så lun mælken til den er lillefingervarm, eller tag mælken direkte fra køleskabet, hvis du langtidshæver.

opløs gæren i mælken. bland de øvrige ingredienser i. ælt dejen grundigt, så den bliver smidig. hvis du har en røremaskine, så brug dejkrogen i ca. 10 minutter. lad dejen hæve natten over på køl eller et lunt sted i et par timer.
tag dejen ud på en meldrysset bord. del dejen til boller á ca. 55 g hver. lad den efterhæve lunt i en time -uanset om du langtidshæver eller ej.
forvarm ovnen til 240 grader. bland æg sukker sukker og pensl bollerne. bag dem i ca. 10 minutter til de er dejligt gyldne. lad bollerne afkøle på en rist.

 photo IMG_8531_zpsczogzjgr.jpg
 photo IMG_8540_zpspuemw2db.jpg
 photo IMG_8541_zpsrgmwxv3j.jpg

jordbæris

jeg har i forvejen en opskrift med jordbær og is på bloggen – den er her. disse er ispinde med friske jordbær. en meget sommervenlig fristelse. denne opskrift fungerer hele året. jeg har nemligt brugt mors og fars jordbær frisk fra frost! og ja, man kunne TYDELIGT smage hvor de kom fra. det kunne min fra i hvert fald :-P

jeg er klar over, at langt fra alle ejer en ismaskine. derfor har jeg lavet min jordbæris på maskine som beskrævet nedenfor. MEN jeg har også givet dig opskriften på en jordbærparfair. en parfait er en is, som du ikke indfryser i maskine. så nu kan alle være med!

med ismaksine:
2 1/2 dl fløde
2 1/2 dl sødmælk
100 g sukker
vanillestang, kornene derfra

500 g jordbær
100 g sukker

kog bær og sukker til sukkeret er opløst og bærene møre. lad bladingen køle af og blend den. bland mælk, fløde og sukker. rør i blandingen til sukkeret er oplæst. bland med den kolde jordbær. kør på ismaskine til konsistensen er som du vil have den.

uden ismaskine:
1 vanillestang
6 æggeblommer
150 g sukker
5 dl fløde

500 g jordbær
100 g sukker

kog bær og sukker til sukkeret er opløst og bærene møre. lad bladingen køle af og blend den. flæk vanillestangen og skrab kornene ud. pisk æggeblommer, sukker og vanillekorn til det er lyst og cremet. pisk fløden til skum. vend flødeskummet forsigtigt i æggemassen. hæld cremen i en beholder og stil den i fryseren. tag parfait ud af fryseren 15-20 min. før du skal servere den. den kræver lidt mere optøning end almindelig flødeis.

2015-01-22 22.27.39

kanelstang

denne er en god morgenkage eller eftermiddagskage, hvor den varme kaffe skal have selskab af et sødt indslag. du kan invitere de første 15 gæster på besøg, med denne kæmpe af en kanelstang. faktisk bagte jeg en stor og en mindre – men du kan sagtens lave én stor, hvis du placerer kanelstangen på skrå henover din bageplade. jeg kom en rundhåndet portion rosiner indeni og hakkede mandler ovenpå. det er ikke alle, som er vilde med lune rosiner. hvis det er tilfældet, så indlad dem, og erstat med for eksempel med chokoladeknapper. i stedet for mandler, så kan du drysse med hakkede hasselnødder.

du skal bruge:

250 g hvedemel
75 g smør
15 g gær (1/4 pk)
1 dl mælk (helst sødmælk)
1 æg
1 knivspids salt
1 tsk vanillesukker
2 spsk sukker

remonce:
125 g smør
100 g sukker
1 spsk kanel
1 dl rosiner (eller chokoladeknapper)

*hakkede mandler eller hasselnødder
perlesukker

findel smør sammen med melet, så det bliver en smuldret masse. varm mælken, så det bliver lillefingervarm. rør gøre ud deri i en står skål. i en anden skål piskes æg, sukker, salt og vanillesukker sammen. kom æggeblandingen i gæren (men hold lidt af æggeblandingen tilbage til pensling). bland melet i. ælt dejen grundigt, til den bliver smidig og glat. hvis du har en røremaskine, så brug dejkrogen, og ælt dejen i knap 15 minutter. lad dejen hæve lunt til dobbelt størrelse. det tager ca. et par timer.
rør imens fyldet sammen. bred dejen ud på en bageplade(45×20 cm) beklædt med bagepapir. smør fyldet ud på dejen og rul den sammen som en roulade med ”lukningen” nedad. klip(se nederst) skiftevis et hak i venstre og højre side af kanelstangen, pensl med den resterende æggeblandingen, bryd med perlesukker og hakkene mandler eller hasselnødder. lad kanelstange hæve endnu en times tid. tænd imens ovnen på 220 grader. bag kagen midt i ovnen i ca. 25-30 minutter.
 photo IMG_8459_zps51d81b79.jpg
 photo IMG_8467_zps4285bc39.jpg
 photo IMG_8472_zps9dc9bf4a.jpg

 

nedenfor har jeg på bedste vis forsøgt at skitsere, hvordan klippene skal ligge. mine billeder, som ellers skulle illustrere det, blev ikke lige som ønsket, så jeg håber dette kan hjælpe lidt :-)

IMG_2727

indisk paneer/italiensk ricotta (hjemmelavet ost)

min dag startede på anderledes vis end normalt. jeg stod op og lavede ost for første gang i mit liv! det lyder vildt og besværligt (synes jeg). men det var så let som ingenting og tog blot sølle fem minutter.
jeg lavede en portion paneer, som er en indisk ost svarende til italienernes ricottaost. min ost skal jeg bruge som fyld i ravioli. den kan også bruges som pizzatopping, eller osten kan sættes under pres, så der kan skæres skiver af den faste ost. det kan bruges i sandwich eller sågar steges i olie på en pande.

du skal bruge:
1/2 dl hvid eddike
1/2 dl vand
1 tsk salt
1 L sødmælk
*termometer

bland vand og eddike sammen. varm mælken i en gryde til 85 grader. det skal næsten nå kogepunktet. når du aner små skvulp i overfladen og mælken næsten koger, så hælder du vand og eddike i under konstant omrøring. efter kort til den hvide mælk blive gul (dette er valle) og der vil samle sig små klumper af ost. så er osten tilberedt. sluk for blusset og hæld hele indholdet gennem en si. vallen hældte jeg ud.
derefter skyllede jeg osten, som lå tilbage i sien under rindende vand, så eddiken blev skyllet væk. så kom jeg osten og i en skål og rørte salten i. opbevar osten på køl i en beholder, hvori osten er trykket godt sammen. du kan evt. lave det på en måde, hvor osten står under pres i køleskabet til dagen efter. eks. en konservesdåse fra flåede tomater; fjern bund og top fra dåsen, så du står tilbage med en rør. placer dåsen på en tallerken og fyld osten deri. pres osten godt sammen, læg husholdningsfilm over og sæt osten på køl i et døgns tid. photo IMG_8437_zpsbfea9d0c.jpg
 photo IMG_8442_zps949fc575.jpg photo IMG_8444_zps3d381fd4.jpg photo IMG_8447_zpscc040cd3.jpg photo IMG_8455_zpsa80d5027.jpg

ravioli i svampesovs med blå ost

jeg har ikke købt pasta de seneste par år, fordi jeg simpelthen er blevet så glad for at lave min egen! det er billigt og super nemt. det sætter ingen grænser for eksperimenterne, men jeg ved altid, hvad der er i, og det sætter jeg stor pris på.

denne ret serverede jeg for to veninder forleden dag til frokost. det er en vegetarret, hvilket jeg ikke gjorde dem opmærksomme på, før bagefter. ingen af dem havde manglet kødet – og det gør jo ikke noget, at have en kødfri dag engang imellem. retten er fyldig og mættende. dette skyldes det fyldte raviolier, men også flødesovsen – og ikke mindst svampene, som giver fylde til sovsen og retten som helhed.

pastadej:
40 g tipo 00
40 g semoline
20 g rugmel
1 æg
lidt olie

bland alle ingredienserne grindigt sammen på køkkenbordet. det tager lidt tid at ælte dejen, så den bliver glat og sammenhængende. lad dejen hvile på køl i en times tid.
find din pastamaskine frem, eller brug en køkkenrulle og store mængder muskelkraft og knofedt – det er nemlig krævende at rulle dejen ultratynd ud uden maskine.
min maskine kan jeg indstille på tykkelser fra tykkelse 1-8, hvor 8 er det tyndeste. mine pastaplader blev kørt på fra 1-5.
jeg har en lille form til at lave raviolierne, som på billederne nedenfor. det kan godt lade sig gøre uden. lav to stykker pasta.

 photo IMG_8387_zpscc2fe623.jpg
 photo IMG_8388_zps5d0506b3.jpg
 photo IMG_8390_zps098a0250.jpg
 photo IMG_8395_zps3d480bb7.jpg

fyld:
200 g ricottaost
frisk spinat, finthakket
salt og peber

bland ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

 photo IMG_8392_zpsb63dba76.jpg

læg fyld med godt mellemrum på det ene stykke pasta, hvis du ikke har en ravioliform. dup med lidt vand rund om fyldet, så det kan fungere som lim, når du lægger det anden stykke pasta ovenpå. fold pastaen ned omkring fyldet og skær de lukkede raviolier ud, eller udstik dem med et glas eller andet.

 photo IMG_8396_zpsdc8c6747.jpg
 photo IMG_8399_zps6f0ebde6.jpg
 photo IMG_8402_zps7bdd6970.jpg
 photo IMG_8407_zps760fb1c5.jpg
 photo IMG_8409_zps9d1a1527.jpg

læg raviolierne til side og begynd på sovsen.

du skal bruge:
1 løg
6 store champignon, eller andet svampe
2 dl fløde
1 dl hvidvin
1 spsk blå ost
olie
salt og peber
1/2 tsk timian

hak løget fint. skær svampene i skiver. steg løg og svampe i olie til de dufter og svampene smider vand. fjern det fra panden. hak svampene fint. hæld hvidvin på panden sammen med fløde og lad det nå til under kogepunktet. kom svampe og løg tilbage på pande sammen med timian og blå ost. smag til med salt og peber.

sæt en stor gryde over med vand og kom raviolierne i, når vandet koger. læg låg på og lad raviolierne koge i 3-4 minutter. kom de kogte raviolier over i sovsen og server retten.

 photo IMG_8417_zps25c98951.jpg

bygotto

jeg er ret glad for risotto. den lækre bløde konsistens og den gode smag fra parmesanen. desværre var jeg løbet tør for hvide risottoris, og måtte derfor erstatte retten med sunde perlebyg.. det lyder måske som en dårlig start på en godt madprojekt – men det endte ganske godt. perlebyg fungerer upåklageligt, og at rettens sundhedsfaktor øges, det gør jo egentlig ikke spor!
dette er en vegetarisk variant, men du kunne med fordel servere et kyllingebryst hertile eller komme rejer i selve risottoen.

frokost for fire:

1 løg, hakket
1 hvidløg, knust
2 1/2 dl perlebyg
2 dl ærter (fra frost)
2 dl hvidvin
8 dl hønsebouillon, eller andet bouillon/fond
2 tsk smør
2 dl reven parmesan
1 citron, skallen derfra
salt og peber
olie

steg løg og hvidløg i olie i et par minutter. løgene skal ikke tage farve. kom perlebyggene ved. steg dem i endnu et par minutter for høj varme inden hvidvinen hældes på. lad vinen koge ind og kom bouillon på lidt ad gangen. forsæt sådan i 20-30 minutter til perlebyggene er møre og mere eller mindre alt bouillonen er brugt. rør smør og parmesan i. smag til med salt og peber. vend citronskal og ærterne i og lad dem varme med i et par minutter. server retten som tilbehør eller som ene ret i sig selv. pynt evt. med endnu mere reven parmesan.

 photo IMG_8420_zps6d8c9377.jpg
 photo IMG_8423_zpsd9bc3b0e.jpg

mælkechokoladebrownie (milkie)

jeg har bagt uendeligt mange kager. mange af dem har været brownies, som er på top 3 over mine favoritkager. opskriften fra hummingbird bakery er jeg særligt glad for. sidenhen har jeg forsøgt mig med forskellige variationer af brownien. blandt andet deltog jeg i en madkonkurrence med en brownie med cheesecake og hindbærskum. den opskrift kan du finde her.

blondies har jeg første gang bagt for nyligt. blandt andet her. denne opskrift er ret naturel. det klæder den ultra søde kage at få et skud friskhed i form af hindbær eller lidt reven citronskal.

fra brownies over blondies til milkies! ja. milkies. det skal det handle om nu. dette er en kage bagt med mælkechokolade. den er sindssygt lækket! sprød skorpe og blød og sej midte. sødmefuld, chokoladet med et strejf af havsalt! jeg må advare dig på forhånd: denne kage er om nogen vanedannende!
min milkie var ikke mere end lige kommet ud af ovnen, da jeg havde befriet den for alle sine fire sprøde skorper….. hvis du kan holde naldene væk, så lad den køle af, og bag den gerne en dag i forvejen. det siger den ikke noget til; blot du opbevarer den i en lufttæt beholder.

jeg har en svaghed for chokolade. god chokolade. og jeg har tabt mit hjerte til valrhona. hvis du har smagt valrhona, så tænker jeg også du forstår, hvorfor en god kage bør få selskab af god chokolade! da jeg første gang smagte på disse chokolader, var jeg i hvert fald solgt. jeg synes derfor du skal unde dig selv at købe en god kvalitetschokolade, når du bager denne milkie. eller brownie eller blondie for den sags skyld.

6-8 små milkies:
1 æg, stort
115 g sukker
75 g mælkechokolade, fx jivara fra valhrona
1/2 knivspids havsalt
30 g hvedemel, sigtet
1/2 tsk bagepulver
30 g smør
1/2 vanillestang, kornene derfra
1 tsk kakaopulver
1/2 dl mandler
2 spsk fløde*

*1 form ca. 14*14 cm.

hak mandlerne groft og rist dem gyldne på en tør pande. lad dem køle af.
forvarm ovnen til 180 grader varmluft. hak chokolade groft. smelt smøret i en gryde. sluk for blusset og smelt chokoladen i varmen fra smørret. lad det afkøle en smule. pisk æg, vanillekorn og sukker lyst og skummende. sigt mel, bagepulver og kakao sammen. kom først lidt af den smeltede chokolade i sukkerblandingen under fortsat piskning. når ægget har vænnet sig til varmen fra chokoladen kan resten piskes i. slutteligt kom melblandingen i. min dej var lidt for tyk, så jeg måtte spæde til med 2 spsk fløde. vend til sidst mandlerne i dejen med en dejskraber. bag kagen midt i ovnen i 30-40 minutter. den skal være sprød og fast ovenpå med en sprækket skorpe, men samtidig skal den være lettere blød og en smule underbagt i midten. lad kagen køle af, inden du vender den ud af formen.
 photo 2015-01-13122321_zpse40a3b95.jpg

koldhævet kanelsneglekage

jeg har forsøgt mig med en ny kanelsnegl. denne gang blev de koldhævede, og det gik ganske godt!
jeg synes det er lækkert, at forberede sneglene(generelt alt dej) dagen i forvejen, og når vækkeuret ringer, bare tænde ovnen og sætte kanelsneglekagen ind, og 20 minutter efter er der friskbagte morgensnegle! hvem synes ikke om den idé?

16 snegle:
5 dl kold vand
11 dl hvedemel
50 g smør, smeltet og afkølet
1 dl sukker
1 knivspids salt
15 g gær

remonce:
100 g smør, blødt
2 1/2  dl brun farin
1 tsk kanel

smelt smøret og lad det køle af. bland vand og gær og tilsæt de øvrige ingredienser. ælt dejen grundigt – helst på en røremaskine i 15 minutter eller til dejen er smidig og meget elastisk. hæld dejen ud på en meldrysset bord. del den i to. rul den ene klump ud i en stor rektangel på knap 1 cm i tykkelsen.
bland ingredienserne sammen til remoncen og bred halvdelen af remoncen ud på det første klargjorde stykke dej. rul dejen sammen til en lang roulade og skær snegle deraf. ca. 8 snegle. gentag det sammen med resten af dejen og remoncen.
læg sneglene forholdsvis tæt sammen(så det hæver sammen til én kage) i to runde tærteforme eller en stor bradepande. lad sneglene hæve tildækket i køleskabet natten over.
tag sneglene ud en halv til en hel time inden de skal bages. tænd ovnen på 200 grader og bag sneglene i 20 minutter midt i ovnen til sneglene er gyldne.
 photo IMG_8356_zpscd13a988.jpg
 photo IMG_8358_zpsd55fdd1b.jpg
 photo IMG_8369_zpse85adc66.jpg
 photo IMG_8370_zps928d8bed.jpg

chokoladekager

jeg var i voldsomt sukkerhumør, da jeg kom fra arbejde til aften! derfor prøvede jeg kræfter med denne nemme opskrifter på små chokoladekager. det tog ikke 30 minutter, så sad jeg og smovsede chokoladekager i sofaen :-) har du lyst til det sammen, så læs med nedenfor.
kagerne er spækket med kakao og chokolade, men hvis du synes, at den kraftige chokoaldesmag kan blive for dominerende i sådanne kager, så halver mængden.

12 kager (i muffinform)
115 g hvedemel
115 g smør eller margarine
115 g sukker
115 g chokolade, min. 60%
2 æg
2 tsk bagepulver
2 tsk kakaopulver

forvarm ovnen til 180 grader. smør formene med smør eller brug muffinform af papir. sigt mel, bagepulver og kakao i en stor skål. smelt smør og chokolade for svag varme. bland grundigt sukker i melblandingen sammen med ægget, inden smør og chokolade også kommes i. fyld dejen i de klargjorde forme og bag dem knap 15 minutter midt i ovnen.

IMG_2605

FullSizeRender

IMG_2611

IMG_2609

fiberboller

jeg er en glad én i dag! fordi, jeg har fået nyt komfur. med gas, som mit gamle. sådan kan jeg bedst li det. det betød også ny ovn. den første bagetest blev afprøvet på hvedeklidsboller, som er spækket med fibrer. de blev en kæmpe succes! bollerne er gode lune, men også med pålæg og grøntsager som frokostbolle.

 photo IMG_8337_zpse1ff541c.jpg

jeg fik bagt 12 boller af opskriften nedenfor. jeg har bagt bollerne med hvedeklid, fordi hvedeklid indeholder mere end 40 g kostfiber pr. 100 g. disse giver en god mæthedsfornemmelse og giver maven noget at arbejde med, så ”systemet” holdes i gang. ud over almindelig hvede (som sikrer den gode hæveevne), så har jeg kommet fuldkornsrugmel i – det kunne ligeså vel være almindelig rugmel. min dej har hævet på køl natten over, men kan du ikke vente på det, så står der et tip til dig nederst**.

100 g hvedeklid
50 g fuldkornsrugmel
300 g hvedemel
1/2 dl olie
1 tsk salt
4 dl koldt vand
10 g gær
1 spsk honning

rør alle ingredienserne sammen og ælt grundigt. hvis du har en røremaskine, så brug dejkrogen i ca. 15 minutter. dejen skal blive smidig og fortsat være våd. lad dejen hæve på køl natten over, eller i minimum 6 timer.
bred dejen ud på et meldrysset bord og form 12 boller. lad dem efterhæve i 30 minutter. tænd i mellemtiden oven til 200 grader. bag bollerne midt i ovnen i knap 15 minutter.

**hvis du ikke vil langtidshæve din dej, så brug 30 g gær og lad dejen hæve lunt i en times tid. de 4 dl vand skal her ikke være iskoldt, men lillefingervarmt (ikke over 37), hvor gæren arbejder hurtigst. form bollerne på et meldrysset bord og lad dem efterhæve i 30 minutter, imens ovnen varmer op til 200 grader. bag bollerne midt i ovnen i knap 15 minutter.

 photo IMG_8336_zps9227899f.jpg