vegetartærter

konfektkage med bær

 photo foto2_zps59a6cd31.jpg

denne kage er forbandet lækker! den er fløjlsblød som konfekt og smækfyldt med chokoladesmag. derfor er det vigtigt, at du under dig selv en rigtig kvalitetschokolade. jeg vil anbefale dig at bruge valrhona. det er dyrt, men det er uden tvivl også det bedste.

det er en tung kage, og jeg synes den fortjener at få selskab. her har jeg lavet lidt råsyltede bær til, men det kunne også have været creme fraiche eller lækker hjemmelavet vanilleis.

6-8 små stykker.
100 g mørk chokolade, hakket (minimun 60% kakao – og gerne meget mere)
125 g sukker
2 æg, sammenpisket
1 spsk hvedemel
100 g smør

forvarm oven til 180 grader. smør en 18 cm rund form eller beklæd den med bagepapir.
smelt smøret i en gryde. tag gryden af varmen og smelt chokoladen deri. rør sukkeret i og lad blandingen køle af en smule, inden æggene røres i. rør melet i og fordel dejen i en smurt form, eller en form beklædt med bagepapir. bag kagen midt i ovnen i ca. 20 min. hold øje med den inden de 20 minutter er gået. kagen skal spække let på toppen og føles en smule ubagt og sættes på køl til dagen efter.

bær:
300-400 g blandede bær
sukker
rens bærrene og drys dem med sukker. lad dem stå på køl så sukkeret opløses og bærrene afgiver lidt væde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

vegetartærter