rom-rosin is

grove hveder

aftenen før st. bededag spiser vi i Danmark traditionen tro hveder, varme hveder, ristede hverder – kært barn har mange navne. personligt, så synes jeg, at der skal kardemomme i hveder. det er der (desværre) langt fra altid i de hveder, du kan købe i supermarkedet.
det er super duper nemt at bage dine egne hveder, så jeg synes ikke der er grund til at smutte forbi supermarkedet efter dem. SLET IKKE… ud over, at det er nemt, så er det bare hyggeligere og hvederne smager 100 gange bedre, når man ved, at de er hjemmebagte. denne opskrift er en smule utraditionel – men forandring fryder jo. jeg har erstattet en smule af hvedemelet med rugmel. jeg synes brødet får mere smag og kant, når der kommer lidt grovere mel i dejen, men det kan du gøre som du helst vil.
jeg bor kun sammen med min kæreste og en meget fyldt fryser. derfor har jeg tilpasset opskriften, så ingredienslisten nedenfor passer til en lille portion på 6 hveder. hvis du skal bruge flere, så fordobler du blot opskriften.

1 1/2 dl lunken vand
20 g gær
1 knivspids salt
1 tsk sukker
1/2 tsk kardemomme
50 g smør, blødt
200-250 g hvedemel
50 g rugmel

bland mel, rugmel, salt, sukker og kardemomme sammen. opløs gæren i vand og tilsæt de tørre ingredienser. smuldr det bløde smør i og ælt til dejen til den er ensartet. hvis du har en køkkenmaskine, så brug dejkrogen derpå. dejen må ikke blive hård, men skal være en smule klistret. hvis den er for klistret at arbejde med, med kun med 200 g hvedemel, så tilsæt endnu 50 g.lad dejen hæve lunt i en times tid. form seks små hveder og læg dem tæt sammen i en lille bradepande eller et ildfast fad. tænd ovnen på 200 grader og lad hvederne efterhæve i 30 min. bag hvederne midt i oven i ca. 15 min. de skal være let gyldne og sprøde på overfladen. lad hvederne køle af og flæk dem på midten. rist hvederne i ovnen eller på en brødrister. spist de lune og ristede hveder med kold smør – og måske en skive ost.
..men husk! det er først på torsdag om aftenen :-)
 photo IMG_7277_zpse8d78a99.jpg
 photo IMG_7275_zpsc642cfb0.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

rom-rosin is