chia-boller

hummus med paprika

jeg er vild med hummus og med falafler og egentlig er grundopskriften for mig nogenlunde den samme. jeg kommer ikke citron i mine falafler, men tilsætter lidt mel (og mange krydderier) og måske et æg inden jeg steger dem i olie. nogle undlader også tahin, men jeg er vild med smagen både i hummus og i falafler. i forhold til mængderne i opskriften nedenfor, så smag til med salt og peber undervejs, og tilsæt den mængde olie du ønsker, så din hummus får den rette konsistens. jeg plejer ikke at komme ret meget mere end et par skefulde i, og så hælder jeg lidt over hummusen til slut inden servering. Min fornemmelse er også, at den holder sig lidt længere på køl med olivenolie på toppen, end uden.

hummus er godt som smørrelse i sandwiches, til pitabrød. det er også lækkert som ”dyppelse” til grønsager, og en fordel er, at du kan give din hummus et personlig præg med netop den smag du bedst kan lide. og en endnu bedre fordel er, at kikærterne er rige på proteiner! for det meste laver jeg en udgave, som jeg kalder ”naturel”, som kun er med tahin, (man kan også lave den naturel-naturel, helt uden tahin) men denne gang har jeg tilsat lidt paprika, og det gør godt! faktisk kan du lave hummus med mange andre ting end med kikærter, du kan eksempelvis finde lidt inspiration her.

1 portion hummus:
1 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
olivenolie
salt og peber
1 tsk tahin
1/2 tsk paprika
250 g kogte kikærter (eller 1 dåse kikærter)

blend ingredienserne i en blender eller stød dem sammen i en morter. jeg blender ikke så lang tid, fordi jeg godt kan lide en meget rustik og grov hummus, men det er en smagssag!
jeg gemte et par af kikærterne og ristede dem på en tør pande, så de bagefter kunne pynte på hummusen sammen med et strejf paprika og mere olivenolie.
opbevar din hummus i en lufttæt beholder på køl i op til en uges tid.

 photo IMG_7182_zps84a60fee.jpg
 photo IMG_7185_zps8704a25d.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

chia-boller