baked oatmeal

min morgenmad bliver til tider meget ensformig, så nu var tiden inde til, at der skulle ske lidt nyt. jeg har flere steder læst om dette ”baked oatmeal”, men først forsøgt mig med det nu. kort sagt er det en slags havregryn med mælk, som bliver bagt, sammen med for eksempel frugt og nødder. jeg har ikke set så mange udgaver på danske madblogs, men på amerikanske, der er det er stort hit på morgenbordet. kig evt. her for mere inspiration.

morgenmad 6 portioner:
200 g femkornsblanding, eller alm. grov- eller finvalsede havregryn
1 dl kokosmel
1 dl hasselnødder
1/2 dl hørfrø
300 g bær, vælg selv (optøede eller friske)
1 tsk vanilleessens eller vanillesukker
1/4 tsk salt
1 tsk bagepulver
2 æg
4 dl mælk
2 bananer, i skiver
sukker eller sødemiddel*
honning eller sirup*

farvarm ovnen til 175 grader.
pisk æggene godt sammen. bland så mælk og vanille i. i en anden skål blandes havregryn, bagepulver, salt, nødder og kokosmel. fordel bærrene i et ildfast fad (omkring 20*20 cm). afhængig af, om du er til en sød morgenmad, så kan du drysse sukker over de syrlige bær.
hæld blandingen med gryn over bærrene og så mælkeblandingen. øverst lægges bananer og græskarkerner drysses på.
bag hele molevitten midt i ovnen i omkring 30 min – afhængig af ovn. min ovn er ikke super god, så måske din kan nøjes med 20 min. inden grynene har suget væsken og den har ”sat sig”.
efter 20 min. tog jeg fadet ud og hældte lidt honning på toppen, så overfladen blev sød og sprød, men det kan du gøre som du vil, igen afhænger de af, hvor sød den skal være. jeg vil forslå, at du i de sidste par minutter sætter grill-funktionen til i din ovn, så overfladen bliver gylden og sprød (det gjorde jeg ikke – men næste gange gør jeg!!)

*hvis du ikke ønsker sukker i, så kan du i stedet for komme 1-2 spsk sødemiddel i mælkeblandingen.

jeg spiste en portion lun og dejlig. derefter satte jeg resterne i køleskabet, som blev lunet i mikroovn morgenen efter. smagen og konsistensen er stadig lækker dagen efter, så jeg kan kun anbefale dig at gemme en rest :-)

 photo IMG_7064_zpsa451a556.jpg
 photo IMG_7058_zps073c9256.jpg
 photo IMG_7067_zps32983bfe.jpg
 photo IMG_7070_zps17cc333d.jpg

boller med blandede korn

så kunne jeg ikke holde bagelysten tilbage længere! jeg har forsøgt mig med en anderledes ”hæveteknik” af min bolledej i dag, end jeg tidligere har prøvet – og det blev rigtig godt og vellykket! jeg bagte en lille portion på sølle syv boller – men så har jeg en god grund til at bage endnu en portion allerede om et par dage. hvis syv boller er alt for lidt til dit temperament, så lav dobbelt-op.

for mig var min røremaskine uundværlig i dag. jeg er nemlig ikke i tvivl om, at æltetiden på godt 20 min. var altafgørende for det gode resultat til slut. min boller er hævet store og flotte og indeni er de lette og luftige. ud over den ekstra lange æltetid (for det meste kører jeg kun dejen i 10 min.), så lod jeg dejen hæve i oven ved omkring 35 grader af to omgange. jeg fornemmer, at den høje hæve-temperatur har givet et bedre resultat, end når jeg lader min dej ved stuetemperatur – så denne metode er helt klar værd at prøve af :-)

50 g gær
2,5 dl lunken vand
3 dl hvedemel
1 dl rugmel
1 dl femkorns-blanding
1 tsk honning
2 spsk olie
1/2 tsk salt

forvarm ovnen til ca. 35 grader.
smuldr gæren i en røreskål (en røremaskine er en kæmpe fordel!). tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i 20 min. ved lav til middel hastighed med en dejkrog. kom hvedemel i et ildfast fad og læg dejen deri. lad dejen hæve i ovnen i 30 min. læg dejen ud på en meldrysset bord og del dejen i syv. lad være alt røre for meget ved dejen, så du slår luften ud deri. læg bollerne på en bageplade med bagepapir og sæt pladen tilbage i ovnen i endnu 30 min. skru op til 220 grader om bag bollerne i yderligere 20-30 min. afhængig af hvor hurtig din ovn stiger i grader. bollerne skal være gyldne og sprøde og lyde hule i bunden, når du banker derpå.

 photo IMG_7041_zps5174d0a5.jpg

P.S: det lækre bagestykke på billedet ovenfor, som jeg blandt andet lægger over mit brød, når det skal hæve (og når jeg ellers har mulighed for at bruge det) har jeg fået af min svigermor. hun har lavet hele fire styks – forskellige vel og mærke, som jeg fik i julegave. de er super skønne, og jeg har allerede haft dem alle i brug mange gange :-)

lys bønnekage med banan

jeg er smuttet i det sunde hjørne, igen sammen med nogle bønner! denne gang har jeg bagt en banankage af hvide bønner og tilsat vanille. kagen smager skønt og dejligt, ligesom bønnekagen med chokolade og kakao gør. egentlig er der ikke meget anderledes heri, i forhold til kakaokagen, det er blot en anden bønnesort jeg har brugt, og undladt kakaoen, men så er der mulighed for variation. bananen gør kagen ekstra blød og svampet, og det er jeg blevet stor fan af! og husk lige, at kagen er tilpas sund, så du sagtens kan snuppe et stykke til din morgenmad. det gør jeg i hvert fald :-)

en lille kage, ca. otte stykker:
250 g hvide bønner (cannellinibønner), udblødte, kogte og afkølede
3 æg
50 g mandelmel (helt fintblendede mandler)
1 tsk bagepulver
1 tsk vanilleessens (eller en rigtig vanillestang, hvis det skal være ekstra godt!)
1 knisspids salt
5 spsk vegetabilsk olie, fx rapsolie
1 1/2 – 2 spsk sødemiddel
1 banan, moset
evt. 50 g hakket hvid chokolade

forvarm ovnen til 175 grader. blend bønnerne med æg og olie. kom blandingen i en skål og rør de øvrige ingredienser i. hæld dejen i en lille bageform (ca. 15*15 cm) beklædt med bagepapir. bag kagen midt i ovnen i 30-35 min (hvis din form er større end min, så skal kagen bages i kortere tid). lad kagen køle af inden du tager den ud af formen. opbevar kagen i en lukket beholder i køleskabet, hvor den holder sig frisk i adskillige dage (men så længe holder du næppe fingrene fra den!)

IMG_7032
IMG_7033IMG_7031

spinatboller

efter en uges skolefri, så er jeg i morgen klar igen! derfor skulle brødskabet og køleskabet fyldes på påny, så madpakkerne kan blive til noget. denne gang blev det med store pølsehorn (en hel pølse i hvert brød!) og disse skønne spinatboller med solsikkekerner. det er en meget meget nem langtidshævet dej, som ikke kræver nogen røremaskine. alle ingredienserne kan blot røres sammen ved håndkraft og stilles på køl natten over. så er bollerne klar til at blive sat på plade og bagt i ovnen når du står op :-)

1/4 pakke gær – 12,5 g
5 dl koldt vand
4 dl rugmel
5 dl hvedemel (plus ekstra mel del dag nr. 2)
1 tsk salt
1 spsk honning
3 spsk olie
2-3 håndfulde frisk, skyllet og finthakket spinat
solsikkekerner

opløs gæren i vandet og rør det øvrige ingredienser i. sæt låg på skålen og sæt den på køl til hævning i minimum 10 timer.
hæld dejen ud på en meldrysset bord og tilsæt lidt mere mel, så dejen ikke er for klistret at arbejde med. sæt 10-12 boller på en bageplade beklædt med bagepapir. lad bollerne efterhæve mens ovnen tændes på 225 grader. pensl bollerne med vand eller sammenpisket æg og drys med solsikkekerner. bag bollerne midt i oven i ca. 20-25 min.
 photo IMG_7028_zps46efee76.jpg
 photo IMG_7025_zps882b8bf5.jpg
 photo IMG_7023_zpsc3fbf5d5.jpg