frø- og kernebrød

hytteostkage

det er mange år siden, at jeg første gang smagte på dette vidunder. det var min mor, som i en anledning jeg ikke husker, havde fulgt en opskrift fra ”Karolines”, og endte op med en ligeså skøn kage, som på billedet i bogen. hverken kagebunden eller fyldet skal bages, kagen skal bare røres sammen og på køl, så det er ganske nemt og ligetil. kagen skal helst laves dagen i forvejen, så den kan nå ”at sætte sig” og blive godt kold. jeg hat pyntet kagen med kiwifrugter, for det husker jeg, at min mor gjorde. hvis du vil have en anden frugt, så vælger du bare det. en frugtgelé vil også være rigtig godt, fx kirsebærgelé.
kagebunden er en kiksebund, ligesom i mange andre ostekager. jeg har valgt at lave denne med digestive kiks i stedet for makroner og vanillekiks, som Karoline bruger. jeg har også lavet mængden lidt større, så der er mere bund i kagen, for det kan jeg bedst li. jeg har brugt en 20 cm springform, 22 cm kan også gå an, men bruger du en større form end det, så skal du ligeledes gøre bunden større, så den ikke bliver for tynd.

1 kage, 8-10 stykker:
1 stort bæger hytteost (400-450 g)
1 helt æg, pasteuriseret
1 øko citron (skal og 4-5 tsk saft)
3 spsk sukker
150 g digestive kiks
50 g smør
5 blade husblas
2 1/2 dl fløde
1 tsk vanillesukker

smelt smørret og knus kiksene til krummer. hæld smøret over krummerne og bland det sammen. pres massen godt ned og ud i kanterne af den klargjorde form (beklæd den evt. med pagepapir eller lign).
læg husblas i blødt i koldt vand i 10 min. pisk ægget lyst sammen med sukker, citronskal og vanille. vend hytteost i. pisk fløden til et let skum. tag husblassen op fra vandet og smelt det over vandbad, med det vand, som hænger ved. når husblassen er smeltet hældes den over citronsaften, så den køler af. rør husblassen sammen med hytteostmassen og vend flødeskummet i.
hæld massen på kiksebunden og læg husholdningsfilm over. sæt kagen på køl i mindst 6 timer – gerne længere. kagen kan sagtens laves to dage i forvejen. når kagen skal spises pyntes den med frugt, fx kiwifrugter.

nogle frygter, at det vil gå galt, når det laver desserter med husblas, men fejlen ligger ofte hos temperaturen. jeg køler husblassen ned med citronsaften her, så den får samme temperatur som resten af massen, og har man den tanke in mente, så går det sjældent galt! hælder du varm husblas i en kold ostecreme, så kommer der klumper og andre ting, som vi ikke gider i en lækker dessert :-)

Skærmbillede 2014-01-19 kl. 19.38.28

Skærmbillede 2014-01-19 kl. 19.38.36

 photo DSC01163_zps60a12da0.jpg
 photo DSC01157_zps4cb23188.jpg
 photo DSC01155_zps0c478be8.jpg
 photo DSC01162_zps61cfe774.jpg

2

  • Årh, tænderne løber i vand – den ville lige klæde min søndagskaffe, synes jeg!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Johanne Kronborg

      haha anne :-) det kan jeg godt forstå, at dine tænder gør! gør dig selv en tjeneste, og lav kagen på lørdag, så du kan nyde et stykke til din næste søndagskaffe!
      kh a

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

frø- og kernebrød