speltboller med blå birkes

kartoffelsuppe på nul komma fem

foto 5-1

jeg havde en sæk kartofler stående, som sang på sidste vers. de var ikke begyndt at spire, men jeg tænker ikke, at de skulle stå mange dage endnu, inden det ville ske! :-) jeg HADER at smide mad ud – også en sølle kartoffel. så jeg tænkte, hvad kan jeg stille op med dette læs stivelsesholdige rodknolde jeg har liggende….. og så kunne jeg ikke komme i tanke om noget bedre, end en god omgang kartoffelsuppe! mums
jeg er stor fan af kartofler i mange forskellige afskygninger. som mos, kogte, bagte, friterede osv…. og også pureret i en suppe :-)

jeg skrællede lidt over et kg kartofler og skar dem i små tern. det samme gjorde jeg med to løg og fire fed hvidløg. jeg svitsede løg og hvidløg i to spsk olie. da det havde taget lidt farve tilsatte jeg kartoffelternene og hældte vand på, så kartoflerne blev dækket, og smed to lauerbærblade i. kartoflerne fik lov at koge godt møre i ca. 30 min. jeg hældte lidt at suppevandet fra i en skål – ikke noget med at hælde det i vasken! så lod jeg kartoflerne køle lidt af og fjernede lauerbærbladene, inden jeg purerede suppen med en stavblender, og gradvist tilsatte mere og mere af væden, som jeg havde taget fra – det er nemlig ikke sikkert, at du behøver at bruge alt væden, inden suppen får en lækker cremet konsistens (hvis du behøver mere væske, end du har tilbage, så kan du spæde til med lidt bouillonvand, mælk og eller smule vand). så smagte jeg den stadig meget lune suppe til med salt, peber og chili. det er meget enkelt og meget godt, så bliver det ikke ret meget bedre!

ofte så bruger man fløde eller lignende i supper, men når kartoflerne, som indeholder så meget stivelse, som de gør, bliver blendede, så tykner suppen meget, og fløden er slet ikke nødvendig. jeg foretrækker derimod en klat skyr eller creme fraiche på toppen. lidt ristet bacon, smørstegte champignoner og croutoner, det vil jeg også gerne have øverst på suppen, så der er lidt der knaser :-)

foto 4foto 5foto 3

god weekend til jer :-)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

speltboller med blå birkes